Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 4

Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 4
64 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 6 Vitaminundersøgelser af grøn- landske produkter. Mellem de sidstankomne rejsende til Grøn- land fra De Forende Stater er en ung dansk- amerikaner, kemisk ingeniør Halfdan Hebo, der er kommet herop for at foretage vitaminunder- søgelser af forskellige grønlandske produkter for om muligt at forhøje disses salgsværdi, der for tiden anses for at ligge langt under optimums- prisen for tilsvarende produkter i USA. Paa sin rejse nordover til Holsteinsborg og Nordgrønland var ingeniør Hebo saa venlig at aflægge et lille besøg paa »Grønlandspostenes redaktion i Godtbaab og fortalte os lidt om sit arbejde og formaalet med rejsen til Grønland. Hr. Hebo er født i Vestervig i Jylland, har studeret et par aar paa polyteknisk læreanstalt i København, men rejste i 1928 til Amerika og fuldendte sin uddannelse der og har siden ar- bejdet i New York som kemisk ingeniør. — — Hvad har isa>r givet Dem ideen til at rejse til Grønland under disse forhold? — spørger vi ingeniør Hebo. - Det er udelukkende i Grønlands interesse, jeg er kommet herop — svarer hr. Hebo. — I New York har jeg især beskæftiget mig med vitaminundersøgelser af animalske produkter med det formaal at fremstille vitaminpræparater der- af. Og da vi fik den grønlandske levertran til undersøgelse, viste det sig, at den ikke indeholdt den vitaminmamgde, som den burde indeholde, og som for eks. findes i leveren fra hajer, der fanges paa Amerikas vestkyst. Vitaminerne maa imidlertid lindes i de grønlandske hajer, da disse ikke selv kan leve uden. Enten er vita- minerne da ødelagt under hajleverens behand- ling og forsendelse — eller ogsaa findes de i andre organer, som for eks. i pankreas, milten eller bugfedtet. Grønland produeerer mellem tre og fem tusind tønder lever og levertran om aaret — det er en ganske anselig mængde, og hvis vitaminindholdet var det samme som i hajleveren fra Stillehavs- kysten, vilde hajleveren alene kunne indbringe Grønland betydelige summer. Det gælder blot om at udfinde, hvor i hajen vitaminerne findes, og hvorledes trannen kan forsendes, uden at vitaminindholdet derved forringes. — — Hvilke vitaminer venter De at linde i hajleveren? — Det er især A-vitaminet. — Og hvilken betydning tillægger De A-vi- taminet, siden vor hajlever kan blive saa værdi- fuld, hvis den ellers indeholder den vitamin- mængde, som den normalt burde? — Umaadelig stor betydning. Intet men- neske eller dyr kan leve uden vilaminer, og de fleste krige er tabt, fordi en af parterne mang- lede vitaminer, saaledes 1. verdenskrig, den amerikanske borgerkrig og mange flere. Hvor krigen ikke vindes i felten, vil den vindes af den part, der kan holde længst ud, og hvis folk er mest modstandsdygtigt overfor udsultning og epidemiske sygdomme. Mangel paa A-vitaminet gør, at sygdomme som misvækst mellem børn, øjensygdom, spanske syge og flere, der raserede Europa lige efter verdenskrigen og slog flere mennesker ihjel end kanonerne ved fronten, spredes hurtigere, fordi A-vitaminmanglen gør folk mindre modstandsdygtige ved at svække de organer, der angribes af sygdommene, saa bak- terierne lettere faar indpas. — Hvad er den spanske syge, og hvilke or- ganer angriber den? — Den spanske syge er en meget ondartet form for influenza, der angriber lungerne og slimhinderne i halsen. A-vitaminet har ikke nogen beskyttende virkning overfor denne sygdom, men mangel paa A-vitaminet bevirker, at slimhinder- ne beskadiges og ødela^gges, saa infektionssyg- domme lettere kan angribe eller trænge igennem disse. Hvor store dele af befolkningen lider af A-vitaminmangel, vil infektionssygdomme let faa indpas og kan hurtigt sprede sig til store epidemier. — Er der i øjeblikket tegn paa, at epide- mier er ved at faa indpas i Europa? — Ja, hals- og lungesygdomme har begyndt at optra*de paa østfronten — de vil blive hyp- pigere til vinter! Hvorledes vil det danske folks mod- standskraft være overfor eventuel epidemi? — Ikke værst! I Danmark er ea. 70—80% af vitaminbehovet dækket, i Tyskland kun 10— 17 "/o, i Holland, Belgien og Frankrig er det endnu værre end i Tyskland.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.