Grønlandsposten - 01.11.1942, Blaðsíða 12

Grønlandsposten - 01.11.1942, Blaðsíða 12
192 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 16 i Landstinget. Man vil forstaa, hvilken vanske- lig Afgørelse, det kunde være at træffe. Der var netop sket det med Danmark, som hele vor Politik og alt vort Arbejde havde haft til Formaal at undgaa. 20, 40, man kan godt sige 60 Aars negativ Politik paa Forsvarets ()m- raade havde faaet sin frygtelige Løn. Vi hørte om Norge og om den helt modsatte Beslutning, der dér blev truffen. Man nærede Haab om, at Hitlers vovelige Eksperiment med Norge skulde mislykkes. Man havde en knugende Fornem- melse af, at Danmark skulde blive det eneste nordiske Land, ja, det eneste Land i Verden, som indtog en saa forsmædelig Holdning over- for Voldsmanden. Der havde været en meget stor Sympati for og Hjælp til Finland i Vinter- krigen 1939—40, hvor Finland vel havde faaet en haard Fred, men hvor vi syntes, at et For- svar for et lille Land havde vist sin Betydning. Vi havde i Aarevis frygtet, den Situation skulde komme, som kom. Vi havde, kan jeg godt sige, ikke haft andet i Tankerne. Og i nog- le faa Morgentimer var det altsammen sket. Sorg og Vrede, Harme og Fortvivlelse prægede os. Og naturligvis — saaledes er Politik jo — man syntes, at alle de, som havde det nærmeste Ansvar for dette ulykkelige Besultat, ogsaa bur- de tage Konsekvenserne af deres egne Handlin- ger og Mangel paa Forberedelse. Det var ikke nogen Hemmelighed hjemme, at mange af vore bedste Folk tænkte saaledes, og jeg skal ikke be- brejde dem det — tværtimod. Naar de to gamle Oppositionspartiers Re- præsentanter, som førte Forhandlingerne med Statsministeren op ad Dagen den 9. April, alli- gevel bestemte sig til at sige Ja til Statsministe- rens Forslag om, at tre Repra^scntanter for hvert af de to Partier indtraadte i Regeringen som Mi- nistre uden Portefølje, var Aarsagen den (i hvert Fald var min Regrundelse den, og hver enkelt maa i de store Situationer svare for sin egen Stilling og tage sit eget Ansvar: i saadanne Si- tuationer er der intet, som hedder kollektivt An- svar), at det var klart for enhver, at Ministeriet Stauning-Muneh havde at tage og ogsaa havde ta- get Eneansvaret for Kapitulationsafgørelsen, at det maatte staa enhver klart, at der ikke kunde fø- res nogen indrepolitiske Kampe i Danmark, saa længe vi havde Fjenden midt i Landet, at en- hver Diskussion om den 9. April og Afgørelsen maatte vente, til Landet atter var frit, at vi kun vilde spille Tyskernes Spil, om vi stredes ind- byrdes, at der vilde være nogle Landsforrædere og Quislinger, nemlig de danske Nazister, som vilde prøve paa at udnytte Situationen og ende- lig, at Tyskerne nok, trods deres skønne Løfter om ikke at blande sig i Danmarks indre For- hold og om at respektere vor Uafhængighed og Frihed ete., vilde fore en Politik, som brød alle disse Løfter, og som paa enhver optænkelig Maade vilde prøve paa al fortyske og nazifieere Danmark. Om en kritisk politisk-økonomisk Situation hjemme havde en dansk Statsminister engang brugt den Vending, at Afgørelsen faldt i en sen Nattetime, ligesom for at forsvare Afgørelsen (som viste sig at være forkert) med Trætheden og de ødelagte Nerver af den lange Forhandling o. s. v.. Jeg vil gerne understrege, at den Afgø- relse, vi traf den 9. April om straks at tilslutte os Ministeriet Stauning-Muneh (ikke at billige dets Politik) og ikke kræve f. Eks. Statsministe- rens, Udenrigsministerens og Forsvarsministe- rens Afgang (som de særligt ansvarlige Ministre) ikke, i hvert Fald ikke for mit Vedkommende, var en forhastet og overilet Beslutning, hvor Af- gørelsen var præget af det knugende Tryk, som hvilede paa os alle. Aldeles ikke. Jeg glemmer aldrig den 9. April. Jeg kan endnu, tror jeg, fra Time til Time, ja, fra Minut til Minut huske den Dag. Del er bebrejdende blevet sagt til mig, at jeg var en af de ivrigste, maaske den ivrigste til at sige Ja til Dannelsen af den store Samlingsregering af 9. eller 10. April. Og det er rigtigt. Jeg vedstaar den Dag i Dag Standpunktet. Det var nødvendigt at prøve paa at gøre det bedst mulige ud af den fortvivlede Situation, vort Fædreland var kommet i. Og den Dag i Dag mener jeg, at denne Afgørelse var rigtig. Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og lober til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar. Annoncer 25 øre pr. linie. Hedaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaob. Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe. Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri. =5 Statsbiblioteket

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.