Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 29.09.1977, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 29.09.1977, Qupperneq 8
landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands Stridspunkterne ryddes nu af vejen Fælles oplæg fra landsrådet og Kommunernes Landsforening om forholdet mellem landstinget og kommunerne under hjemmestyret tiltrådt af lands- rådet. Kommunerne skal drøfte oplægget i de kom- mende dage på møde i København. — Hele ånden i dette oplæg er, at landstinget ikke skal sætte sig på kommunerne og styre alting, sagde landsrådsformand Lars Chemnitz, da landsrådet drøftede et oplæg om forholdet mellem landstinget og kommunerne un- der hjemmestyret. Landsrådet kunne i det store og hele tilslutte sig oplægget, som er udarbejdet af landsrådet og Kommunernes Landsforening i fællesskab. I de kommende dage skal Kommunernes Landsforening på sit ekstraordinære delegeret- møde i København behandle det samme oplæg, og får det samme behandling som i landsrådet ty- der meget på, at de fleste af stridspunkterne — eller kompe- tancestridighederne — mellem landsrådet og kommunerne om kommunernes stilling under hjemmestyret er ryddet af vejen. >1 slutningen af denne måned skal landsrådets forretningsud- valg og bestyrelsen for Kommu- nernes Landsforening mødes i Nuuk til en endelig afpudsning af oplægget på baggrund af be- handlingen i henholdsvis lands- rådet og landsforeningen. Oplæg- get bliver derefter sendt til hjem- mestyrekommissionen. Baggrunden for tilblivelsen af dette oplæg er, at de grønlandske medlemmer af hjemmestyrekom- missionen viste forbehold overfor nogen af kommissionens doku- menter om kommunernes stilling under hjemmestyret. Der var i kommissionen enighed om, at dis- se forbehold måtte ryddes af vejen ved forhandlinger mellem landsrådet og kommunerne — og det ser foreløbigt ud til at lykkes. Der er i oplægget tre hoved- principper for kommunernes stil- ling under hjemmestyret: 1. Det kommunale selvstyre op- retholdes. 2. Kommunernes økonomiske handlefrihed bevares (selvstændig prioritering af udgifterne, selv- stændig kommunal beskatning, tilskud, der giver kommunalt rå- derum). 3. Omfanget af det kommunale selvstyre fastlægges med ud- gangspunkt i det eksisterende kommunale selvstyre, idet det ved overførsel af opgaver til hjem- mestyret sikres, at opgaver som alene eller hovedsagelig har lokal betydning, overdrages til de kom- munale myndigheder. Med hensyn til finansieringen af kommunernes opgaver under hjemmestyret er der i oplægget opstillet en løsning med 5 punk- ter: 1. En kommunal indkomstskat, hvor udskrivningsprocenten fast- sættes af kommunalbestyrelsen. 2. En skatteudligningsordning, der sikrer, at alle kommuner har tilstrækkelige midler til oprethol- delse af en offentlig service i overensstemmelse med gældende love, landstingsforordninger m. v. 3. Et tilskudssystem efter ob- jektive kriterier eller budget, som sikrer kommunerne en ensartet service i overensstemmelse med gældende love, landstingsforord- ninger m. v. 4. Årlige forhandlinger mellem De grønlandske kommuners Landsforening og landsstyret. 5. En ensartet opstilling af kommunernes regnskaber og budget, der muliggør sammenlig- ninger mellem kommunerne. Lars Chemnitz påpegede, at denne løsning betyder, at ind- komstskatten kun er et led i et samlet økonomisk system, hvor der indgår flere reguleringsfak- torer, som vil blive fastsat af landstinget. Det sikrer landstinget mulighed for en rimelig fordeling af de økonomiske ressourcer mel- lem de enkelte kommuner, sam- tidig med at den kommunale be- skatningsret bevares. Severin Johansen sagde, at Siu- mut-gruppen ikke var enig i, at der kun skulle være kommunal- bestyrelsesmedlemmer i de kom- munale socialudvalg. iSiumut-gruppen frarådede, at kommunernes budgetter bliver — Det er meget alarmerende, at omkring 5000 grønlændere vil være arbejdsløse