Grønlandsposten - 01.12.1942, Blaðsíða 7

Nr. 18
GRØN LANDSPOSTEN
211
modige unge Mennesker, hvis Vej var dækket
af Lovord.
Derfor skal et
Ære være deres Minde!
Charles Faust.
Philips—Lamper.
I Grønlandsposten Nr. 14 bemærker jeg, at
en Spørger refererer til en Udtalelse af mig, og
da det paa daværende Tidspunkt lod sig gøre
at faa »arrangeret« sig med sin Philips 752 B,
vil jeg gerne redegøre for Enkeltheder.
Min Forespørgsel var foranlediget af den
sørgelige Omstændighed, at Hr. K. Overgaard,
Kutdligssat, var uden Lamper til sin Philips 675
HU. Og naturligvis undlod jeg ikke at benytte
Lejligheden til samtidig at forhøre mig om Mu-
ligheden for at faa Lamper til Type 752 B, som
var den Type, jeg selv havde, og den mest
gængse Philips i Grønland.
PHILIPS i US behandlede Sagen prompte
med 100 °/0 Forstaaelse af Begrebet »Service« og
det omgaaende Svar, at de for ikke at forsinke Sa-
gen havde sat sig i Forbindelse med PHILIPS
LAMPS LTIJ. i London, og at der vilde komme
Svar direkte derfra. I US fandtes nemlig ikke
Lamper til europæisk Fabrikat af Philips.
Svaret kom ogsaa ganske snart, Maj 13.—1941,
og gik ud paa, at Lamper til Hr. Overgaard’s
675 HU kunde faas fra London uden videre,
medens man desværre maatte oplyse, at der ik-
ke fandtes Philips Lamper til 752 B, og at der
heller ikke vilde blive fabrikeret flere.
Derimod kunde man hjælpe sig med Mill-
iard Lamper, dog ikke helt uden videre, idet
der behøvedes en Ændrig af Sokkelbenene paa
Lampen eller Sokkelen i Apparatet.
Det vil altsaa sige, at dersom man i For-
aaret 1941 havde sendt et Apparat 752 B til Ra-
diodoktor i US, vilde det have været en for-
holdsvis simpel Sag at faa klaret, saa man altid
senere var i Stand til at skaffe sig sine fornød-
ne Reserve-Lamper af Fabrikat Mullard, som
vistnok kan faas over hele Verden. Jeg mener
kunde faas; for nu er del maaske ikke saa sik-
kert. Det er vel ganske afgjort for sent.
Men det var altsaa den reelle Baggrund for
den refererede Udtalelse, som jeg mener bør
kendes af Indehaverne af 752 B, saa ikke nogen
gør sig Forhaabninger om Service i Dag, som
var mulig i 1941.
John Yttrup.
Efteraarsnyt fra Julianehaab.
Eftersommeren og Efteraaret har været ual-
mindelig regnfuld. Tørring af Hø til Vinterfoder
har været meget vanskelig, og ret store Hø-
mængder er blevet ødelagt. Haverne har lidt
meget, grundet Regnen, men Udbyttet har dog
været nogenlunde og har været til stor Hjælp
for mange, idet der har været meget smaa Be-
holdninger af Kartofler. Grøntsagerne fra Ha-
verne har derfor været særlig kærkomne.
Vinteren indtraadte tidlig og med haard Kul-
de. I Midten af November dannedes der Islag
over det meste af Landet, hvorefter der kom me-
gen Sne. Omkring 15. November slog det om til Tø-
brud. Natten mellem 16. og 17. November opstod en
voldsom Sydveststorm. Fire af Faareavlsstationens
Pramme drev i Land trods det, at en Del Mand-
skab hele Natten søgte at hindre det. To Pram-
me blev stærkt beskadiget, men kan dog vist-
nok repareres.
Slagtningen af Faar og Lam og navnlig
Indtransporten har været hindret meget af Vej-
ret. Det er dog lykkedes at faa afhentet alle
Slagtedyr i Distriktet uden væsentlige Uheld.
Slagtningen er tilendebragt i Midten af Novem-
ber. Der er slagtet ca. 6500 Lam og ca. 500
Faar. Det meste af Kødet, nemlig ca. 2/3, er
nedsaltet. Resten er solgt i fersk Tilstand til
Kolonierne, til I vigtut og til diverse Skibe. Det
meste Saltkød fra i Aar er allerede eksporteret.
Der synes at være et meget stort Tillæg af Faar
ude i Distriktet, maaske for stort, hvis Vinteren
bliver ugunstig.
Rationeringen er traadt i Kraft. Det kniber
vist lidt for Befolkningen at overse Værdien af
Mærkerne. Efter Sigende har mange spist No-
vembersukkeret op i Maanedens første Halvdel,
Men de bliver vel klogere i næste Maaned. Ba-
tionen er jo ikke særlig lille.