Grønlandsposten - 01.10.1942, Blaðsíða 6

Grønlandsposten - 01.10.1942, Blaðsíða 6
162 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 14 Vore læsere spørger! 1) Er det muligt herfra at bestille julepak- ker o. s. v. til danske soldater og andre i Eng- land, saaledes at der kan betales for en slags standardpakker til et eller andet firma i Ameri- ka, som saa sørger for pakkernes videreekspe- dering til vedkommende personer i England? 2) I mangel af anden brevordning til Dan- mark er der saa ikke en mulighed for, at vi kan faa den for aar tilbage omtalte Røde-Kors- brevordning herfra til Danmark igang, eller prø- ver administrationen slet ikke paa noget i den retning? Der kommer Røde-Kors-breve hjem- mefra, hvorfor kan vi saa ikke sende herfra igen? Spørgsmaalet faar interesse, efterhaanden som brevene strømmer hertil uden alt for store forsinkelser, medens vi sidder med hænderne i skødet. 3) Hvorledes er det i øjeblikket med tele- grammer til Danmark? 4) I følge en udtalelse af ingeniør Yttrup, skal det være muligt at skaffe lamper til almin- delige Phillips-radioapparater fra England. Green- del meddeler, at de ikke kan skaffes. Men da der er mange Phillips-lyttere, som staar og sav- ner reservelamper, var det da ikke en mulighed at prøve paa at skaffe disse fra England? Vi har forelagt ovenstaaende spørgsmaal for landsfoged Rrun, der elskværdigt har givet os følgende svar: 1) Jeg har spurgt Greendel om det. 2) En Ordning er paa Trapperne. 3) Man kan sende Telegrammer af Vel- færds-Retydning gennem Røde-Kors. Meddelel- serne sendes til Centralkontoret, som besørger Videre-ekspeditionen. Saa vidt kan skønnes, kom- mer disse Telegrammer igennem paa faa Dage. Pengetelegrammer og Dispositioner med Hensyn til Træksedler kan sendes gennem Cen- tralkontoret, som videresender gennem General- konsulatet i New York — Gesandtskabet i Lis- sabon — Gesandtskabet i Stockholm. Ogsaa saa- danne Telegrammer synes at komme forholdsvis hurtigt frem. 4) Jeg lader Forespørgslen gaa videre til Greendel, men da Phillips-Fabrikkerne ligger i Holland, kan jeg egentlig ikke se, hvordan det skulde være muligt. E. B. Hvori ligger fejlen mon? Et indlæg i anledning af seminarielærer Gads artikel i »Grønlandsposten« nr. 3. Seminarielærer Gad har i sin artikel »Un- dervisningen af unge grønlænderinder« fremdra- get et af de forholdsvis faa spørgsmaal, af hvis rigtige besvarelse vort arbejde her i Grønland af- hænger, idet man maa forudsætte, i det øjeblik den rigtige besvarelse foreligger, da indretter en- hver sig til den tid paa at handle i overens- stemmelse med det svar, der er givet. Det forekommer mig indlysende, at ret un- dervisning af unge grønlænderinder fuldt ud hører til disse faa væsentlige grundspørgsmaal. Man kan se det af det store omraade, der dra- ges med ind i den debat, hr. Gad har begyndt. Der er i hans artikel tale om den slaphed, der raader blandt skolebørn og vor magtesløshed deroverfor. Der tales om hjemmets betydning og om en forbedring af dets milieu, hvor dette er nødvendigt. Der tales om vanskeligheder og fremtidsudsigter og meget, meget andet, som en- hver vil kunne se. I det hele er spørgsmaalet — uden at unødige elementer er blevet inddra- get — saa omfattende, at der kan være fare for, at diskussionen snart vil forstumme, fordi de, der for alvor har lyst til at søge til bunds i sa- gen, opdager, at den kræver, at de interesserede gør den til en speciel opgave, hvis omfang vil brede sig ind over det arbejde, man venter gjort af os qua tjenestemænd, og som ikke taaler at hæmmes af en ny, speciel opgave. Saa stort, saa alvorligt er problemet »under- visning af unge grønlænderinder«. Idet jeg herved i tilslutning til hr. Gads ar- tikel forsøger at formulere en besvarelse, vil jeg gerne straks søge at faa fastslaaet, at al tale om et fremskridt bliver nonsens, saafremt der ikke hos den, der skulde fremad, findes en iboende, subsidiært indpodet fremdrift. Fremskridt og fremdrift leyer i et indbyrdes kontraktforhold og søger stadig at gøre hinanden adækvate — er lige ved at være synonymer. For at give fremdriften en karakteristik kan vi kalde den en kritisk higen. Raade for bar- net og den voksne betyder den — naar et over- skud af energi er til stede — at der tages et overblik over, hvad man har; man gør sig det-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.