Færøsk Kirketidende - 01.01.1901, Side 3

før af Hans Villie, der bærer det alt sammen
ved sit Krafts Ord, saa er der dog tilsidst
ingen Frelse og Fred deri. Det dybe Ord
staar endnu ved Magt: Hvad gavnede det
et Menneske, om han vandt den hele Ver-
den, hvis han led Skade paa sin Sjæl eller
gik tabt af sin Sjæl. Dette Ord blev jo
talet af ham. om hvem det hedder, at han
én Gang blev ført op paa et saare højt
Bjerg, hvor han fik at se alle Verdens
Riger og deres Herlighed, og hvor der
blev sagt til ham: »alt dette vil jeg give
Dig, hvis Du vil falde ned og tilbede mig«.
Ikke saaledes vilde han vinde alle Verdens
Riger og deres Herlighed; thi da havde
han lidt Skade paa sin Sjæl.
Højere end Udviklingens Lov udad
staar Udviklingens Lov indad; thi ogsaa
i Sjælens indre Verden bør det os at leve
under Udviklingens Himmeltegn. Til
denne indre Verden er det, at vor Herre
Jesus Kristus i Evangeliet i Dag fører os,
idet han siger til os: G aa ind i Dit
Kammer og luk Din Dør efter Dig!
Det svimler for os, naar vi søge at besinde
os paa Verdensrummets Uendelighed med
dets utallige Kloder, hvor vor hele Jord
kun bliver som et Sandskorn i Ørkenen,
som en Draabe i Havet. Vi véd om alt
dette: Han bærer det alt med sit Krafts
Ord. — Det svimler for os, naar vi søge
at besinde os paa Aarerres Uendelighed,
hvoraf vor egen Tid kun er som et Pust,
der farer hen. Vi véd om alt dette: Før
Bjærgene blev til og Du dannede Jorden
— ja fra Evighed til Evighed er Du Gud!
Men lad os da fra alt det ydre gaa
ind i Sjælenes indre Verden; der begærer
han at finde sin Herligheds Glans, sit
Væsens udtrykte Billede. Lad os paa denne
Mærkedag, Aarets første Dag, lytte til hans
Røst, som siger: Gaa ind i Dit Kammer
og luk Din Dør efter Dig!
Jeg véd, hvorfor Du tøver; det er, for-
di det er lettere at glemme sig selv i 1 ivet
udad, at fortabe sig i det end at gaa den
tunge Gang indad for at fiude sig selv
ikke som Hans Herligheds Glans og Hans
Væsens udtryicte Billede, men som en fat-
tig Synder: at gaa i sig selv og komme
til dette: Fader, jeg' har syndet mod Him-
len og mod Dig og er ikke længere værd
at kaldes Din Søn!
Og dog er denne Gang netop Van-
dringen under Udviklingens Himmeltegn
opad imod Gud.
Thi saaledes er det, at vor Herre Jesus
Kristus fører os: først indad og saa opad,
at vi med Hjertets Inderlighed maa kunne
bede om, hvad vi dybest have behov, hvad
der giver Sjælen Fred: Helligt vorde
Dit Navn — tilkomme Dit Rige —
ske dinVillie som i Himlen saaledes
og paa Jorden! I denne Bøn og Op-
fyldelsen deraf er der Frelse for et Menne-
ske; thi da er han. skommen ind under For-
vandlingens Lov, der udrenser det be-
smittede, ophjælper det skrøbelige, saa at
Guds-Freden kan komme til at sejre i Hjer-
tet, at Guds-Billedet kan straale i sin Her-
lighed, at Kristus kan leve i ham, at alt
kan blive godt for ham!
Men saa fører vor ITerre Jesus Kristus
os ogsaa hen til vore Sorger og Bekym-
ringer, til vore Fristelser og Farer, og om
alt dette, der har bundet os maaske med
snærende Baand, og som følger os fra det
gamle ind i det nye, om alt dette lærer
han os at bede: Giv os i Dag vort dag-
lige Brød;' — forlad os vor Skyld,
som og vi forlade vore Skyldnere;
- - led os ikke i Fristelse; men fri
os fra det Onde! netop den Bøn, der
ogsaa her skænker os, hvad vi have behov,
hvis Opfyldelse giver vor Sjæl Lægedom
for alle Saar, Trøst og Vederkvægelse i al
Trængsel, for at vi saa tilsidst om al det,
der har bragt Glæde og Lykke — om alt
det, der først var os til Byrde, men ved
Guds Naade blev os til Oprejsning, kunne
sige: Thi Dit er Riget og Magten
og Æren i al Evighed!
Se, saaledes fører vor Herre Jesus Kri-
stus sine smaa Brødre og Søstre ind paa
Vandringen under Udviklingens Him-
meltegn opad,' hvor de gode Forsætter
ikke hurtigt glemmes, men ved Guds Naades
Kraft befæstes til Dygtighed i al god Ger-
ning, og hvor Venner og bekendte ikke
blot med Vemod ønske hverandre et
glædeligt Nytaar og bringe hverandre en
Tak for det gamle, men hvor de med Fri-
modighed tage hverandre i Haanden for
som Guds kære Børn hos Ham, vor Fader,
som er i Himlene, at bede Godt for hver-
andre og først og fremmest at sige Ham
Tak for alt Godt i det gamle — for saa
tilsidst at stedes for Hans Aasyn, som der
er sagt: Salige ere de rene af Hjærtet;
thi de skulle se Gud!
Velsign da Tiden for os, for vort Folk
og Land, for Guds Folket paa Jorden, at
vi for Dit Ansigt som dine Børn i det ny
Aar maa leve under Udviklingens Himmel-
tegn udad, indad, opad! Velsign denne
Mærkedag for os, at den maa være Ind-
gangen til en ny Tid — efter Dit eget Ord:
Se, jeg gør alle Ting ny! Amen!
Til Missionen er endvidere indkommen:
Kr. 0,
E. P. Thorshavn.................... 8 »
J. Dahl, Vaag..................... 20 »
I alt... 28 00
Med det tidligere indkomne 683 Kr. 34 0.