Grønlandsposten - 16.12.1942, Blaðsíða 2

218
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 19
være frugtbar. Den indeholder ret store Mæng-
der naturlige Plantenæringsstoffer, men den er
meget vanskelig at opdyrke, stenfyldt og krat-
fyldt, som den er. Det er jo ikke Præriejord,
hvor man ved Hjælp af en kraftig Traktor kan
opdyrke et stort Areal paa kort Tid. Og der
savnes kyndig indfødt Arbejdskraft til et større
Fremstød. Der savnes mekaniske Hjælpemidler
til Opdyrkning af større Arealer med kort Frist,
men nogle Midler er dog til Stede.
Landsfoged Brun har overfor mig rejst
Spørgsmaalet om Mulighederne for at avle hele
Grønlands Kartoffelforsyning her i Distriktet.
Det skulde dreje sig om ca. 2000 Tdr. Kartofler
aarlig. Ja, teoretisk kan der avles meget mere.
Men vi savner opdyrket Jord til saa meget.
Til Dyrkning af 2000 Tdr. Kartofler skal der
bruges ca. 25 Tdr. Land efter gi. dansk Maal.
Der skal bruges et stort Kvantum Kunstgødning,
da animalsk Gødning til saa stort Areal ikke
kan skaffes paa overkommelig Maade. Der skal
bruges ca. 200 Tdr. Læggekartofler, som mulig
kunde skaffes fra Canada, men vi savner til-
strækkelig frostfrit Rum til Opbevaringen. Læg-
gekartoflerne maa forspires i mistbænklignende
Rum, hvad vi heller ikke har nok af. Avlen
maa opbevares frostfrit, til den kan forsendes,
hvad vi ogsaa mangler Plads til. De 25 Tdr.
Land maa indhegnes af Hensyn til Faarene og
andre Husdyr. Der maa skaffes betryggende
Mulighed for Forsendelsen af Kartoflerne, saa
de ikke ødelægges paa Vejen af Frost.
Af mekaniske Hjælpemidler har vi en stør-
re og en mindre Traktor. Der kan ogsaa fin-
des et passende sammenhængende Areal i det
indre af Igalikofjorden, og ved Hjælp af Trak-
torerne skulde vi nok kunne opdyrke det paa en
Sommer. Værst vil det blive med Arbejdskraf-
ten, idet der næsten ingen Mennesker bor der-
inde. Den meste Arbejdskraft maa flyttes der-
til fra andre Pladser, hvilket atter medfører, at
der maa skatfes Telte til at bo i, og der maa
etableres Fælleshusholdning. Endvidere kan
man aldrig stole paa, at grønlandske Arbejdere
ikke pludselig stikker af fra det hele og rejser
hjem. I det indre af Igalikofjorden er Faren
for Frost om Sommeren ret ringe, men derimod
kan stærke Føhnstorme virke ødelæggende paa
Kartoflerne.
Der kan foruden Kartofler dyrkes en Mæng-
de andre Grøntsager, men de fleste egner sig ik-
ke til Forsendelse. Dog vil der med ret stor
Sikkerhed kunne dyrkes Gulerødder, men Dyrk-
ning af disse kræver overordentlig megen Ar-
bejdskraft til Udtynding og Rensning Sommeren
igennem. Imidlertid egner Gulerødder sig glim-
rende til Dyrkning i Mistbænke. Jeg vil tro,
man kan dyrke dem med godt Resultat saa
langt mod Nord, det skal være. Blot maa man
sørge for, at de bliver saaet saa tidlig som mulig.
Man kan lægge Glas paa Mistbænkene meget
tidlig, og naar saa Mistbænkjorden er optøet, gø-
der man godt med, hvad man kan skaffe. Fiskeaf-
fald er glimrende. Man kan grave et lille Spa-
destik af Jorden ud af Mistbænken og lægge
Fiskeaffaldet ned i et godt Lag, hvorefter Jor-
den atter lægges paa og stampes jævnt godt fast.
Affaldet udvikler Varme og gøder samtidig. Og-
saa anden animalsk Affald kan bruges, og na-
turligvis ogsaa Husdyrgødning. Gulerødderne
kan saas i Rækker med 10 a 15 cm. Afstand,
og saa tidligt som overhovedet mulig maa Plan-
terne i Rækkerne udtyndes til en Afstand af
mindst 7 cm. Der maa ikke noget Sted staa to
Planter sammen. De fleste forsynder sig mod
disse rent fundamentale Regler til Skade for sig
selv. Radiser, Spinat, Salat, Kørvel og meget
mere kan dyrkes under Glas over hele Landet.
En Udvidelse i stor Maalestok af en saadan
Dyrkning vilde være af uvurderlig Betydning
for Selvforsyningen med vitaminrige Grøntsager.
Men dette kræver atter en Udvidelse af Mist-
bænkarealet. Her synes jeg, der maa være Mu-
lighed for et Fremstød. I Amerika anvendes i
udstrakt Grad til Mistbænke det saakaldte »Sun-
ray Glass«, et Stof, der kan købes i Ruller og i
Løbet af et Øjeblik slaas ud over en Mistbænk.
Det er elastisk og kan derfor ikke slaas i Styk-
ker paa samme Maade som Glas. Det skal kun-
ne holde i cirka 4 Vækstperioder og er ret bil-
ligt. Man kunde maaske faa en større Forsy-
ning af dette til Landet.
Mange Grøntsager kan dyrkes paa Friland
selv langt mod Nord, f. Eks. Radiser, Spinat,
Kørvel, Grønkaal og Majroer. Den sidste er en
god Erstatning for Kartofler, men lidet holdbar
om Vinteren, medens Gulerødder, dyrkede i
Grønland, holder sig godt Vinteren over. Bladsa-