Grønlandsposten - 16.07.1942, Blaðsíða 2
98
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9
det var soleklart, at vi aldrig gennem vor Pro-
duktion kunde forrente en saa kolossal Anlægs-
kapital. Det vilde da være bedre at blive ved med
at indføre Uldgarn samt sælge vor egen Uld i U.
S. A. eller Kanada, hvilket var meget let. Men
senere paa Vinteren tik jeg at vide, at man i Byen
Worcester i Massachusetts fremstillede Karte- og
Spindemaskiner af mere passende Størrelse.
Sammen med Telegraf bestyrer Holten-Møller
tog jeg derop for at se paa Forholdene. Vi fandt,
at man her havde passende Maskiner for vort
Formaal. Vi fik Tilbud paa Levering af et pas-
sende Anlæg for ialt ca. 7000 Dollars. Anlæget
kunde behandle 10 Tons Uld paa ca. 3 Vinter-
maaneder. Som Drivkraft krævedes ca. 12 HK.
Administrationen i New York behandlede
imidlertid paa samme Tid Spørgsmaalet om Kø-
leanlæg til Slagteriet samt om Drivkraft til andre
Anlæg i Julianehaab og Godthaab. Man vilde
helst behandle alle disse Spørgsmaal under et og
først tage Stilling til det fra Worcester givne Til-
bud, naar man var blevet enige om alt det andet.
Man enedes sluttelig om, at man til Julianehaab
vilde anskaffe et Kraftanlæg, der kunde levere
Drivkraft til alle Anlæg i Julianehaab og evh
elektrisk Lys til Statens og en Del private Bo-
liger. Senere medførte forskellige Forhold, at
man vilde nøjes med at anskaffe Karteri og Spin-
deri. Drivkraften skulde leveres fra Radiosta-
tionen, hvilket skulde være teknisk muligt. Jeg
havde haabet, at man i god Tid vilde acceptere
Tilbudet fra Worcester, idet jeg da, sammen med
en af Styrelsens Maskinmestere, skulde opholde
mig en Tid deroppe for at blive bekendt med
Brugen af disse Maskiner. Jeg kunde daarligt
forlange at blive sat ind i dette, saalænge Fir-
maets Tilbud ikke var accepteret. Forhandlinger-
ne mellem Autoriteterne i New York trak imidler-
tid saa længe ud, saa jeg maatte gaa tilbage til
Grønland uden at faa Lejlighed til det paatænkte
Ophold i Worcester. Det var saa Meningen, at
Maskinmester Persson skulde tage derop og sæt-
te sig ind i Maskinernes Opstilling og Brug for
saa senere paa Sommeren at foretage Installa-
tionen i Julianehaab.
Længe efter min Ankomst her til Landet er
der imidlertid øjensynlig indtraadt Komplikatio-
ner af en eller anden Art, der har medført, at
Maskinerne maaske slet ikke bliver udsendt, el-
ler i bedste Fald ikke i Aar. Dette er meget
beklageligt. Beklædningsspørgsmaalet for den
grl. Befolkning vil blive mere og mere vanske-
ligt i den kommende Tid. En Udnyttelse af vor
egen Uld vilde have givet Mulighed for, at alle
i Grønland kunde skaffe sig i alt Fald en Del
varmt Uldtøj i Form af Strømper, Vanter, Huer,
Sweaters o. lign. til overkommelig Pris. Tonna-
gemangel, Udførselsforbud og meget andet vil
skabe stigende Vanskeligheder for Import af
Klædevarer som for saa mange andre Ting, vi
har Brug for. Der skal Udførselstilladelse for
det meste i Dag. Denne Tilladelse kan ofte
skaffes, men det kan trække længe ud at faa
den, og den gives kun, hvis det kan godtgøres,
at det er absolut nødvendigt at faa Varerne.
Det vil næppe være muligt for os atter at faa
det samme Tilbud fra Worcester, idet Priserne
paa alle Raamaterialer naturligvis stadig stiger.
Man vil her i Grønland i den kommende Tid
utvivlsomt faa Krigens Virkninger at føle i sti-
gende Grad. Det bør alle gøre sig klart. Vi
kan ikke vente andet, og vi maa naturligvis
underordne os Forhold, der gælder for hele
Verden, men indtil i Dag knap har berørt os i
det daglige Liv paa Grønland.
Jeg undersøgte ogsaa Mulighederne for Af-
sætning af Grønlands Faareavlsprodukter. Uld
og Skind er letsælgelig, og der betales meget
gode Priser, men Afsætningen af saltet Lamme-
kød er mere vanskelig. U. S. A. tillader ikke
Indførsel, undtagen paa Frilager. Hertil kom-
mer, at man ikke bruger meget salt Kød i Sta-
terne. Derimod er der Mulighed for Salg til
Portugal, Meksiko, Latin-Amerika, Island og
Fmgland, men Tonnagemangel og Valutavanske-
ligheder lægger store Hindringer i Vejen. Des-
uden synes der at være Mulighed for Salg til
Provianteringsfirmaer, der fra Fr ilager forsyner
norske Skibe, hvor saltet Lammekød er en yn-
det Proviant. Jeg har forstaaet, at visse Forhand-
linger med et saadant F'irma er i Gang. Der
skulde være gode Muligheder for at afsætte Kø*
det til Priser, der gør Produktionen her fuldt
rentabel. Lammetarme kan let sælges i New
York og til gode Priser, naar de er behandlede
og bundtede paa den Maade, man ønsker der.
Jeg har paa et stort Tarmrenseri i New York
haft Lejlighed til at se Behandlingsmetoden, der