Margvíslegt Gaman og alvara - 01.01.1798, Blaðsíða 146

9) ^reftur, fem trálofar eöa tFta<tofðic
cítfinflíó fafvóD ^j6na«efni, fin fefó aD ran*
fa!a, f>oert £au, annaD eDa bœDi, funna aD
lefa fi bóF, 09 eru fccc til oel aD uppfrœDa 03
fovftoDu oeita botnum og Ijjúum, bcrti i ita
ftnni eptir Fallfiná inntefr, í 2aD finn toofalDt,
3ja finn fémur til Dómð. @ama £iljf.
10. ) ^rejtar, fent ei fínna og framfplgjd
oloailega lutbei'a litla Satedjifmó, bcrti I ita.
cg 2aD finn eptic fortnegun til fátcefra. §iljf.
<»f 22cum 2lpr. 1635.
11. ) <ÖalDifl oeitfluc oiD trfiíofanír, gjalDt
fcoert fjjóna»cfnanna 2iDla. bcctuc til fófnar*
inttac eDa ftaDarinð fátccfra, og einó mifíD til
fcfó @i)(Ittmanné eDa ^)reppfljóca, fem géfuc
|etta til fpnna PÍDfomanDi Slmtmanni. 53cct*
urnac fittafifl fin Dómö og laga. £il(Fip. af
i9Da 1783*
12. ) ^rfilofaPac perfónuc mega ei bfi«
faman fiDuc bcfiDFaup ec balDiD, bceti anttacS
fem fcrc, ec offnemnia fccnga faman. (@j6
fernu $il|! §. 6.) <£n bvórjac evu í)íc bcet*
ut J>ac fprír? ©tórt»Dómuc fegic, en 9ÍI. 6
< * 13»51 feaic 21’Dlir. 24 fjar. af facíi og ^6lfu
minna af fonu, en ffi feft ec fyii ópafattDi,
Jjpf annacfi prDi bjóna»efnum Díjrca til fefta,
oD fcenga IjclDuc fnemma faman, enn aP ega
barn famatt og alDreí eftafl, fem ec Jjoert &
ntóti laganna aitDa, f>oí (egorDI»feft, ec ein*
fitiðiðl cDI. @pecíe; fac nú^íl. $>»13**6,