Grønlandsposten - 01.10.1942, Blaðsíða 9
Nr. 14
GRØNLANDSPOSTEN
med et af efterskolernes formaal er at forberede
elever til optagelse paa højskolen, der ikke op-
lager kvindelige elever (een svale gør ingen som-
mer), bliver ordningens umulighed evident, og
den bør ændres. Geografi, naturhistorie, regning
er ganske vist gode fag, men deres omfang pas-
ser til et milieu, der ikke eksisterer i Grønland.
Alt for meget læses for skolens, ikke for livets
skyld — og det kan intetsteds paa jorden for-
svares. Eksamensbordet er det skaffot, hvor
bunker af møjsommelig tilegnet viden drager sit
sidste suk. Og lad det dog blot hensove — alt
det, der ikke passede til livet. Men der gik tid
tabt for noget, der maaske kunde finde anven-
delse. Og det var værre!
Svend Hertling.
Grønlandsnyt.
Pestudsendelse over Grønlands radio
— Godthaab.
For første gang i Grønlands radio’s korte
historie prøvede Radioavisen at udsende et lille
festprogram i anledning af kongens fødselsdag.
Udsendelsen blev denne dag udsat til kl. 19,30
grønlandsk sommertid for at give saa mange
som muligt lejlighed til at høre den. Der brag-
tes først en kort dansk og grønlandsk radioavis,
hvorefter der spilledes en grammofonplade med
kongesangen, og derefter kom henholdsvis lands-
foged Rrun og redaktør Lynge til mikrofonen
for at henvende et par ord til danske og grøn-
landske lyttere, hvorefter der spilledes følgende
grammofonplader, der velvilligt var stillet til
raadighed af danske i Godthaab:
Livgarden trækker op; I Danmark er jeg født
— sunget af Axel Sehiøtt; Sommersang — lige-
ledes sunget af Axel Sehiøtt; Kornmodsglansen
—■ sunget af Studentersangforeningen; Flyv Fugl,
flyv — sunget af Lauritz Melchior; Moders Navn
— sunget af Studentersangforeningen; og til sidst
spilledes: Der er et yndigt Land, hvorefter et
grønlænderkor afsluttede med at synge den grøn-
landske nationalsang under orgelledsagelse af
organist Jonathan Petersen.
165
Tilbage fra Thule.
»Fylla« besøgte nylig igen Godthaab efter
sammen med »Hvidfisken« at have gennemført
aarets eneste Thule-rejse. Fartøjsfører Aage Han-
sen har fortalt os lidt om rejsen. Skonnerterne
forlod Upernavik den 22. august og tilbagelagde
turen over Melvillebugten og op til Thule paa
59 timer efter en hurtig rejse, trods ofte usigt-
bart vejr med regn og sne. Skonnerterne fulgtes
ad hele vejen. Vest for Kap York laa en del is,
men der var god passage langs land op langs
Kap York-landet. Mens »Fylla« blev liggende i
Thule, besejlede »Hvidfisken« udstedet Siorapa-
luk i norddistriktet.
Vi har tidligere meddelt, at vik. distriktslæ-
ge Reck var fulgt med op fra Upernavik for at
inspicere distrikterne, og sygeplejerske frk. Lud-
vigsen fra Kutdligssat, der i det kommende aar
skal være sygeplejerske ved Thule. Men vi er-
farer nu, at baade fru Reck og søn og fru Chri-
stensen og søn har gjort rejsen sammen med de-
res mænd. Og som passager med »Fylla« var
desuden pensioneret fartøjsfører Karl Thygesen,
der under sin lange sejltid har besøgt hver
krog af Vestgrønland, men aldrig været i Thule,
som han hermed fik lejlighed til at besøge. Og
endelig var der den nye kateket til Savigssivik,
Ignatius Kristoffersen og ny udstedsbestyrer til
Siorapaluk, Ole Alaufesen med familie.
Sidste aar kom der ikke træ op til Thule-
distriktet, hvorfor mange familier har maattet bo
sammen af mangel paa eget hus, og man har
ikke været i stand til at reparere slæder eller
kajakker eller lave nye, men i aar er der kom-
met rigeligt træ baade til kolonien og udsteder-
ne, ogsaa kul og enkelte renskind foruden al-
mindelig butiksforsyning, forhaabentlig rigeligt
med tobak og petroleum til de lange fangstrej-
ser og solidt slædestaal til meder. En Thule-
slæde slider mindst 2 sæt meder om aaret,
og morsomt er det ikke at være langt borte fra
hus og mennesker med gennemslidte slædeme-
der — det kan komme til at betyde liere ugers
spadseretur paa kamiksaalerne, — i fyrre gra-
ders kulde!
Da »Hvidfisken« paa ny kom tilbage fra
Siorapaluk, fulgtes skonnerterne ad sydpaa til
udstedet Savigssivik i Melvillebugten. Man traf
her is hele vejen fra Kap York til Savigssivik.