Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 6

66
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 6
— Maaske kan jeg ogsaa faa lejlighed dertil,
— slutter ingeniør Hebo.
Paa tilbagerejsen til USA vil ingeniør
Hebo igen passere Godthaab og bar da venligst
lovet os at fortælle lidt om de opnaaede resul-
tater. Vi haaber, de maa svare til hr. Hebo’s
optimistiske forventninger — da vilde der plud-
seligt aabne sig nye store muligheder for det
grønlandske erhvervsliv, muligheder der i højere
grad end kryolithen direkte vil komme til at
berøre en større del af den grønlandske befolk-
ning.
Christmas Møller i London.
Til stor overraskelse for de radiolyttere, der
paa Kristi Himmelfartsdag den 14. maj havde aab-
net for Londons danske udsendelse, blev det
herfra fortalt, at forhenværende handelsminister
Christmas Møller var ankommet til London sam-
men med hustru og søn. Kort efter denne med-
delelse hørtes virkelig Christmas Møllers stem-
me i radioen, og ingen kunde tvivle længere.
Christmas Møller udtalte intet om, hvordan
han var kommet til England, men han var rejst
ganske paa eget ansvar uden at raadføre sig med
nogen og uden at modtage hjælp eller støtte fra
nogen i Danmark — han var rejst direkte til
England. Denne beslutning var blevet taget,
fordi han havde følt, at det var den maade,
hvorpaa han bedst kunde tjene sit land. Fra Eng-
land vilde han sende oplysninger hjem om, hvor-
dan forholdene var udenfor de tysk besatte
lande, og han mente, det kun vilde være til
gavn for Danmark, om England fik kendskab
til forholdene hjemme, der især for kongen og
regeringen var meget vanskelige. Maaske vilde
man da ude omkring lettere forstaa Danmarks
stilling.
Sorgen i Danmark var større end nogensin-
de. Det danske folk, der vidste, hvad frihed
var, savnede friheden frem for alt andet, men
det danske folks sejge kamp i dag var den sam-
me kamp, som sønderjyderne havde ført fra
1864 til 1920. Hvorsomhelst tyskerne stillede
krav, der krævede en del af den danske sjæl,
blev de afvist med blankt nej; de var ikke naaet
et skridt videre i Danmark end 9. April 1940.
Der findes i Danmark kun ca. 100.000 men-
nesker, der har raad til at spise sig mætte til
daglig. Hele den øvrige del af den danske be-
folkning har maattet nedsætte levefoden til det
mindst mulige. Smørproduktionen er gaaet ned
med en trediedel, svineproduktionen med det hal-
ve, ost findes overhovedet ikke mere, et sæt tøj
koster indtil 500 kr. Danmark har vel en hær,
men den bestaar i øjeblikket kun af ca. 3000
mand, der tilmed aldrig faar lov til at lave
skydeøvelser.
Christmas Møller vil for fremtiden nu og
da lade sin stemme høre over Londons radio.
Straks ved meddelelsen om hans ankomst til
London har landsfoged Brun sendt ham en hil-
sen og anmodet ham om her i Grønlandsposten
at fortælle os lidt om de virkelige forhold hjem-
me i Danmark. Vi haaber derfor snart at kun-
ne bringe saa faktiske førstehaandsoplysninger
derhjemmefra, som det overhovedet er muligt
at faa.
For Havebrugere.
Jeg ved ikke, om andre kender denne
Plante, ellers synes jeg, den fortjener at kendes
af dem, der endnu ikke gør det. Det drejer sig
om en Slags Spinat, som jeg i flere Aar har
dyrket her i min Have, den saakaldte engelske
Spinat (Rumex patientia). Den har den Fordel
frem for den almindelig dyrkede Spinat, at den
er tleraarig og overvintrer udmærket, i hvert
Fald her ved Godthaab. Den giver et stort, og
hvad der er bedre, et tidligt Udbytte. Allerede
før Sneen er helt smeltet, har den begyndt at
gro, man ser den saaledes staa med to, tre
Tommer lange Skud, naar Jorden bliver bar.
Det er den hurtigste Maade at faa Spisegrønt
paa, som jeg kender; derfor vil jeg hermed lade
min Viden gaa videre til andre interesserede.
Smagen er maaske ikke paa Højde med den
alm. Spinats, lidt mere syrlig; men jeg tror alli-
gevel, at mange vil synes om den. Saatiden er,
saasnart Jorden er bekvem, og den giver alle-
rede første Sommer et godt Udbytte.
Rækkesaaning er at foretrække for Bred-
saaning, da man saa kan holde Jorden løs mel-
lem Rækkerne og fri for Ukrudt. Nogen Ud-