Grønlandsposten - 16.08.1942, Side 7

Nr. 11
GRØNLANDSPOSTEN
127
de gøre bladet til det aandehul, som det bør være.
Derigennem kunde redaktionen blive en hjælp
for de forsagte penne. Det kan ikke nytte, at
redaktionen fastholder, at bladet »ikke skrives
til læserne, men helst skulde skrives af læserne«
(nr. 4). Der skulde staa »skrives til og af læ-
serne«, baade og.
— Og saa børnene! Hvor er børnesiden? Den
skulde skrives til børnene uden at medføre kon-
sekvenser for andre i form af »damebrevkasse«
med »Babs og Nulle« o. 1. Børnene vilde mod-
tage deres egen side med samme interesse, som
læserne allerede nu rundt omkring synes at mod-
tage »Grønlandsposten« med — ja, maaske med
større; de er mindre kritiske.
Saadan faldt ordene en ganske almindelig
aften mellem ganske almindelige læsere, mens
tateratterne slog ned over havnen. Som de slaar
ned, saaledes kaster man sig kysten langs over
»Grønlandsposten«, naar den kommer. Læst bli-
ver den, omtalt og kritiseret. Men det er jo kun,
fordi vi alle er glade for den, og fordi den kan
udfylde en plads.
To læsere.
Postbesørgelsen i Grønland.
Der tales og sludres meget i Grønland om
tilstande og forhold, som burde og kunde være
anderledes, ofte er det blot en almindelig tilbøje-
lighed hos folk til at kritisere — om ikke for
andet, saa for at have noget at snakke om og
bringe liv over en samtale — det er nu engang
oplivende at lade Ens medfødte eller i Grønland
fremelskede vid boltre sig, især naar det gaar ud
over noget, man ikke selv har ansvar for — da
kan man her i Grønland tit være skaansels-
løs, ofte uberettiget, men indimellem kan der
ogsaa være virkelig grund for kritik, og da bør
den heller ikke udeblive. Vi kan vist alle godt
være enige om, at den nuværende postbesørgel-
se i Grønland har meget tilbage at ønske, og at
megen kritik kan rettes derimod, og at en vir-
kelig gennemført postordning var paa sin plads
og i højeste grad paakrævet. For at bringe det-
te spørgsmaal paa bane har vi sendt følgende
telegram til forskellige personer rundt omkring
i Grønland: »De opfordres til ved første lejlig-
hed at meddele os Deres indtryk af indenrigs-
postordningen i Grønland og eventuelt give for-
slag til forbedring af denne.« Vi gengiver neden-
under det først modtagne svar.
Et stød i posthornet.
Indenrigspostordningen ønskes sat under de-
bat, nu vel. Jeg sad netop og tænkte paa, om
posthornet kan stange?
Indenrigspostordningen rummer jo to for-
hold. For det første postforsendelser mellem
kolonier, for det andet forsendelser mellem plad-
ser i kolonidistrikterne. Endvidere kan sagen
trævles op i post forsendt officielt paa kolonikon-
torets foranstaltning, d. v. s. stemplet, indpakket
og mærket, og saa den privat sendte post, det
vil sige skrevet i sidste øjeblik og sluttende be-
kvemt med »nu gaar baaden« og givet af afsen-
derens kivfak til fartøjsføreren, en af besætningen
eller til en rejsende om bord, som altid glem-
mer den i sin lomme. Endelig kan man vel ikke
komme uden om at se sagen parteret som brev-
post og pakke-post — og — penge- eller vær-
di-post.
Nu spørger Grønlandsposten om mit indtryk
af postordningen; ja undskyld, hvilken ordning?
Det er mig — og mine kolonifæller — umuligt
at finde en foreteelse, vel at mærke en praktise-
ret og erfaret gennemført foranstaltning efter giv-
ne regler, som overhovedet kan kaldes for en
ordning. Og, saa vidt jeg kan se, findes der in-
tet regulativ for den indre postgang her i landet.
Naar breve kommer adressaten i hænde i
omvendt orden af den, hvori de er afsendt, naar
breve kommer ikke med den første, men med
den tredje eller fjerde lejlighed, saa turde det
være tilladeligt at tale om uorden, roderi og
smøleri, og ikke om en ordning. Enkelte breve
kommer smukt stemplede, andre ikke. Posten
udbringes snart ved koloniens dygtigste smed,
snart ved en parfumedliftende, searsudsmykket
ungmø og snart ved en lille skrubgrinende Snot-
kristian. Er man ikke hjemme, lægges brevene
enten paa kanten af vandtønden eller i hønse-
huset, undtagelsesvis i en vindueskarm i gangen
mellem vaade vanter og andet legetøj. Kommer
man selv ned paa postkontoret for at faa sin
eventuelle post, saa bliver man hældt ud eller