Færøsk Kirketidende - 01.01.1901, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.01.1901, Blaðsíða 1
Udgivere: Kirketidende. CHRISTIAN PEDERSEN, Todnæs EMIL ROHDE, Sandegærde, ansvarhavende. i o. Aarg. I. Januar 1901. Nr. i. Juleglædcn og Julesorgen. ^Af Provst Th. Sørensen.) Glæden er Jordens Gæst i Dag Med Himmelkongen den lille, Du fattige Spurv, flyv ned fra Tag Med Duen til Julegilde! Dans, lille Barn paa Moders Skød, En dejlig Dag er oprunden, I Dag blev vor kære Frelser fød Og Paradisvejen funden. Den fattige Spurv, Duen, det lille Barn, — alle skal de være med —- ellers er det ikke rigtigt. Saaledes er det med den store Glæde: os er en Frelser født; den er for alt Folket, for Alskabningen, for alle dem, der sukke. Nu er det Jul; og alt Folket er med. Lidt af Festen skal naa til alle Huse; maa- ske 'saare lidt af den store Glæde: os er en Frelser født; maaske kun som en for- længst forstummet Salmetone, der igen et Øjeblik sætter Hjærtets Strænge i Sving- ninger for atter at dø hen; maaske kun som et Barndomsminde dybest i Sjælen. Nu blev der banket paa den skjulte Dør, og den aabnede sig for maaske igen at lukkes; ak for maaske at lukkes for sidste Gang. Men lidt var der deraf — den skal jo være for alt Folket! — den store Glæde, og den er blevet det! Den store Glæde er saa Baggrun den for alt det andet: for Julegaverne og Jule- lysene, for Julehilsnerne og Julefestlighederne — det at Børnene samles og Vennerne mødes, at Hjærterne blive varme for de Fattige og Ensomme, for Spurven og Duen : Dans lille Barn paa Moders Skød, en dejlig Dag er oprunden! Og disse to: den store Glæde og den lille Glæde, eller den store Glæde og de mange smaa Glæder kunne godt sammen, skulle ikke heller skilles ad. Velsignet er det, naar den store Glæde: os er en Frelser født, ikke blot er den dunkle Baggrund, som knapt kan skimtes, og som hurtig glemmes; men naar den er den straalende Sol, som kaster sin Glans ud over alt det andet, varmer det med sin Glød, helliger det med sin Kraft. Thi saaledes er det med Ilden fra det Høje, fra Gud, den fortærer ikke det menneske- lige; men den renser det, omsmelter det og fornyer det; den har Magt til at lyse op ogsaa i det dybeste Mørke, til at tørre Taaren ogsaa af deres Øjne, som sørge bitrest. Thi ogsaa i Julen kan der være dybt Mørke og bitter Sorg; lad os ikke over Jul eglæ den glemme Julesorgen! Mange Gange melder Sorgen sig med en særegen Kraft netop ved Juletide gennem vemodige Minder om, hvad vi har ejet, men tabt og nu savne, med tunge Tanker om, hvor godt vi kunde have haft det, men ikke har det, fordi vi ved egen eller andres Brøde har forspilt vor Lykke. Men alle Savn og alle Sorger har ogsaa deres Bag- grund, lige som Glæden: har sin; og Bag- grunden for Sorgen over, at vi ikke har det bedre, er da Sorgen over, at vi ikke er bedre. Fra den Sorg stammer tilsidst al Sorg; til denne Frygt, Frygten over, at vi ikke er bedre, peger tilsidst al Frygt hen, — de frygtede saare! Det er Jule- sorgen! Men netop i denne. Sorg, i dette Mørke straaler Lyset fra det Høje ned. Her lyder Juleevangeliet i al sin Velsig- nelse: Frygter ikke; thi se, jeg forkynder Eder en stor Glæde: Eder er en Frelser født! Han, som skal frelse sit Folk fra dets Synder; og der, hvor Sjælen har be- gyndt at faa Trøst i sin Nød ved dette Ord. der bliver »Sorgen til Glæde vendt« — ikke paa én Gang, men lidt efter lidt, og der kaster saa Juleglæden, som her har skinnet ind i det dybeste Mørke, sit mild- nende Skær ogsaa over de andre Sorger og Savn, saa det kan blive Sandhed ved Juletide: Naar Hjertet sidder mest beklemt, Da bliver Glædens Harpe stemt, At den kan bedre klinge, Og knuste Hjærter føle bedst, Hvad denne store Frydefest For Glæde har at bringe! Saa kan i Omvendelse og Tro Jule- glæden komme til at afløse Julesorgen eller

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.