Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 10

Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 10
70 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 6 for det enkelte menneske i forhold til samfundet og for nationen i forhold til omverdenen. Man opnaar nu engang intet gratis af virkelig værdi her paa denne jord. Livets lov kræver af os alle haardt arbejde og ofre, der til gengæld giver gode resultater og desto større tilfredsstillelse, jo mere møje og besvær de har kostet. Om de danskes arv har der været talt og skrevet udførligt i de 21 maaneder, som er for- løbet siden den 9. april 1940, men det er ikke nok at vide, at vi ejer en rig arv. Vi maa til- lige erkende den strenge lov, at en nation for at leve maa være i besiddelse af værnevilje: vi maa værne vor arv. Kun derved kan vi beva- re vor selvstændighed og vor nationale kultur.« Taleren fremhævede, hvordan den moderne udvikling var foregaaet i Danmark uden klasse- kamp, og at danske i dag havde den lykke at tilhøre et samfund, i hvilken klasseforskellene mere og mere udslettes og i hvert fald ikke danner nogen hindring for det enkelte menne- skes mulighed for at kunne udvikle sine evner og kræfter. Ogsaa det forhold, at helhedens tarv gaar forud for sognets, var underkastet en bedre erkendelse. »Landspatriotismen vil sejre over sognepatriotismen,« sagde han. »Det dan- ske riges velfærd gaar forud for alle særinter- esser.« Efter en omtale af erhvervsmæssige vanske- ligheder udtalte ingeniør Højgaard: »Der er for mig ikke tvivl om, at de tusinder af danske, der drog ud og fandt deres arbejdsplads i alle jor- dens egne, ligesom vi herhjemme, vil vide at bevare mod og arbejdsevne, saaledes at de, naar freden er genoprettet, vil kunne gøre en indsats til gavn og ære for vort gamle fædreland. Det er til alle jer landsmænd derude i det fremmede, at vi i aften letter vor hilsen og tak. I nord og syd, i øst og vest, paa de syv have har I øvet jer daad. Hvadenten I har arbejdet i dansk eller fremmed tjeneste, har jert virke været præget af foretagsomhed. I forstod tilpas- ningens og samarbejdets vanskelige kunst. I blev vel anset og vel lidt overalt. I har for længst for jert personlige, og dermed ogsaa for Dan- marks vedkommende, gjort drømmen om sam- virke mellem nationerne til virkelighed. I derude og vi herhjemme er Danmarks og Nordens sønner, men vi føler os samtidigt som borgere i Europa, ja, i verden. Ja, jeg drister mig til at sige, at vi danske, som sammen med vore nordiske brødrefolk efter aarhundreders ind- byrdes kampe er naaet frem til en ubrydelig nordisk fred, vil have vor mission efter genop- rettelsen af den fred, som vi alle haaber maa følge efter det uvejr af ild og jern, som for ti- den hærger verden. Een ting er jeg sikker paa: hvad der end sker, vil alle danske i hjemlandet og ude i den vide verden føle sig som eet folk, som børn af voit elskede fædreland Danmark.« »Hans majestæt«, sluttede ingeniør Højgaard, »har ved sit ophøjede eksempel som den, om hvem nationen i enighed og hengivenhed sam- ler sig, skænket os styrke i vor tilkendegivelse af, at alle danske hører sammen i medgang og modgang. Lad os da forene vore varme følel- ser af tillid og tak til Danmarks konge i ønsket om, at kongen fremdeles maa bevare sundhed og kraft i sin gerning til gavn for vort fædre- land.« Festaften i Grønlandsk Selskab. Festsalen i »Borgernes Hus« var, i følge »Berlingske Tidende« 6. november 1942, fyldt til sidste plads ved Grønlandsk Selskabs møde, hvor Knud Rasmussen-filmen blev fremvist, og professor W. Thalbitzer talte om Grønlands gamle sjæl. Festaftenen overværedes af kron- prins Frederik, kronprinsesse Ingrid, prins Knud og prinsesse Caroline-Mathilde. Professor Thalbitzer skildrede myterne, det grønlandske folks sjæl. Helt fra Beringsstrædet havde eskimoerne ført deres sang med sig paa vandringerne mod øst. Man fandt de samme myter og sagn hos Østgrønlands eskimoer som hos stammer i Vestalaska. Professoren sluttede med at hylde dr. Knud Rasmussen, der med »Palos Brudefærd« havde fæstet de gamle sagn og myter — og eskimoernes liv paa filmsstrimlen. Derefter sang grønlænderkoret to af deres smukke, særprægede sange, toner, der dannede indledning til filmen. Og for en stund var alle d< gamle grønlandsfarere og grønlandsvenner atter oppe i vor store koloni. De oplevede atter landets skønhed, de saa kajakmændene, de op- levede sælilænsningen, bærplukningen og lakse-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.