Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 5
 Nr. 6 GRØNLANDSPOSTEN 65 — Men i Grønland, hvorledes faar vi her dækket vort vitaminbehov, vi spiser jo ikke selv hajleveren? — A-vitaminet tindes ogsaa i andre stoffer end netop i levertrannen, for eks. i bugfedtet, sikkert ogsaa i mattak og anden frisk føde, som grønlænderne i Nordgrønland spiser saa meget af, men findes ogsaa i mælk, smør og æg og især i grøntsager. Indholdet i levertran er dog ca. 300 gange saa stort som for eks. i smørfedt. — Hvad menes at være den primære kilde til dannelse af A-vitaminet, og hvoraf bestaar det? — Dyr og mennesker kan ikke selv danne A-vitaminet. Det kan derimod grønne planter. A-vitaminet dannes under lysets medvirken i grønne plantedele og kan derfra transporteres til og opsamles i andre plantedele, f. eks. i gule- rødder og tomater, appelsin- og citronskaller o. s. v. I planterne synes A-vitaminet at være knyttet til et gult farvestof, karotin, der imidler- tid kun er et forstadium til det ufarvede A-vita- min. Af karotinet kan dyr eller mennesker selv danne sig det egentlige A-vitamin. Karotinet findes i mængde i de grønne plan- ter, men ogsaa i phytoplanktonet i havet, d. v. s. i de utallige mikroskopiske planteorganismer, der især tidligt paa foraaret findes i enorme mængder i havet, og hvoraf de dyriske mikro- organismer lever og af dem igen andre dyr, fisk og større havdyr. I dyrene omdannes karotinet til A-vitaminet, der da aflejres i de dyriske fedt- stoffer. Men det er ligegyldigt, om vi faar selve karotinet i vor føde, som det findes for eks. i gulerødder, eller det rene A-vitamin, som for eks. fra levertrannen, fordi vi selv er i stand til at danne A-vitaminet af karotinet. — Er A-vitaminet saa holdbart, at der end- nu er tilstrækkeligt tilbage af det i de fødevarer, vi faar op fra Danmark eller Amerika? — Ja, A-vitaminet er ret holdbart, ogsaa over- for opvarmning — undtagen under luftens paa- virkning, da det hurtigt nedbrydes af luftens ilt. Mælk, der koges under kraftig omrøring, vil hur- tigt miste sit A-vitaminindhold — al kogning bør derfor helst ske under laag. Men i smør, tør- mælk og grøntsager vil størstedelen af A-vitamin- indholdet endnu være bibeholdt. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt og det er umuligt af faa frisk føde, maa A-vitaminet tilføres kunstigt gen- nem vitaminpræparaler; det er dem, vi laver af levertrannen. — Er det udelukkende hajerne, De er in- teresseret i her? — Nej, alle dyr, der kan fanges i tilstræk- kelig mængde. Det er især hajer, hvaler, hvalros- ser, hellefisk og helleflyndere, jeg er interes- seret i at undersøge. — Hvor lang tid venter De at være i Grøn- land? — Tiden er mig desværre lidt knap — jeg var først med »Gertrud Rask« og mistede blandt andet alle mine instrumenter ved forliset, foru- den at der gik flere maaneder tabt for mig. Længere end en maaneds tid kan jeg næppe for- blive her nu — mit arbejde venter mig i New York. — Kan De naa et saa omfattende arbejde i den tid — biologiske forsøg kan der vel næppe blive lejlighed til? — Det bliver heller ikke nødvendigt. Vi har i øjeblikket nyere metoder, der med stor nøjag- tighed giver oplysninger om vitaminindholdet i de stoffer, vi arbejder med. — Hvilke metoder? — Først og fremmest spektralanalyse. Naar lyset passerer gennem visse stofler, bliver en del af det opsuget al stoffets molekyler. Hver slags molekyler opsuger en bestemt del af Uset, saa spektret skifter udseende alt efter, hvilke mole- kyler lyset maa passere paa sin vej. A-vitaminets molekyler giver saaledes et bestemt spektrum, der med lidt øvelse er let at kende. — Kender man A-vitaminmolekylets kemiske sammensætning? — Ikke helt endnu — man kender derimod karotinets molekyle, og derfra er der ikke langt igen til ogsaa at kende A-vitaminets, men det spiller en mindre rolle — vi kan isolere det og kender dets biologiske virkninger, og det er jo dog først og fremmest dem, der har interesse. — Hvor agter De Dem hen i Grønland? — Først til Holsteinsborg for at undersøge hvalroshjerner og -lever og senere til Egedes- minde for at undersøge hajer og hellefisk. — Kunde det ikke være af interesse ogsaa at undersøge vitaminindholdet i mattak? Det kunde være interessant al vide lidt nærmere derom.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.