Grønlandsposten - 01.06.1942, Side 9

Nr. 6
GRØNLANDSPOSTEN
69
ansat paa det danske konsulat i New York og
senere i skibsrederfirmaet Lauritsen. Frk. Else
Bjarne har forladt Grønland for at tiltræde sin
nye stilling paa den danske legation i Washington.
Maskinmester Helge Larsen fra »Gertrud
Rask«, senere »Julius Thomsen«, har overtaget
maskinmester Vilhelm Overgaards arbejde ved
Godthaah, mens hr. Overgaard midlertidigt er
bortrejst.
Ivigtutarhejder Lemche-Pedersen er afrejst
til Canada for der at begynde selvstændigt land-
brug.
Telegraf bestyrer Holten-Møller ventes engang
i sommer til Godhavn og vil da ved lejlighed
tilse de forskellige radiostationer kysten langs.
Til vinter vil hr. Holten-Møller igen vende til-
bage til USA.
Bryllup i Godthaab.
Lørdag den 2. Maj viedes i kirken i Godt-
haab frk. Birte Olsen til fartøjsfører Jakobsen.
Barnedaab i Godthaab.
Søndag den 17. maj døbtes landsfoged Brun
og frues lille datter i kirken i Godthaab. Hun
fik navnet Ida.
Moskusokserne ved Scoresbysund.
Af rejsende ved Scoresbysund er der skudt
nogle faa moskusokser, der alle har været meget
magre. Der har i længere tid ligget isslag paa
jorden, saa det har været umuligt for okserne
at skrabe sig ned til vegetationen, og de har saa-
ledes maattet sulte. Der skal være set tiere ok-
ser, som havde kælvet, men man saa ingen kal-
ve. Sandsynligheden taler for, at disse er døde
paa grund af mangel paa føde.
Moskusokserne trives i almindelighed daar-
ligt i egne, hvor vintertemperaturen jævnligt gaar
over 0 grader. Dette forhold er sikkert afgøren-
de for deres sydgrænse ved Scoresbysund paa
Grønlands østkyst, ligesom det samme forhold
sikkert har gjort sit til at udrydde renen paa
Østgrønland, hvor den for knap et halvt hundre-
de aar siden var ligefrem talrig, men nu ganske
er forsvundet. I Nordøstgiønland tindes endnu
en god bestand af Moskusokser, selv om ekspe-
ditioner og fangstfolk har toldet slemt paa be-
standen.
Hvad vi ved fra Danmark.
Danskerne hjemme og ude.
(Tale af civilingeniør Knud Højgaard ved møde i
Danmarkssamfundet i København den 20. januar i aar.
Kfter referat i »Berlingske Tidende« gengivet i »Frit
Danmark«).
Civilingeniør Knud Højgaard udtalle som
sin overbevisning, at nationen trods alt, hvad
der er sket, vil gaa styrket ud af de prøvelser,
vi nu gennemgaar, og indprentede vigtigheden
af kongens nytaarsord om indbyrdes sammen-
hold.
»Naar vi vil forsøge at danne os et skøn
over, hvorledes fremtiden vil tegne sig for os
som folk,« udtalte civilingeniør Højgaard, »saa
er det nødvendigt at nævne nogle af de proble-
mer, som i den sidste halve snes aar før den
nuværende verdenskrig var genstand for alvor-
lige overvejelser og drøftelser i ansvarsbevidste
kredse i landet.
Jeg tænker i denne forbindelse navnligt paa
spørgsmaalet om vort værn, spørgsmaalet om
nordisk samvirke samt beskæftigelsesproblemet.
Det er min tro, at der i vort folk har fun-
det en vending sted i bedømmelse af de spørgs-
maal, jeg har nævnt. Der er ved at opstaa en
klar erkendelse af, at nationens frihed og selv-
stændigbed er saa dyrebare goder, at intet offer
er for stort i bestræbelserne for deres bevarelse.«
Højgaard stillede spørgsmaalet: »Er den dan-
ske nation da vedblivende i stand til at smede
sin egen lykke?« Hans svar var et klart ja, og
han fremhævede tre forhold til bestyrkelse af
denne opfattelse, nemlig for det første det danske
riges tusindaarige udvikling, paa hvilken nutid
og fremtid bygger, altsaa alt det, som kaldes
»de danskes arv«; for det andet vor nuværende
fasttømrede samfundsbygning; og for det tredie
det danske folks evne og vilje til produktiv ger-
ning i en oprigtig samarbejdets aand.
»Jeg tror,« sagde han, »flertallet af det dan-
ske folk nu har indset, at der er ting, der er
mere tyngende end savnet af mange af de be-
hageligheder, som er knyttet til en høj levestan-
dard. Jeg tror endvidere, at flere og flere for-
staar, at pligt maa gaa forud for ret til at stille
krav; vi maa yde, før vi kan nyde; vi maa bli-
ve haardføre og nøjsomme. Dette gælder baade