Grønlandsposten - 01.12.1942, Qupperneq 1
I DAG.
(Tale i Radioen af Landsfoged Eske Brun.)
I Goethes Faust er der en Scene, som fore-
gaar udenfor Byporten paa en smuk Sommeraf-
ten, hvor Byens Borgere er ude at spadsere.
En værdig Borgermand siger til sin Nabo:
»Det bedste, som jeg ved paa Søn- og Hellig-
dage,
er en Passiar om Krig og Mord og Brand,
naar nede langt fra os i Tyrkens Land
for Alvor paa hinanden fat de tage«.
Hertil svarede Naboen:
»Den Mening Nabo kan jeg ganske dele,
for mig maa gerne alting sammen ramle,
med største Bo betragter jeg det hele,
naar blot hos os det bliver ved det gamle«.
Det kan ikke nægtes, at der var en Tid,
hvor man i Danmark i mange Henseender, li-
gesom disse værdige Borgere, stak Hovederne i
Busken og prøvede at overbevise sig selv om,
at vor Hovedopgave var at indrette os paa at
leve gennem Bagnarok, uden at den skulde be-
røre os. De sidste tre Aars bitre Virkelighed
har nu til Bunds bortblæst enhver Mulighed for
at nære den Slags Vildfarelser. Danmark har
nu gennem den Vold, der er udøvet imod det,
faaet skaaret den Lære ind i sit Kød: De store
Begivenheder, som ryster Verden, har Bud til
alle, ingen kan unddrage sig fra at bære sin
Del, naar verdensomfattende Ulykker falder over
os. Som man har lært denne Lektie i Dan-
mark, har vi ogsaa lært den heroppe. Der var
en Overgang ikke saa faa heroppe, som mente,
at vi sad udenfor det hele, vor Opgave var jo
blot at ride Stormen af med mindst mulige
Forandringer i det tilvante. Vi skulde blot sæl-
ge Amerika Kryolith og hvad vi ellers havde,
og saa som en Selvfølgelighed forvente, at alt
heroppe forblev uforandret, eller dog reservere
sig sin Bet til at beklage sig, hver Gang dette
Begnestykke ikke holdt Stik. Denne Indstilling
er heldigvis nu ved ganske at forsvinde. Selv
den mest forblindede forstaar idag, at vi maa
indstille os paa at tage vort Stød med Besten
af Verden, ligesom vort Fædreland har maattet
gøre det.
For os Danske i Grønland er der et For-
hold, som maa være af afgørende Betydning,
naar vi danner vor Indstilling til det nye, som
foregaar i disse Tider. Hver Gang vi tænker
paa Krigen, maa vi holde os dette for Øje: Hvis
Tyskland vinder denne Krig, bliver Danmark
udslettet. Alt for ofte synes Folk at være tilbøj-
elige til at skyde denne Tanke fra sig og prøve
paa at se bort fra den for at samle Tankerne
om mere nærliggende Forhold og glemme det
store Mørke i Baggrunden: Hvis Tyskland vin-
der, udslettes Danmark. Og med Udslettelse me-