om nogle år. Ifølge arbejdsdirektoratets beret- ning var der 24.000 henvendelser til arbejdsmarkedskontorerne i 1976, hvoraf kun de 4000 fik an- vist arbejde. De unge mødes med de voksnes verdens er barsk. De forsumper, fordi de ikke kan få arbejde, og det bliver mere og mere svært at starte nye arbejds- pladser. Derfor vil jeg foreslå, at pensionsalderen forrykkes f. eks. til de 50 år for at skaffe arbejde til 14—24-årige, som er mest ramt af arbejdsløsheden, sagde Otto Steenholdt i landsrådet. Den mest stabile Niels Carlo Heilmann, som netop har rundet den „kritiske" alder kunne slet ikke gå med til forsla- get. De unges problem kræver en løsning, men det kan ikke ske for afhængige af udligningsord- ningen, og gruppen tilsluttede sig, at skatteudskrivningsprocenten fastsættes af de enkelte kommu- nalbestyrelser. Bendt Frederiksen anmodede på Siumut-gruppens vegne om stør- re økonomisk kompentance til bygderådene. — De har for lidt indflydelse og myndighed med hensyn til økonomien, sagde han, og den indflydelse de har i dag, er faktisk kun den at videreføre de opgaver, der er igangsat. Han sagde, at Siumut-gruppen mente, at den manglende kompetance har hæmmet bygderådenes arbejds- lyst og foreslog Kommunernes Landsforening at forhandle sig frem til en økonomisk kompe- tance for bygderådene. Lars Chemnitz sagde, at spørgs- målet om en større kompetance til bygderådene nok kunne tages med i udarbejdelsen af lovforslag om landstinget og kommunerne. Derimod tvivlede han på, at kom- på bekostning af de 50-årige, som er den meste stabile arbejdskraft på fabrikkerne. Herefeter modererede Otto Steenholdt sit forslag og opford- rede Arbejdsdirektoratet til at fremskaffe talmateriale til belys- ning af, hvor meget en gradvis forrykning af pensionsalderen vil betyde for de unges beskæftigel- sesproblemer. Lamik Møller støttede forslags- stilleren med den begrundelse, at der er folk i 50-års alderen, som ikke egner sig til beskæftigelse af helbredsmæssige grunde. — Man kan ikke uden videre kom- me uden om Otto Steenholdts for- slag, sagde Lamik Møller. Det gælder uddannelse Formanden oplyste, at der i dag er mulighed for tidlig pensione- ring, men en pensionsalder ved de 50 vil næppe løse de unges pro- Få nedskæringer i Pensionsalder ved Det foreslog folketings- og landsrådsmedlem Otto Steenholdt til løsning af den alarmerende ungdoms- arbejdsløshed. munerne ville gå med til Severin Johansens forslag om, at andre end kommunalbestyrelsesmed- lemmer skal kunne være medlem- mer af de sociale udvalg. Nikolaj Karlsen ønskede, at kommunernes økonomi sikres un- der hjemmestyret. Han fandt det også vigtigt, at de mindre kom- muner sikres økonomisk. — Vi ved, at de rige kommuner en overgang var meget imod at skul- le betale udligning til de fattige kommuner, sagde han. Lars Chemnitz sagde, at de spørgsmål, Nikolaj Karlsen rejste, kunne sikres i landstingsloven, men han mente ikke, der var no- get at være bange for. Landsrådet tiltrådte oplægget og vedtog, at de bemærkninger, der var fremkommet, skal med- tages til drøftelsen mellem lands- rådets forretningsudvalg og be- styrelsen for Kommunernes Landsforening sidst i denne må- ned. de 50 biem. Den bedste udvej må være uddannelse. Det fremgrå af ar- bejdsdirektoratets beretning, at ca. 60 pct. af henvendelserne til arbejdsmarkedskontorerne i 1976 drejede sig om uddannelsessøgen- de. Der er netop nedsat et ud- valg bestående bl. a. af erhvervs- udviklingsrådet og erhvervsud- dannelsesrådet til undersøgelse af de unges arbejdsløshed. Udvalget skal komme med et forslag om, hvordan ungdommen bedre kan beskæftiges. Lars Godtfredsen afrundede debatten og sagde: — Der må virkelig gøres noget for at imødegå den store ung- domsledighed. Man må udnyttte de eksisterende virksomheder bedre og finde frem til nye mu- ligheder. Etablering af nye ar- bejdspladser er meget vanskelig i dag på grund af den stramme økonomi, men politikerne må nu lægge hovederne i blød og gen- nem en konference prøve på at løse den alt overskyggende ung- domsarbejdsløshed. Julut. 