Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 3

Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 3
 Nr. 6 GRØNLANDSPOSTEN 611 alle, og som altid, naar der tales meget om en Mand, er der noget ved denne Mand. Personlig kendte jeg Kaptajn Petersen Ira 11 Hejser, som jeg har gjort under ham mellem Danmark og Grønland samt fra Arbejdet med Navigatørernes Hus, og jeg har gennem Aarene lært ham at kende som den redelige og ærlige Mand, han var. Som ung Mand blev man gerne lidt beno- vet de første Gange, man talte med N O, han havde sin egen Maade at sætte Folk paa Plads paa, og sine Meninger lagde han ikke Skjul paa, vi tik det alle at vide fra Direktoren ned til yngste Skibsdreng, hvis der var noget, som ikke passede ind i N O's Meninger, men naar Uvej- ret saa var ovre, saa var der intet Nag tilbage, en velsignet Egenskab at have. 1 hvor mange Aar N O sejlede paa Grøn- land, ved jeg ikke, men faa kendte som han Landet og dets Beboere; Mennesker interessere- de ham, han kendte Data og Familieforhold for alle heroppe, og med sin store Virketrang tog han ogsaa levende Del i alt Arbejde vedrørende Grønland. At N O var en alsidig og betroet Mand, viser de mange Hverv, han i Tidens Løb blev betroet, han var i en Aarrække Formand for den grøn- landske Tjenestemandsforening, men navnlig inden for sin egen Stand var han en aktiv og flittig Mand. I liere Aar var ban saaledes Med- lem af Bestyrelsen for Dansk Styrmandsforening og blev senere dens betroede Formand. For en stor Del skyldes det hans utrættelige Arbejde, at Navigatørernes Hus blev til Virkelighed, og til sin Død stod han som denne Institutions dygtige og nidkære Leder. Styrmand Nielsen begyndte sin Løbebane inden for (Irønlaiids Sli/rclse i 1922, jeg ved det ganske bestemt, for vi kom begge lo med Bark- skibet »Thorvaldsen«, han som 2' Styrmand, og jeg som Ungmand. Senere har vore Veje mød- tes liere Gange, og jeg lærte at kende Styrmand Nielsen som den gode, ældre Kollega, der altid var rede til at staa os yngre bi med Baad og Vejledning, og da han var en meget dygtig Mand inden for sit Fag, var det Skib, hvor Nielsen var, altid en god Skole for alle os unge. Som saa mange andre led Nielsen i de sid- ste Aar meget under Fraværet fra sin Hustru og sine tre Drenge, han var en Hjemmets Mand, og hans Tanker var altid hos dem, som nu maa savne ham dybt. Mester Nielsen var min Ven. I de Aar, vi sejlede sammen, plejede vi gerne at faa os en hyggelig Snak sammen, naar vi om Natten sad sammen i Messen til en Kop Kaffe efter Vagten. Mange gode Minder knytter sig til disse halve Timer. Som Chef i Maskinen var han den ret- te Mand; han vidste, hvor Hjulene var, og hvorfor de drejede rundt, og alt var i iineste Orden. Sammen med Mester Mortensen, der var hans Medhjælper gennem mange Aar, havde vi Eksemplet paa det gode Samarbejde; de le- vede begge to efter det Princip, at man skal gø- re mod andre, hvad man ønsker, de skal gøre mod os. Baadsmand Lund havde været i »Hans Fgede« i over 20 Aar. .leg selv kendte ham Ira Skibet og fra Arbejdet paa Pladsen derhjemme om Vinteren. Han var en tin Mand, som fuldt ud ofrede sig for sit Arbejde saml for sin Hu- stru og for sin syge Datter. Hans Hjem betød alt for ham. Der var mange flere om Bord i »Hans Fgede«, men jeg kendte dem ikke særligt godt; for dem alle gælder det dog, at de var gode So- mænd, som ikke lod sig skræmme af Uvejret, der nu raser over alle Verdenshavene. Der var fire grønlandske Drenge om Bord, de var alle friske unge Mænd, som skulde ud til det store Eventyr; de mødte det. Karl, Lars, Kristian og Otto blev de første Grønlændere, som mødte den store, haarde og raa Verden. Der var 23 gode Mamd med »Hans Fgede«, og et eller andet Sted sidder der nu en sørgende Hustru, Modei' eller Barn. Maaske en gammel Far visker en blank Taare bort fra Øjenkrogen og spekulerer over, hvad det hele i Grunden betyder; han forstaar det ikke, vi forstaar det ikke; men vi ved, at Ondskab og Baahed rege- rer. Vi ved, at 23 Mand er gaaet bort fra os; men vi ved ogsaa, at Begnskabets Time en Dag maa komme. Paa denne Dag, naar Dannebrog vajer over et frit Danmark, maa vi i dyb Ær- bødighed mindes dem, som gik bort, ved at drage Omsorg for deres Efterladte, ikke ved Naadsensgaver eller Almisser, men saaledes at de, der betalte til 100%, trods alt faar lidt af Lønnen derfor. ÆRE VÆRE DEBES MINDE. Regnar Bang-Chriitensen.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.