Grønlandsposten - 16.07.1942, Blaðsíða 12
108
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9
private Jagt, hvortil vi kunde tage, naar det pas-
sede i vort Kram.
. . . Ellers har vi det jo meget godt trods
vor udadtil meget isolerede Stilling. Vi haaber,
at vi stadig maa forskaanes for Krigens direkte
Begivenheder, men er dog belavede paa ikke
vedvarende at faa Lov at leve i Fred. — Stærke
Brydninger er det danske Folk ude for, og fra
begge Sider paavirkes det.
. . . Det hedder sig, at I nu kan faa Bana-
ner og andet dejligt; det glæder os; vi maa nøjes
med Appelsiner, men det er ogsaa godt.
A. P. Møller i studenterforeningen.
Skibsreder A. P. Møller var, ifølge »Frit Dan-
mark« studenterforeningens gæst som taler ved
det saakaldte nytaarsgilde den 7. februar i aar.
I sin tale, der refereredes udførligt i blade-
ne, slog A. P. Møller til lyd for en nordisk uni-
on som et fremtidigt maal, og han bad studen-
terne om ved uselvisk opofrelse at rejse Dan-
mark fra den dybe fornedrelse, hvori det var
stedt, og citerede Rasmus Christian Rasks be-
rømte ord: »Sit fædreland skylder man alt, hvad
man kan udrette.«
Højskolerne i Danmark.
De danske folkehøjskoler saavel som land-
brugsskolerne skal, ifølge »Hejmdal«, i vinter
have været overfyldte.
Finlands=indsamling.
»Finlandshjælpen« er gaaet i gang med op-
rettelse af fadderskaber for finske børn. Der
skal betales 420 kr. om aaret eller 35 kr. om
maaneden i et aar.
Svendborg jægerklub har, ifølge »Dansk Jagt-
tidende« af 1. september 1941, hos medlemmer-
ne indsamlet 420 kr., hvilket er ensbetydende
med et fadderskab eller fuld forplejning og
underhold for et finsk jægerbarn i et aar.
Det sorte Marked.
Der er knaphed paa mange ting, skriver
»Berlingske Aftenavis« for 17. November 1941,—
der er ligefrem mangel paa andre, og det skulde
gaa mærkeligt til, om der ikke efterhaanden bli-
ver mangel paa adskillige andre varer foruden
dem, vi allerede har maattet tage afsked med.
Det er trist, og selv om de fleste beklagelser
mødes med, at man har det værre andre steder,
saa gør det hverken savnet mindre eller besvær-
lighederne færre. Hvorfor ikke indrømme, at det
er saare trist, at vi nok maa bekvemme os til at
sige farvel til kaffen — og teen, uldvarerne, det
forstandige gode lag smør, som ikke betyder vel-
levned, men sundhed? Det kommer der til gen-
gæld næppe af tobakken, men vi savner den
stærkt, de fleste af os.
Og hvad med vore gode cykler, som aldrig
har været saa nødvendige som i disse de slette tra-
fikforholds store tid, men som vi ingen dæk kan
finde til.
Der er dog en trøst i disse besværligheder,
de smaa som de store, og det er, at ubehagelig-
hederne rammer os alle — eller er det ikke rig-
rigt? Er det mere rigtigt, hvad man har paa-
staaet, at en hel del kan faas endnu, bare man
vil betale for det? Ikke den almindelige pris,
men den pris, der betales paa »det sorte mar-
ked«.
Det sorte marked, det er den populære be-
tegnelse for de varer, der sælges og købes paa
trods af lov og ærlighed. Er det rigtigt, eller
er det ikke, hvad der fortælles om dette markeds
størrelse og betydning? Desværre er der i hvert
fald nogen sandhed deri. Naar man hører,
hvordan der jobbes med benzinen paa det sorte
marked, maa man sige, at det er i høj grad u-
sundt, fraset at det er ulovligt.
Og naar det nu fastlaas fra særlig indsigts-
fuld side, at der handles med automobildæk,
som normalt koster 150 kr., til priser op imod
to tusinde, er vi saa ikke nær ved forhold, der
kan betegnes som forbryderiske, for det er her
vigtige samfundsinteresser, der staar paa spil,
og det er samfundsfjendtligt paa denne maade
at ekstrabeskatte kørslen, som man med alle
midler søger at holde i gang — for samfundets
skyld.
Denne handel i krogene, denne smughandel,
er lidet tiltalende. Det gjorte ikke spor, om man
gik adskilligt strengere til værks, saa risikoen
blev de herrer fidusmagere for stor.
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og lober,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Statsbiblioteket