Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 3

Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 3
eller lignende, at de ikke ere skrevne som tørre videnskabelige Forklaringer, men som let læselige og i høj Grad under- holdende Skildringer, der have deres Op- rindelse i rig personlig Erfaring. For at give Bladets Læsere en lille Mundsmag paa Forfatterens Fremstillingsevne, tillade vi os at aftrykke et lille Stykke af Be- gyndelsen af: »Jesu Fodspor«, der har Overskriften: Var Julenat en Vinternat? En kold Vinternat, tænker man sig gjærne, blev Jesus født. Og en og anden har vel ment. at Barnet og Maria maa have frosset slemt derude i Stalden .... Men det er jo bekjendt nok, at man rent vil- kaarlig har ansat Jesu Fødselsdag til den 25de December. Naar indtraf i Virkelig- heden den hellige Julenat? Nogle have ment, at den Omstændighed, at Hyrderne vare ude i det fri om Natten, tydede paa, at Jesus maa være bleven født om Som- meren. Men en sikker Slutning kan man dog ikke drage deraf. De Hyrder, som den Dag i Dag vogte deres Faare- og Gede- hjorder i Bethlehems Omegn, de ere som Beduinerne, der aldrig bo i Huse. Navnlig i Dalene og paa Højderne øst for Bethlehem elske Hyrderne at opholde sig hos deres Hjorder. Vogterhuse og Stalde kjender man ikke. Men baade Vinter og Sommer drive Hyrderne om Natten deres Hjorder ind i de mangfoldige Klippehuler, her findes. Om Sommeren gjøre de det af Forsigtig- hedshensyn, for at undgaa de mange to- og firbenede Røvere, om Vinteren gjøre de det af Hensyn til Kulden. Man maa nu imidlertid ikke tænke sig en Vinter i Palæ- stina med Frost og Sne og Is. Norden har vel aldrig saa varmt og solklart et Foraar, som vor sidste Vinter var. Fra- regnet nogle Blæst- og Regndage laa næsten uafbrudt et gyldent Solskin over Landet. De første Violer plukkede vi ved Juletid, og fra da af sendte Jorden, som her knap kjender til Vintersøvn, det ene Regiment frem af sin spraglede Blomster- hær efter det andet. Parasollen kom ikke i Skabet en eneste Dag. Dog kan Nætterne fra November til April ofte være ret kolde, saa Hyrderne som sagt med samt deres Hjorder søge Ly i Klippehulerne, hvor de forstaa at indrette sig det, efter deres Smag, ganske hyggeligt. I gængse Tale siger man alligevel om dem — i Modsæt- ning til Folk, som bo i Huse — at de til- bringe Natten »ude paa Markene, som det jo ogsaa hedder hos Lukas. Traditionen betegner »Hyrdemarken« som det Sted, hvor Julenattens Hyrder opholdt sig. Det er en Dal eller Slette, hvortil man paa knap en halv Timestid kommer ned fra Bethlehems østlige Banke, hvor Fødsels- kirken staar. Stedet er jikke ilde valgt. Thi ogsaa om Vinteren opholde Hyrderne sig gjærne paa denne Egn. Jeg har en Decemberdag set paa én Gang 6 Faare- og Gedehjorder dernede. Netop om Vin- teren synes Hyrderne godt om Stedet her, fordi Klimaet er mildt; Frugttræerne blomstre og Frugten modnes flere Uger tidligere her end i Bethlehem. Da imidlertid Hyrderne ere »ude paa Marken« baade Vinter og Sommer, maa vi se om Svar paa vort Spørgsmaal anden- steds. Den eneste Antydning om, paa hvad Aarstid Julenat faldt, ligger vist i Beretningen om de vise fra Østerland. De svarede Herodes, at Stjærnen havde vist sig for dem Tor to Aar siden«. Nu plejer østerlændingen at foretage sine lange Rej- ser ikke om Vinteren, men om Sommeren. Og havde de vise ventet to Aar, før de brød op, vilde de vel ogsaa have afventet den gunstige Tid til at rejse. Under saadanne Sommerrejser pleje de indfødte næsten altid at rejse om Natten, da Dagens Glohede udmatter Mennesker og Dyr i lige høj Grad. Hvis da de vise fra østerland rejste om Nætterne, kunne de hele Tiden paa deres Vandring have haft Fødsels- stjærnen for Øje, som ledte dem til Je- rusalem. Deres sidste Rejse fra Jerusalem til Bethlehem gjorde de ogsaa om Natten. Og faa Dage efter brød Joseph op om Natten for at drage til Ægypten, hvad der, særlig da han rejste med et Barn, hentyder paa Sommeren. Da endelig Matthæus udtrykkelig bemærker, at Herodes »erkyndigede sig nøjagtig« om, naar Stjærnen havde vist sig, og at han i Hen- hold til Svaret lod alle Børn paa to Aar og derunder dræbe, saa er der nogen Grund til at antage, at Stjærnen havde vist sig temmelig nøjagtig to Aar forinden, og at Jesus altsaa var bleven født to Aar før de vise Mænds Ankomst om Sommeren. Og hvordan mai> saa skal tænke sig Hyrderne lejrede hin Julenat? .... Fore- stil Dem et stort, klippehvælvet Rum med vid Indgang, som vender mod Øst, saa den kolde Vestenvind ikke har Adgang. Der- inde brænder et Baal; thi ogsaa Sommer- nætterne pleje at være kolde. En lille Stenmur, som Hyrderne have rejst, skiller Folk fra Fæ. Hjorden — Faar eller Geder — ligger tæt sammenpresset; til Vogtere har den to eller fire Mænd og Drenge. Et Par af Vogterne sove; de to andre sidde og snakke sammen henne ved Baalet, parate til at værne Hjorden mod Røvere og mod Hyæner. Ude paa Marken er alting stille. Bethlehems og Judæaørkenens Bjærge synes at sove eller at drømme; Nattehimlens Stjærnepragt skinner ned over den tavse Eng. Da lysner det pludselig af Herrens

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.