Færøsk Kirketidende - 01.01.1896, Qupperneq 1

Færøsk Kirketidende.
Udgivet af EMIL BRUUN.
5- Aarg.
I. Januar 1896.
Trunarordini.
Eg trugvi uppå Gud fadir
hin alvalda, skapara himmals
og j a r 6 a r.
EgtrugviuppåJesusKristus
Guds onka son, vårharra, sum
er gitin av halgum anda, borin
av Mariu moy, pi nsladur undir
Pontiusi Pilatusi, krossfestur,
deydur ogjardadur, nidur farin
til hel j ar, trida dagin stadin
upp frå deydum, farin til him-
mals, sitandi v i d h ø g r u h a n d a r
Gud fadirs hins alvalda, hagani
hann kemur at dømalivandiog
d e y d.
Eg trugvi uppå halgan anda,
eina halga almanna kirkju, eitt
samfelag av teimum, id halgadi
eru, firigeving sinda, lekums
uppreising og liv um aldur og
æ v i r.
*
* *
Det første Udkast til ovenstaaende
Oversættelse af Trosbekendelsen har jeg i
sin Tid forevist d’Hrr. Pastor Petersen og
Tærer G. Jacobsen, der begge velvillig
hjalp mig med værdifulde Rettelser; senere
har jeg foretaget enkelte Ændringer, der
faar staa for min egen Regning. Naar jeg nu
anmoder Redaktøren af »Fær. Kirketid.«
om at optage Oversættelsen, sker det i
Haab om, at andre, som kunne finde bedre
eller mere betegnende Udtryk, ville komme
frem med dem. Retskrivningen er rettet i
Overensstemmelse med Vedtagelsen i det
af »Foringafelag« nedsatte Udvalg, saavidt
denne er mig bekendt.
Strænder, den 13de Decbr. 1895.
Joen Poulsen.
I »Fær. Kirketid.«s 2den Aargang
Nr. 5 skrev Pastor Petersen, som vore
Læsere ville erindre, en færøsk Over-
sættelse af Fadervor, og naar nu Hr. Skole-
lærer Poulsen har indsendt ovenstaaende
Oversættelse af den apostoliske Tros-
bekendelse, bringe vi Indsenderen vor
bedste Tak for denne Nytaarsgave til den
færøske Menighed og udtale vort Haab
om, at den flittig maa blive benyttet ved
Andagter i Hjemmene. Hi. Poulsen er jo
en Autoritet paa det færøske Sprogs Om-
raade, og hans Navn borger os derfor for,
at den sproglige Side af Sagen vil være
løst til almindelig Tilfredshed; hvad Ind-
holdet angaar, skulle vi tillade os enkelte
Bemærkninger, som vi paa Grund af Mangel
paa Plads imidlertid maa udsætte til et
følgende Nummer. Red.
Præken paa Nytaarsdag 1895
i
Skanderborg Slotskirke
af
Provst Th. Sørensen.
Luc. Ev. 2, 21: Og der otte Dage vare
fuldkomne, at Barnet skulde omskæres, da
blev hans Navn kaldet Jesus, som det er
kaldet af Engelen, før han blev undfangen
i Moders Liv.
Nu er et nyt Aar begyndt. Det
hedder 1895, °ÉT dette Navn bærer det,
fordi det regnes efter Kristi Fødsel. Vor
Tidsregning drejer sig om vor Herres
Jesu Kristi Fødsel som sit Midtpunkt.
Og denne Aarets første Dag har atter
Jesus-Navnet som sin Indskrift. Nytaars-
dag er vor Herres Jesu Kristi Navnedag.
Aarets første Dag bærer Navn efter Jesus,
fordi dette Navn er det første, det ypperste
af alle Navne.
Det er ikke tilfældigt, at det her i
kristne I.ande er blevet saaledes med Tids-
regningen og med Navnet over Aarets
første Dag. Det er dybt begrundet i selve
det Liv, der har Kristus til sin Kilde, og
som léves med ham. For alle Guds Børn
er vor Herre Jesus Kristus deres eget Livs