Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Blaðsíða 21

ÍSLEIFS ÞÁTTR
19
En afskrift fra 18. aarh., uden tvivl efter Lbsl442, 4to, findes i
Lbs340 b, 4to blandt forskellige optegnelser, der stammer fra biskop-
perne Finnur Jónsson og Hannes Finnsson. Paa bagsiden af sidste
blad noteres »Þetta kallast saga af byskupe Isleife Gyszurar syne enn
er þo lijtilz innehalds og mia/k fáiordt«.
Endelig findes nogle unge afskrifter, som gaar tilbage til den forsLe
trykte udgave (1773):
ÍBR6, 4to s. 88—90, skrevet 1820 (dette aarstal findes s. 27) af
Einar Bjarnason á Starrastöðum. Udgavens tekst folges, dog med
enkelte smaafejl.
Lbsl411 b, 4to fra omtrent samme tid (ifolge Skrá skrevet af præsten
Sveinn Pétursson til Hof i Álftafjord, f 1837). Nogle af udgavens
varianter optages i teksten, undertiden i parentes. Retskrivningen
arkaiseres, f. eks. g for æ, p for ð, z for st (ággtazi).
LbsG71, 4to, s. 94—6, vistnok skrevet 1846 (s. 383 sluttes afskriv-
ningen af en saga 30. jan. 1847) af Þorsteinn Þorsteinsson, Málmey.
Nogle af udgavens varianter optages i teksten. Ordlyden behandles
temmelig vilkaarligt (f. eks. 2215: og stendr svo á ferdum vorum segir
hann ad eg hefi hijngad bonords för).
Udgaver.
ísleifs þáttr er forste gang udgivet 1773 sammen med Kristni saga
(Kristni-saga.... nec non Þattr af Isleifi biskupi s. 130—41). Til grund
for teksten ligger AM554 h a, 4to, men tillige er der nogle varianter
fra Flateyjarbók (jfr. Ad Lectorem bl. b8v). Der er nogle mindre
unojagtigheder i gengivelsen (213 a for j, 218 verdr f. vard, 2213 dolter harms
f. hans dottur, 233 pvi f.puiad, 2314 var f. var um; ece = ecke gengives
flere steder eigi; der indsættes ordformer som hefir ec, ec heyrir). Tek-
sten ledsages af latinsk oversættelse og enkelte noter. Det hævdes, at
Olaf den helliges saga i Flateyjarbók er skrevet af Styrmir fróði, og
deraf sluttes, at ogsaa þáttr-en er af ham, da den findes i denne saga.
Anden udgave i Biskupa sögur I (heftet udkom 1856) bygger paa A
(Flateyjarbók) og har enkelte varianter fra AM554 h a, 4to. B omtales
forst i indledningen (1858) s. XXV, og udgiveren bestemmer her AM554
rigtigt som en afskrift deraf. B1 har udgiveren ikke kendt. Det hævdes,
at teksten i B er »miklu lakari« end i A, hvilket dog er en overdrivelse.
— Vistnok efter Biskupa sögur er en del af þáttr-en trykt i An Icelandic
Prose Reader ved G. Vigfússon og York Powell, 1879, s. 148—9.
Et bogstavret aftryk af A findes i Flateyjarbók II (1862) s. 140—42
(et par fejl i denne udgave nævnes Altnord. Saga - bibliothek 11, s.
XXII).
B. Kahle udgav ísleifs þáttr i Altnordische Saga-bibliothek 11 (1905).
Ogsaa her bygger teksten paa A. I indledningen nævnes ogsaa B
2*