Grønlandsposten - 16.08.1942, Qupperneq 3

Nr. 11
GRON LANDSPOSTEN
123
nærer og præster, som har siddet ved Frederiks-
haab, er O t h o F a b r i c i u s den, som mest af
alle har sat sit præg paa kolonien, hvor han var
fra 1768—73. Fabricius blev ikke blot berømt
for sit arbejde som missionær, men ogsaa som
videnskabsmand. Hans værker (Fauna Groen-
landiea, Grønlandsk Ordbog og Grønlandsk Gram-
matik) gjorde hans navn kendt baade i Dan-
mark og i udlandet. Det var i den periode,
hvor Fabricius var missionær ved Frederikshaab,
at der opnaaedes mest og herskede de bedst ord-
nede tilstande indenfor de 200 aar, hvori Fre-
derikshaab nu har bestaaet. Hovedgrunden til,
at denne mand opnaaede saa store resultater i
saa forholdsvis kort tid, var især dette, at han
saa fuldstændigt indlevede sig mellem de men-
nesker, han arbejdede iblandt, og delte kaar
med dem. I stedet for at prøve paa at samle
grønlænderne, der dengang levede en nomade-
tilværelse, ved el enkelt sted, flyttede han til en
lille boplads, Iluilårssuk, 23 km fra Frederiks-
haab, hvor han i tre aar boede i et almindeligt,
lille grønlænderhus og arbejdede blandt grøn-
lænderne. Han blev saa dygtig til at færdes i
kajak, at han kunde følges med fangerne over-
alt paa fangstrejserne og deltage i fangst og rens-
jagter. Paa denne maade kunde han baade væ-
re en stadig hyrde for de døbte og samtidig be-
nytte enhver lejlighed til naturvidenskabelige
studier.
Graah skriver senere fra et besøg ved Ilui-
lårssuk om Otho Fabricius: »Man viste mig det
hummer eller rettere det mørke lukaf, hvor han
saa nyttigt har anvendt de aar, han tilbragte her
i landet, hvor han om vinteren samlede mate-
riale til sin fauna, sit leksikon og øvrige værker,
der vil gøre hans navn uforglemmeligt, medens
han sommeren igennem færdedes med grønlæn-
derne, roede sin kajak og fangede sin sæl, hvori
han havde en færdighed, som nok ingen euro-
pæer før eller efter ham har opnaaet.«
Af grønlændere bør nævnes den gamle over-
kateket Anders Petersen, som i 1900 havde
arbejdet en menneskealder i kirkens og skolens
tjeneste og sat sit præg paa arbejdet, navnlig i
den periode, hvor der ingen præst var. Hans
søn er nuværende seminarielærer, organist, kom-
ponist og digter Jonathan Pertersen.
Fra gammel tid har sælfangsten ved Frede-
rikshaab været hovederhvervet, som den har
været det alle andre steder, og saa vidt det vi-
des, har frederikshaaberne været blandt de dyg-
tigste i dette erhverv. Baade kolonien og dens
udsteder ligger skudt langt frem mod havet,
hvorfor distriktets beboere nødvendigvis maa
være dygtige kajakroere. Derfor har frederiks-
haaberne ogsaa tidligere været kendt for deres
dygtighed som kajakroere. — Men i de senere
aar har sælfangsten været i hurtig tilbagegang,
hvilket da desværre har medført, at evnen til at
tumle kajakken er forringet. Som tegn herpaa
er kajakulykkerne tiltaget. Især ved kolonien
er sælfangsten et erhverv, som man ikke længe-
re kan gøre regning paa, og er næsten helt ble-
vet erstattet af fiskeriet, der sikkert bærer Fre-
derikshaabs fremtid i sig. Foruden torsk findes
der i Frederikshaabs umiddelbare nærhed rød-
fiskebanker med saa rigelig forekomst af rødfisk
(Sebastes marinus) som vist intet andet sted i
Grønland, og de findes her hele aaret rundt.
Naar man tænker paa denne store forekomst af
rødfisk til alle aarets tider, kan man ikke lade
være med at haabe paa, at der engang maa
kunne skabes en handelsartikel af denne ud-
mærkede fisk.
Frederikshaaberne har tidligere været meget
drevne i fangst af pukkelhval, en fangst, der
kun er lidet kendt andre steder i Grønland.
Denne fangst havde allerede før koloniens grund-
læggelse været drevet flere steder. Den foregik
fra konebaad og var ikke ufarlig. Senere er
hvalslup blevet anvendt omtrent helt op til vo-
re dage. Nu er dette erhverv imidlertid gaaet i
staa, da pukkelhvalen er blevet sjælden i far-
vandene omkring Frederikshaab, især paa grund
af hvalfangernes efterstræbelser. I begyndelsen
af det nittende aarhundrede indhandledes der
ved Frederikshaab indtil 250 tønder hvalspæk
om aaret.
Frederikshaabs befolkning fejrede koloniens
200-aars dag søndag den 5. juli. Kolonien selv
har knap 400 indbyggere, men paa denne høj-
tidsdag var forsamlet henved 800 mennesker,
idet folk var rejst ind fra udstederne. Som tid-
ligere meddelt her i bladet blev et mindesmær-
ke for Otho Fabricius afsløret denne dag. Min-
desmærket er bekostet af de to landskasser og