Grønlandsposten - 01.06.1942, Blaðsíða 3

Nr. 6
GRØNLANDSPOSTEN
63
alle, og som altid, naar der tales meget om en
Mand, er der noget ved denne Mand. Personlig
kendte jeg Kaptajn Petersen fra 11 Rejser, som
jeg har gjort under ham mellem Danmark og
Grønland samt fra Arbejdet med Navigatørernes
Hus, og jeg har gennem Aarene lært ham at
kende som den redelige og ærlige Mand, han var.
Som ung Mand blev man gerne lidt beno-
vet de første Gange, man talte med N O, han
havde sin egen Maade at sætte Folk paa Plads
paa, og sine Meninger lagde han ikke Skjul paa,
vi fik det alle at vide fra Direktøren ned til
yngste Skibsdreng, hvis der var noget, som ikke
passede ind i N O’s Meninger, men naar Uvej-
ret saa var ovre, saa var der intet Nag tilbage,
en velsignet Egenskab at have.
I hvor mange Aar N O sejlede paa Grøn-
land, ved jeg ikke, men faa kendte som han
Landet og dets Reboere; Mennesker interessere-
de ham, han kendte Data og Familieforhold for
alle heroppe, og med sin store Virketrang tog
han ogsaa levende Del i alt Arbejde vedrørende
Grønland.
At N O var en alsidig og betroet Mand, viser
de mange Hverv, han i Tidens Løb blev betroet,
han var i en Aarrække Formand for den grøn-
landske Tjenestemandsforening, men navnlig
inden for sin egen Stand var han en aktiv og
flittig Mand. I flere Aar var han saaledes Med-
lem af Restyrelsen for Dansk Styrmandsforening
og blev senere dens betroede Formand. For en
stor Del skyldes det hans utrættelige Arbejde,
at Navigatørernes Hus blev til Virkelighed, og
til sin Død stod han som denne Institutions
dygtige og nidkære Leder.
Styrmand Nielsen begyndte sin Løbebane
inden for Grønlands Styrelse i 1922, jeg ved det
ganske bestemt, for vi kom begge lo med Rark-
skibet »Thorvaldsen«, han som 2’ Styrmand, og
jeg som Ungmand. Senere har vore Veje mød-
tes tiere Gange, og jeg lærte at kende Styrmand
Nielsen som den gode, ældre Kollega, der altid
var rede til at staa os yngre bi med Raad og
Vejledning, og da han var en meget dygtig Mand
inden for sit Fag, var det Skib, hvor Nielsen
var, altid en god Skole for alle os unge.
Som saa mange andre led Nielsen i de sid-
ste Aar meget under Fraværet fra sin Hustru
og sine tre Drenge, han var en Hjemmets Mand,
og hans Tanker var altid hos dem, som nu maa
savne ham dybt.
Mester Nielsen var min Ven. I de Aar, vi
sejlede sammen, plejede vi gerne at faa os en
hyggelig Snak sammen, naar vi om Natten sad
sammen i Messen til en Kop Kaffe efter Vagten.
Mange gode Minder knytter sig til disse halve
Timer. Som Chef i Maskinen var han den ret-
te Mand; han vidste, hvor Hjulene var, og
hvorfor de drejede rundt, og alt var i fineste
Orden. Sammen med Mester Mortensen, der
var hans Medhjælper gennem mange Aar, havde
vi Eksemplet paa det gode Samarbejde; de le-
vede begge to efter det Princip, at man skal gø-
re mod andre, hvad man ønsker, de skal gøre
mod os.
Raadsmand Lund havde været i »Hans
Fgede« i over 20 Aar. Jeg selv kendte ham fra
Skibet og fra Arbejdet paa Pladsen derhjemme
om Vinteren. Han var en fin Mand, som fuldt
ud ofrede sig for sit Arbejde samt for sin Hu-
stru og for sin syge Datter. Hans Hjem betød
alt for ham.
Der var mange flere om Rord i »Hans
Fgede«, men jeg kendte dem ikke særligt godt;
for dem alle gælder det dog, at de var gode Sø-
mænd, som ikke lod sig skræmme af Uvejret,
der nu raser over alle Verdenshavene. Der var
fire grønlandske Drenge om Rord, de var alle
friske unge Mænd, som skulde ud til det store
Eventyr; de mødte det. Karl, Lars, Kristian og
Otto blev de første Grønlændere, som mødte den
store, haarde og raa Verden.
Der var 23 gode Mænd med »Hans higede«,
og et eller andet Sted sidder der nu en sørgende
Hustru, Moder eller Rarn. Maaske en gammel
Far visker en blank Taare bort fra Øjenkrogen
og spekulerer over, hvad det hele i Grunden
betyder; han forstaar det ikke, vi forstaar det
ikke; men vi ved, at Ondskab og Raahed rege-
rer. Vi ved, al 23 Mand er gaaet bort fra os;
men vi ved ogsaa, at Regnskabets Time en Dag
maa komme. Paa denne Dag, naar Dannebrog
vajer over et frit Danmark, maa vi i dyb Ær-
bødighed mindes dem, som gik bort, ved at
drage Omsorg for deres Efterladte, ikke ved
Naadsensgaver eller Almisser, men saaledes at
de, der betalte til 100 °/o, trods alt faar lidt af
Lønnen derfor.
ÆRF VÆRE DERES MINDE.
Regnar Dang-Chrislensen.