Grønlandsposten - 16.07.1942, Blaðsíða 6
102
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9
Grønlandsnyt.
Fra Kangåmiut.
Gennem mange aar har benfignrerne fra
Kangåmiut nydt beundring som nogle af de bed-
ste og smukkeste kunstgenstande frembragt af
grønlænderne. De ses nu og fremvises med en
vis stolthed i mange danske hjem i Grønland,
og de har altid været stærkt eftertragtet. Mange
vil være udstedsbestyrer Godtbergsen taknemlig
for at have taget sig af dette arbejde, saa man
har kunnet sende hvalrostænder til ham, hvor-
efter han har ladet dem udskære til de smukke
figurer. De dygtigste udskærere i Kangåmiut
har især været Peter Rosing, Esra Bertelsen og
Ole Kreulzmann.
Da udstedsbestyrer Godtbergsen til næste
foraar gerne vil trække sig tilbage og forlade
Kangåmiut, har han bedt os meddele, at han
for fremtiden ikke mere kan modtage tænder til
forarbejdning, især da han allerede ligger inde
med et større antal tænder, der endnu ikke er
forarbejdet.
Hvis folk da ønsker nye arbejder besørget,
bedes de sende tænderne direkte til Esra Ber-
telsen eller Ole Kreutzmann og forklare for dem,
hvad der ønskes lavet deraf.
Som talsmand for alle de mange her i Grøn-
land og ogsaa hjemme i Danmark, der igennem
mange aar har faaet disse smukke og berømte
benarbejder besørget gennem udstedsbestyrer
Godtbergsen, vil vi gerne her bringe hr. Godt-
bergsen vor bedste tak. Naar hr. Godtbergsen
nu til næste aar trækker sig tilbage fra sin man-
geaarige gerning ved Kangåmiut, vil han først
et lille besøg til Ivigtut for at gense brudet, hvor
han for mange aar siden har været beskæftiget
og ikke har set siden 1917 — og derefter agter
han at slaa sig ned et eller andet sted i Syd-
grønland, indtil det igen bliver muligt at kom-
me hjem til Danmark.
Til den tid har hr. Godtbergsen lovet os at
ville fortælle y>Grønlandsposlen«s læsere nogle
træk fra sit mangeaarige og begivenhedsrige liv
i Grønland. Vi kan paa forhaand love, at de
ikke bliver kedelige.
Teknisk delegation til Grønland.
Telegrafbestyrer Holten-Møller og ingeniør
Gunnar Petersen, skibsinspektør i rederiet J.
Lauritzen, er for kort tid siden ankommet til
Godthaab for at rejse rundt til samtlige koloni-
distrikter paa Vestkysten, hvor de vil foretage
en gennemgang af de bestaaende tekniske anlæg,
som radiostationer, motorer, pumper etc., her-
under ogsaa flydende materiel. Hvor saadanne
anlæg findes at besidde mindre fejl, vil disse sø-
ges afhjulpet paa stedet i samarbejde med de
lokale sagkyndige, ligesom der vil blive optaget
lister over beholdninger af reservedele, samt ud-
færdiget rekvisitioner med alle detailler og skit-
ser for supplerende reservedele til eventuelle for-
bedringer og udvidelser, som maatte foreslaas,
samt til normal vedligeholdelse.
Ligeledes vil de to teknikere gennemgaa al-
le indstillinger om nyanlæg med undersøgelse
af motiveringer og grundig drøftelse paa stedet
af den praktiske udførelse, og optage de nødven-
dige notater til planlæggelse af saadanne nyan-
læg.
1 hvert distrikt vil de to teknikere grundigt
drøfte alle problemer med de lokale tjeneste-
mænd og underrette disse om forholdene i U S A
til hjælp for fremtidigt samarbejde i tekniske sa-
ger mellem kolonierne og New York.
Tidligere sygeplejerske i Grønland gift i
Danmark.
Gennem brev fra Danmark bar distriktslæge
Nørgaard i Sukkertoppen erfaret, at sygeplejer-
ske frk. Thora Hansen, der fra foraaret 1938 til
efteraaret 1939 var sygeplejerske i Færingerhav-
nen og Julianehaab, er blevet gift i Danmark i
Efteraaret 1941 med styrmand Jens Olsen, der i
mange aar om sommeren har været paa Grønland
som fører af en af geodætbaadene.
Fra Angmagssalik.
Omkring midten af april har 6 konebaade
med ca. 90 mennesker forladt Skjoldunge-egnen
paa grund af misfangst under sidste overvintring
her. Ikke alene har sælfangsten været daarlig
dernede, men ogsaa bjørnejagten har slaaet fejl,
idet der kun er skudt 5—6 bjørne der. Alle er i
juni ankommet i god behold til Angmagssalik.
Angmagssatfangsten ved Angmagssalik har i
aar været bedre end de to foregaaende aar.