Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 9

Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 9
Nr. 6 GRØNLANDSPOSTEN 69 ansat paa det danske konsulat i New York og senere i skibsrederfirmaet Lauritsen. Frk. Lise Bjarne har forladt Grønland for at tiltræde sin nye stilling paa den danske legation i Washington. Maskinmester Helge Larsen Ira »Gertrud Rask«, senere ».lulius Thomsen«, har overtaget maskinmester Vilhelm Overgaards arbejde ved Godthaab, mens hr. Overgaard midlertidigt er bortrejst. Ivigtutarbejder Lemche-Pedersen er afrejst til Canada for der at begynde selvstændigt land- brug. Telegrafbestyrer Holten-Moller ventes engang i sommer til Godhavn og vil da ved lejlighed tilse de forskellige radiostationer kysten langs. Til vinter vil hr. Holten-Møller igen vende til- bage til USA. Bryllup i Godthaab. Lørdag den 2. Maj viedes i kirken i Godt- haab frk. Birte Olsen til fartøjsforer Jakobsen. Barnedaab i Godthaab. Søndag den 17. maj døbtes landsfoged Brun og frues lille datter i kirken i Godthaab. Hun fik navnet Ida. Moskusokserne ved Scoresbysund. Af rejsende ved Scoresbysund er der skudt nogle faa moskusokser, der alle har været meget magre. Der har i længere tid ligget isslag paa jorden, saa det har været umuligt for okserne at skrabe sig ned til vegetationen, og de har saa- ledes maattet sulte. Der skal være set liere ok- ser, som havde kadvet, men man saa ingen kal- ve. Sandsynligheden taler for, at disse er døde paa grund af mangel paa fode. Moskusokserne trives i almindelighed daar- ligt i egne, hvor vintertemperaturen jævnligt gaar over 0 grader. Dette forhold er sikkert afgøren- de for deres sydgramse ved Scoresbysund paa (ironiands østkyst, ligesom det samme forhold sikkert har gjort sit til at udrydde renen paa Østgrønland, hvor den for knap et halvt hundre- de aar siden var ligefrem talrig, men nu ganske er forsvundet. I Nordøstgrønland lindes endnu en god hestand af Moskusokser, selv om ekspe- ditioner og fangstfolk har toldet slemt paa he- standen. Hvad vi ved fra Danmark. Danskerne hjemme og ude. (Tale of civilingeniør Knud Højgaard ved møde i Daiimarkssamfundet i København den 20. januar i aar. Efter referat i »Berlingske Tidende« gengivet i »Frit Danmark«). Civilingeniør Knud Højgaard udlalle som sin overbevisning, at nationen trods all, hvad der er skel, vil gaa styrket ud af de prøvelser, vi nu gennemgaar, og indprentede vigtigheden af kongens nylaarsord om indbyrdes sammen- hold. »Naar vi vil forsøge at danne os et skøn over, hvorledes fremtiden vil tegne sig for os som folk,« udtalte civilingeniør Højgaard, »saa er det nødvendigt at nævne nogle af de proble- mer, som i den sidste halve snes aar før den nuværende verdenskrig var genstand før alvor- lige overvejelser og drøftelser i ansvarsbevidste kredse i landet. .leg tænker i denne forbindelse navnligt paa spørgsmaalet om vort værn, spørgsmaalet om nordisk samvirke samt beskæftigelsesproblemer Del er min tro, at der i vort folk har fun- det en vending sled i bedømmelse af de spørgs- maal, jeg har nævnt. Der er ved at opstaa en klar erkendelse af, at nationens frihed og selv- stændighed er saa dyrebare goder, at intet olier er for stort i bestræbelserne for deres bevarelse.« Højgaard stillede spørgsmaalet: »Er den dan- ske nation da vedhlivende i stand til at smede sin egen lykke?« Hans svar var et klart ja, og han fremhævede tre forhold til bestyrkelse af denne opfattelse, nemlig for det første det danske riges tusindaarige udvikling, paa hvilken nutid og fremtid hygger, altsaa alt det, som kaldes »de danskes arv«; for del andet vor nuværende fasttømrede samfundsbygning; og for det tredie det danske folks evne og vilje til produktiv ger- ning i en oprigtig samarhejdets aand. »Jeg tror,« sagde han, »flertallet af det dan- ske folk nu har indset, at der er ting, der er mere tyngende end savnet af mange af de be- hageligheder, som er knyttet til en høj levestan- dard. Jeg tror endvidere, at flere og flere for- staar, at pligt maa gaa forud for ret til at stille krav; vi maa yde, før vi kan nyde; vi maa bli- ve haardføre og nøjsomme. Dette gælder haade

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.