Grønlandsposten - 16.06.1942, Blaðsíða 11

Nr. 7
GfcØNLANDSPOSTEN
Smaaplukaf „Blæksprutten'41941.
— — 1/10. Nu skal morgenaviserne koste
17 øre. I virkeligheden er aviserne blevet bil-
ligere, for tidligere skulde man gerne have to-
tre stykker, mens det nu er mere end tilstræk-
keligt med een.
- 13/8. En kvie i kødbyen gik i dag
amok og flygtede ud paa Vesterbro. Uheldet var
saa meget mere beklageligt, som det var hoved-
stadens forsyning i hele næste uge.
- — 15/4. Der oprettes flere og flere stil-
linger i politiet. Det er egentlig forbavsende,
da vi paa denne maade stadig bliver færre og
færre, som politiet skal passe paa .... altsaa
med undtagelse af c. b. betjentene.
— — Det er godt, at vandet i det mindste
ikke er rationeret, for hjemmesaltet gris er jo
mildest talt en tørstig ret.
— — Det er nemlig løgnen, der regulerer
det bele — og gør, at vi i fordragelighed kan
leve trygt op ad hinanden.
— — 27/5. Det meddeles, at der antagelig
ikke kommer mange cigarer frem af hjemme-
avl. — En overflødig meddelelse, da det sam-
tidigt oplyses, at høhøsten har slaaet fejl.
-----1/ 10. Det er efterhaanden svært at
finde ud af borgmester Julius Hansens mælke-
ordning, men hovedpointet er vist dog nok det,
at nu skal der ikke være saa mange, der kom-
mer vand i mælken, som før.
Gerhard hører til en af den slags
mænd, som man pludselig opdager, der ikke
er saa meget ved, naar deres bil bliver klod-
set op.
- — Ved det at det kniber med uldtøj,
har Esbjerg-fiskerne fundet paa at lappe bukserne
med 500-kronesedler.
— — Der skal en udpræget videnskabelig
evne til at skelne mellem lovlig handel og be-
drageri. — Handlende er sjældent videnskabs-
mænd.
Forhenværende bevingede ord:
-----Alle veje fører til Rom.
Det kommer ikke an paa en pølse i
slagtetiden.
------ Den fattige mands snaps.
— — Her gaar det godt.
83
------Der er steg paa gallen.
— — Her sidder vi godt, sagde kællingen,
hun sad paa flæsket.
— — Tobak for en skilling.
— — Nej tak, jeg skal ikke nyde noget.
------Man skal ikke samle gloende kul.
------... at sidde lunt inden døre.
— — Juleaften, aah, hvor er du sød — saa
skal alle folk ha’ risengrød.
Uddrag af brev fra kolonibestyrer Ras-
mussen.
(fortsat)
p. t. Solrød strand, den 28. 7. 41.
Efter en længere hvileperiode fortsætter jeg
idag med brevskriveriet til Grønland. Det er
baade frivilligt og ufrivilligt, at der er gaaet saa
lang tid, siden jeg skrev sidst, dels fordi der som
bekendt udbrød krig mellem Rusland og Tysk-
land, og dels fordi vi flyttede paa landet. Kri-
gens udvidelse til Rusland gjorde jo, at vi først
i dag har faaet at vide, at der stadig kan sendes
post til Grønland via Portugal. Man troede jo,
at med denne nye krigsudvidelse var det slut
med al skrive til Grønland, og i mellemtiden
gad jeg ikke gøre mig den ulejlighed at skrive,
saafremt det skulde vise sig at være til ingen
nytte.
Vi har det ellers stadig godt her i det lille
Danmark. Forholdene er ikke blevet væsentlig
værre, siden jeg skrev sidst. Naturligvis stiger
priserne stadigt paa alt, hvad der efterhaanden
ikke er maksimal-priser paa, men rationeringen
er ikke blevet udvidet endnu, saa for folk, der
har penge, er livet endnu til at udholde. Ganske
vist er der flere og flere forskellige varer, der
slipper op og ikke længere er til at faa fat i,
men saa klarer vi os med andre ting, eller med
erstatningssager, og livet glider videre. Desvær-
re kun er der jo flere mennesker, der ingen
penge har, og for disse er tilværelsen jo ikke
altid saa lystelig. De offentlige pristal siger, at
tingene er steget en 30—40 °/o i gennemsnit, og
dette er maaske ogsaa rigtigt, men for os al-
mindelige mennesker forekommer det nærmest,
som om alt er steget mere end 100 °/0, men hvis
saa bare lønningerne var steget i forhold hertil,