Føroya kunngerðasavn A og B - 04.06.1953, Side 6

6
mannahjúnum doyr, kann
landsstýrið veita tí eftirsitandi,
um viðurskiftini mæla til tess,
eina barnaviðbót svarandi til
lønina ella egineftirlønina sva-
randi til tær í § 19 fyrisettu
siøddir, um so er at børn eru,
sum maðurin hevði uppihalds-
skyldu av. Sama er galdandi,
um annað av hjúnunum var
tænastumaður og hitt hevði
eftrløn ella bæði sótu við eft-
irløn.
Stk. 3. Reglurnar í hesi grein
galda eisini, sjálvt um onnur
veitingin fæst sum løn ella
eftirløn av starvi hjá ríkinum,
fólkaskúlanum ella fólkakir-
kjuni.
§ 12.
Stk. 1. Tænastumaður, hvørs
starv verður lagt niður, eftir
at hann hevur fylt 30 ár, hev-
ur rætt til bíðipening í 5 ár, ta
ikki annað starv hóskandi eft-
ir dugnaskapi og førleika hans-
ara stendur honum í boði inn-
anfyri starvsgrein hansara ella
aðrari við minst somu eftir-
løngevandi løn (smb. § 6).
Iíami skal í teir 3 fyrstu mán-
aðirnar vera á hædd við sein-
astu eftirløngevandi løn hans-
ara og aftaná tað % av hesi
løn hansara. í tí tíðini, sum
hann fær bíðipening, hevur
hann skyldu at taka ímóti
tilnevning í hóskandi starv í
cmanfyrinevnđu grein við
minst somu eftirløngevandi
løn, sum fyrisett í tí starvi,
sum niður var lagt. Hevur
hann ikki innan tey 5 árini
eru úti, fingið tilnevning í
annað starv, kemur hann und-
ir eftirløn. Tey árini, sum bíði-
peningur hevur verið latin,
telja við í avgerðini, sum
starvsaldur í spurninginum um
eftirlønaraldur og eftirlønin
verður roknað út eftir tí løn,
sum løgd er til grund fyri bíði-
peninginum.
Stk. 2. Tænastumanni, við eft-
irlønarrættindi, sum boðið
verður starv, sum hevur við
sær flyting eftir grundlóginn-
ar § 17, fær tó rætt til eftirløn
eftir vanligum reglum. um
hann sýtur at taka við starv-
inum.
§ 13.
Hann, sum fær uppsøgn, ti
liann hevur gjørt seg sekan i
misbroti, sum ger hann ikki
verđugan til ta virðing og álit,
døden, kan der, hvis omstæn-
dighederne taler derfor, af
landsstyret tilstás den efterle-
vende, sáfremt der efterlades
børn, overfor hvilke manđen
havde forsørgerpligt, et børne-
tillæg til lønning eller egen-
pension svarende til de i § 19
nævnte satser. Tilsvarende
gælder, sáfremt den ene æg-
tefælle var tjenestemand, og
den anden var pensioneret. el-
ler sáfremt de begge var pen-
sioneret.
Stk. 3. Reglerne i nærværende
paragraf gælder ogsá selv om
den ene ydelse oppebæres som
løn eller pension fra en stilling
i staten, folkeskolen eller fol-
kekirken.
§ 12.
Stk. 1. Den tjenestemand, hvi
stilling inddrages, efter at nai
er fyldt 30 ár, er. nár der ikk
tilbydes ham anden efter han
uddannelse og helbredstilstan
passende stilling i hans hiđti-
dige ell. anden styrelsesgren
med mindst samme pensions-
givende lønningsindtægt (jfr
§ 6), berettiget til i 5 ar a
oppebære ventepenge. Di--
skal i de første 3 mánede
være lig med den sidst oppe-
barne pensionsgivende løn-
ningsindtægt og derefter % a
denne lønningsindtægt. I đen
tid, ventepenge oppebæres. e
han pligtig at modtage ansæt-
telse i en passende stilling af
den ovennævnte art med
mindst samme pensionsgiven-
de lønningsindtægt som fast-
sat for den inđdragne stilling.
Iiar han ikke inđen udløbet af
5 ár fáet ansættelse i anden
stilling, sættes han pá pension
De ár, i hvilke ventepenge hnr
været oppebáret, regnes ved
afgørelsen af spørgsmálet om
pensionsalder som tjenesteár,
og pensionen beregnes efter
den lønningsindtægt, som er
lagt til grund for ventepenge-
nes beregning.
Stk. 2. En pensionsberettiget
tjenestemand hvem der tilby-
des en stilling. hvis overta-
gelse ville betyde forflyttelse
af den i grundlovens § 17
nævnte art. vil dog'. dersom
han nægter at modtage stii-
lingen, have ret til pension
efter de alminđelige regler.
§ 13.
Den, som afskeđiges, fordi
han har gjort sig skyldig i en
strafbar handling, der gør harn
uvaerdig til den for stillingen