Grønlandsposten - 16.06.1942, Blaðsíða 6

Grønlandsposten - 16.06.1942, Blaðsíða 6
GRØNLANDSPOSTEN Nr. 7 var der i to aar og tog saa efterskoleeksamen, og derefter kom jeg til Danmark. — Hvem hjalp Dem dertil? — Det var især efterskoleforstander Garn, og komiteen til grønlænderinders uddannelse hjalp mig økonomisk og med at blive anbragt i Danmark. I Danmark var jeg i tre aar, først et aar hos førstelærer Nielsen i Høng, hvor jeg lærte mig dansk. Derefter var jeg fem maane- der paa Ubberup folkehøjskole ved Kalundborg og kom saa til Pjested præstegaard ved Frederi- cia, hvorfra jeg i april 1939 kom paa frk. Selig- manns skole i Vejle, hvor jeg begyndte i forbe- redelsesklassen til seminariet. Jeg vilde gerne være seminarist og skulde ogsaa have været op i seminariet, hvis ikke kri- gen var kommet. — Fik krigen da direkte indflydelse paa Deres ophold i Danmark? — Ja, da krigen udbrød, blev vi spurgt, om vi vilde hjem, det var vist ogsaa vanskeligt for komiteen at blive ved med at skaffe penge til vor videre uddannelse — vi var flere unge grøn- lænderinder, der rejste hjem det efteraar. — Men De gav ikke op dermed? — Nej, jeg kom da samme efteraar paa højskolen her i Godthaab og aaret efter paa se- minariet, hvorfra jeg altsaa nu er færdig. — Hvad tænker De nu paa? — Jeg er ansat som lærerinde ved Nanorta- lik og skal rejse derned med første lejlighed. — Er lærerindegerningen den eneste mulig- hed for uddannede unge piger i Grønland? — Ja, maaske. Maaske kunde vi ogsaa komme paa kontor, men det er der endnu ingen, der har prøvet. — Har De hest seminarielærer Gads artikel om grønlænderinders uddannelse? Hvad mener grønlænderinderne selv derom? — Det er rigtigt, at grønlænderinderne træn- ger til at lære mere, end de gør, men der er endnu kun faa, der har haft lejlighed dertil, — slutter frk. Fgede. Vor Avis. For anden gang er nu »Grønlandsposten«, vor nye avis, kommet ind ad døren. Da de tre første numre kom, var det kun et præsentations- besøg. Nu kom der en bekendt ind. Hvad mon han havde at fortælle denne gang? Hvad var der videre hændt i vort lille samfund? Hvem havde skrevet spidsartiklen denne gang? Hvad mon der stod i Rasmussens gode breve? Hvor meget var der mon deri strøget af censuren, for det er ikke det mindst interessante, da man lige aner, hvad der har staaet under det sorte. Saaledes vil forhaabentlig — eftersom num- rene kommer — dette nye bekendtskab udvikle sig til el venskab, hvis da, og her er det sprin- gende punkt, vi ellers vil hjælpe redaktoren med at skaffe stof. Det staar antagelig i læsernes magt at slaa bladet ned, men det staar sandelig ogsaa i deres magt at holde det oppe! I fjor var jeg egentlig imod tanken om en avis. Der blev gjort lidt halløj med »Kamik- posten« o. Ign. Man vidste heller ikke ret meget om, hvad der skulde komme ud af det hele. Det skulde være en avis for danske i Grønland. Den skulde bl. a. give saadanne oplysninger, at den kunde være med til at slaa rygter ned. Men allerede de første numre viser, at dette ikke har været hovedformaalet med bladet. Dette hoved- formaal er allerede fremhævet i bladet: det skulde være et bindeled mellem danske heroppe i disse aar, hvor vi er skilt fra Danmark. Det er en pæn lille avis — ogsaa i teknisk henseende. Tiltalende og beskeden træder vor nye bekendt ind til os. Og saa viser vi den og- saa venlighed til gengæld. Det hører med til almindelig høflighed, at man ikke modtager den med uoverlagte ord som »lokalt præget«, »ho- vedstadspræget« m. m. Det er ganske naturligt og forstaaeligt, at de første numre i hovedsagen er skrevet af godthaabere, og lad dog blot Godt- haab være dominerende i de første numre! Vi andre ude i provinsen skulde da se det forst, før vi kunde bekvemme os til at skrive i det! Og det staar i vor magt at give bladet det »pro- vinspræg«, som det — ret forstaaet — ogsaa bør have. Godthaab er blevet Grønlands ho- vedstad nu under disse forhold, og at vi ende- lig har faaet en rigtig hovedstad, skal vi næppe vare kede af. Det skulde gerne virke samlende og ikke spredende. Godthaab vil sikkert nok vedkende sig det gamle ord om noblesse oblidge,

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.