Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 4

Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 4
64 ‘ GRØNLANDSPOSTEN Nr. 6 Vitaminundersøgelser af grøn- landske produkter. Mellem de sidstankomne rejsende til Grøn- land fra De Forende Stater er en ung dansk- amerikaner, kemisk ingeniør Halfdan Hebo, der er kommet herop for at foretage vitaminunder- søgelser af forskellige grønlandske produkter for om muligt at forhøje disses salgsværdi, der for tiden anses for at ligge langt under optimums- prisen for tilsvarende produkter i USA. Paa sin rejse nordover til Holsteinsborg og Nordgrønland var ingeniør Hebo saa venlig at aflægge et lille besøg paa »Grønlandsposten«s redaktion i Godthaab og fortalte os lidt om sit arbejde og formaalet med rejsen til Grønland. Hr. Hebo er født i Vestervig i Jylland, har studeret et par aar paa polyteknisk læreanstalt i København, men rejste i 1928 til Amerika og fuldendte sin uddannelse der og har siden ar- bejdet i New York som kemisk ingeniør. -----Hvad har især givet Dem ideen til at rejse til Grønland under disse forhold? — spørger vi ingeniør Hebo. Det er udelukkende i Grønlands interesse, jeg er kommet herop — svarer hr. Hebo. — I New York har jeg især beskæftiget mig med vitaminundersøgelser af animalske produkter med det formaal at fremstille vitaminpræparater der- af. Og da vi fik den grønlandske levertran til undersøgelse, viste det sig, at den ikke indeholdt den vitaminmængde, som den burde indeholde, og som for eks. findes i leveren fra hajer, der fanges paa Amerikas vestkyst. Vitaminerne maa imidlertid findes i de grønlandske hajer, da disse ikke selv kan leve uden. Enten er vita- minerne da ødelagt under hajleverens behand- ling og forsendelse — eller ogsaa findes de i andre organer, som for eks. i pankreas, milten eller bugfedtet. Grønland producerer mellem tre og fem tusind tønder lever og levertran om aaret — det er en ganske anselig mængde, og hvis vitaminindholdet var det samme som i bajleveren fra Stillehavs- kysten, vilde hajleveren alene kunne indbringe Grønland betydelige summer. Det gælder blot om at udfinde, hvor i hajen vitaminerne findes, og hvorledes trannen kan forsendes, uden at vitaminindholdet derved forringes. — — Hvilke vitaminer venter De at finde i haj leveren? — Det er især A-vifaminet. — Og hvilken betydning tillægger De A-vi- taminet, siden vor hajlever kan blive saa værdi- fuld, hvis den ellers indeholder den vitamin- mængde, som den normalt burde? — Umaadelig stor betydning. Intet men- neske eller dyr kan leve uden vitaminer, og de fleste krige er tabt, fordi en af parterne mang- lede vitaminer, saaledes 1. verdenskrig, den amerikanske borgerkrig og mange flere. Hvor krigen ikke vindes i felten, vil den vindes af den part, der kan holde længst ud, og hvis folk er mest modstandsdygtigt overfor udsultning og epidemiske sygdomme. Mangel^{faa A-vitaminet gør, at sygdomme som n>isvaekst mellem børn, øjensygdom, spanske syge og flere, der raserede Europa lige efter verdenskrigen og slog flere mennesker ihjel end kanonerne ved fronten, spredes hurtigere^fordi A-vitaminmanglen gør folk mindre modstandsdygtige ved at svække de organer, der angribes af sygdommene, saa bak- terierne lettere faar indpas. — Hvad er den spanske syge, og hvilke or- ganer angriber den? — Den spanske syge er en meget ondartet form for influenza, der angriber lungerne og slimhinderne i halsen. A-vitaminet har ikke nogen beskyttende virkning overfor denne sygdom, men mangel paa A-vitaminet bevirker, at slimhinder- ne beskadiges og ødelægges, saa infektionssyg- domme lettere kan angribe eller trænge igennem disse. Hvor store dele af befolkningen lider af A-vitaminmangel, vil infektionssygdomme let faa indpas og kan hurtigt sprede sig til store epidemier. — Er der i øjeblikket tegn paa, at epide- mier er ved at faa indpas i Europa? — Ja, hals- og lungesygdomme har begyndt at optræde paa østfronten — de vil blive hyp- pigere til vinter! Hvorledes vil det danske folks mod- standskraft være overfor eventuel epidemi? — Ikke værst! I Danmark er ca. 70—80 n/o af vitaminbehovet dækket, i Tyskland kun 10— 17 °/0, i Holland, Belgien og Frankrig er det endnu værre end i Tyskland.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.