1977-79 Til Jakobshavn Til vor døgninstitution i Jakobshavn søges med tiltrædelse snarest eller efter aftale 2 pædagoger — gerne en mandlig. Erfaring i arbejde ved en døgninstitution og i arbejde med handicappede børn en fordel. Ansættelse sker i henhold til aftale mellem DSL og Mini- steriet for Grønland af 12/9 1973 om løn- og ansættelses- vilkår for pædagogisk personale ved døgninstitutioner for børn og unge i Grønland. Aflønning m.v. efter § 3 i 8. lønramme med bruttoløn i 13. skalatrin kr. 5.157,40 for udsendte og kr. 4393,65 pr. må- ned for hjemmehørende medarbejdere. Der ydes for udsendte fri op- og hjemrejse under forud- sætning af mindst 2 års tjeneste. Der svares bolig- og kost- bidrag efter gældende regler. Institutionen er normeret til 36 børn for øjeblikket mellem 5 og 17 år i 3 grupper. Normeret personale 1 leder, 5 pæda- goger, 2 barnemedhjælpere, 1 økonoma og 7 praktiske med- hjælpere. Institutionen er smukt beliggende, og der er gode mulig- heder for udendørs aktiviteter hele året. Kun skriftlig henvendelse med alle oplysninger til FOR- ENINGEN GRØNLANDSKE BØRN, St. Kongensgade 46, 1., 1264 København K. Ansøgningsfrist ult. oktober. Alligevel betyder det, at 250 opgaver må tages ud af anlægsplanerne. Nedskæringerne i anlægsplaner- ne i 1977 er på 37 mili. kr., 9 mili. kr. i 1978 og 13 miil. kr. i 1979, fremgår det af en beretning fra GTOs tilsynsråd. De forholdsvis små nedskæringer skyldes, at man havde forud for disse afsat tilstrækkelig stor reserve. Ned- skæringer i perioden 1977—79 vil alligevel betyde, at over 250 op- gaver må tages ud af anlægspla- nerne. Skitse til anlægsplanerne for 1980 og -81 er udarbejdet på grundlag af en forventning om, at der bliver bevilget 417 mili. kr. pr. år. I skitsen til anlægsplanerne har man forventet, at anlægsop- gaverne bliver udført af hjemme- hørende mestre og arbejdskraft, selv om dette ønske måske ikke kan realiseres når man når frem til 1980—81. I skitsen forventer man, at ca. 42 miil. kr. af de 417 miil. sættes til side som reserve. Beløbet in- deholder udgifter til dækning af merudgifter til udsendt arbejds- kraft. Herefter bliver det reelle tal på ca. 375 miil. kr. hvert af årene. På baggrund af anlægs- I de kommende år skal der ud- gives tre ordbøger i Grønland. Det drejer sig om en stor grøn- landsk ordbog med forklaringer om ordenes anvendelsesformer i skrift og tale samt en udtømmen- de og systematisk behandling af tilhæng. En sådan ordbog eksiste- rer ikke i dag. Landsrådet ved- tog med 9 stemmer mod 5, at en sådan ordbog skal have første prioritet i de planlagte udgivel- ser, som også tæller en dansk- grønlandsk og en grønlandsk- dansk ordbog. I landsrådet var der enighed om at yde økonomisk støtte til udgivelserne, som søges planerne for 1980—81 forventer man, at der i følgende år bliver bevilget fra statens side med føl- gende beløb: Ca. 449 mili. kr. i 1977, ca. 424 mili. kr. i 1978, ca. 413 mili. kr. i 1979 og endelig ca. 417 mili. kr. i 1980 og 81. financieret med tilskud fra grøn- landsministeriet og de forskellige fonds. Den store grønlandske ordbog skal udgives efter den nye ret- skrivning og skal udarbejdes i Grønland i samarbejde med semi- nariet, højskolen, tolkeskolen og det eskimologiske institut. På nu- værende tidspunkt kan det ikke anslås, hvormeget den kommer til at koste. De to andre ordbøger skal udarbejdes dels i Grønland og dels i Danmark. Efter det nu- værende prisniveau skal de koste ca. 850.000 kr. pr. bog. Julut. Tre ordbogsudgivelser Landsrådet vedtog, at en stor grønlandsk ordbog skal have første prioritet. Den skal udgives efter den nye retskrivning og skal udarbejdes i Grønland. 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.