Føroya kunngerðasavn A og B - 04.06.1953, Side 11
11
sum vóru unđir uppihaldsskyl-
du hansara. Nevnda aldurs-
mark kann tó við góðkenn-
ing landsstýrisins í tí einstaka
fprinum setast upp í tað 24.
árið, tá uppihaldið heldur
fram til útinningar av lær-
dómi, sum hevur almenna góð-
kenning og viðurskiftini ann-
ars serstakliga mæla til und-
antaksloyvi. Tó skal eftirlønin
ella einkjueftirlønin við teim
í hesum viðfangi nevndu við-
bótum ikki fara uppum % av
tí lønini, sum liggur til grund
fyri eftirlønarútrokningini.
Sík. 2. Eftirlønir av somu stødd
kunnu eisini veitast børnum
eftir kvinnuligum tænastu-
manni, um so er, at einkju-
maður situr eftir, sum ikki
hevur landsstýristilnevning
ella -eftirløn og er ikki í'ør-
ur fyri at uppihalđa sambørn-
um teirra og teim, sum vóru
undir hennara uppihaldsskyl-
du eins og at faðir teirra er
á lívi, men ikki landsstýrisins
tilnevndur.
§ 20.
Stk. 1. Einkja eftir tænastu-
mann, sum ikki giftist við
honum, fyrr enn hann var far-
in um f>Ó ár ella á deyðastrá
hansara ella eftir at hann
hevði fingið eftirløn ella bíði-
pening uttan at vera komin í
aftur landsins tænastu, fær
onga eftirløn.
Stk. 2. Um so er, at tað verð-
ur próvført frammanundan ella
aftaná deyð mannsins, at hann
hevur gjørt seg sekan í viður-
skiftum, sum eftir § 13 vildu
havt við sær miss av eftirløn,
hevur einkjan heldur ongan
rætt til eftirløn. Koma viður-
skifti hansara afturímóti und-
ir § 14 verður tað fyrisett í
fíggjarløgtingslóg ella aðrari
játtingarlóg, um einkjan skal
hava eftirløn og um so er
hvussu mikið.
Stk. 3. Rættindi til einkjueftir-
løn nemast ikki av skilnað til
borð og song.
Stk. 4. Tá hjúnarband tænastu-
manns, sum er minnst 5 ár,
verður slitið og tí fráskilđu
konuni verður veitt uppihalds-
pening, verður avgerð tikin í
yvirvaldsloyvinum ella dóm-
inum. um hon skal hava rætt-
indi til einkjueftirløn. Henda
mandlig tjenestemand for de
børn (herunden adoptivbørn).
overfor hvilke han havde for-
sørgelsespligt. Den nævnte al-
dersgrænse kan dog med
landsstyrets godkendelse i det
enkelte tilfælde forhøjes ind-
til 24 ár, nár forsørgelsen fort-
sættes til gennemførelse af en
offentlig uddannelse, og for-
holdene iøvrigt i særlig grad
taler for en dispensation. Dog
skal pensionen eller enkepen-
sionen i forbindelse med de
nævnte tillæg ikke kunne
overstige % af den til grund
for pensionens beregning lig-
gende sidste lønningsindtægt.
Stk. 2. Pensioner af tilsvaren-
de størrelse kan ligeledes til-
stás en afdød kvindelig tjene-
stemands børn, for sá vidt hun
efterlader sig enkemand, der
ikke er landsansat eller lands-
pensioneret og er ude af stand
til at forsørge de fælles børn,
samt de børn overfor hvilke
hun alene var forsørgelses-
pligtig, og hvis fader lever,
men ikke er landsansat.
§ 20.
Stk. 1. Uberettigede til enke-
pension er tjenestemænds en-
ker, hvis ægteskab er inđgáet
efter mandens 60. ár eller pá
hans dødsleje eller efter, at
han var afskediget med pen-
sion eller ventepenge, uden at
genindtræđelse i landets tje-
neste har funđet sted.
Stk. 2. Sáfremt det før eller
efter dødsfalđet godtgøres, at
manden havde gjort sig skyi-
dig i et forhold, der efter § 13
ville have medført pensions-
rettens fortabelse, er enken li-
geleđes uberettiget til enke-
pension; má hans forhold der-
imod henføres under § 14, be-
stemmes det ved lagtingsfi-
nanslov eller lagtingstillægs-
bevilling, hvorvidt enken skal
have pension og i bekræftende
fald af hvilken størrelse.
Stk. 3. Retten til enkepension
berøres ikke af, at separation
har funđet sted.
Stk. 4. Nár en tjenestemanđs
ægteskab, efter at have be-
stáet i mindst 5 ár, ophæves
ved skilsmisse, og der tillæg-
ges den fraskilte hustru un-
derholdsbidrag, bliver der veđ
bevillingen eller dommen at
træffe bestemmelse om, hvor-
vidt hun skal bevare sin ret
til enkepenáion, hvilken af-
gørelse ikke kan ændres i
medfør af § 71 i lov nr. 276