Grønlandsposten - 16.12.1942, Blaðsíða 9

Nr. 19
GRØN LANDSPOSTEN
225
Konsul Penfield.
l)a jeg i 1940 fik Budskal) fra den ameri-
kanske Regering, at den gerne ønskede at sende
en Konsul til Grønland, var en af mine første
Reaktioner: »State Department er en Kæmpeor-
ganisation, der som alle den Slags Organisatio-
ner har Folk af alle Slags. I hvilken Ende ta-
ges mon dem, der kan afses til et Konsulat i
Grønland?« Og med en ikke ringe Spænding
saa jeg frem til mit første Møde med denne
Konsul.
Af alle de mange Ting, jeg har lært ved del
Samarbejde, jeg nu i snart 3 Aar har haft med
Konsul Penfield, er een en dyh Respekt for den
Organisation, som selv til Poster saa forholdsvis
i Baggrunden, som Godthaab dog vel set med
Verdens Øjne maa antages at være, kan afse
Folk af Konsul Penfields Format.
Konsul Penfield har i de forløbne Aar gjort
os heroppe meget store Tjenester. Allerede fra
den første Dag, han kom i Land, var det klart,
at der ikke her var Tale om en almindelig Ru-
tine-Diplomat, som vilde se sin Opgave løst med
at sætte de foreskrevne Stempler paa de dertil
indrettede Papirer og iøvrigt haabe paa en snar-
lig Forflyttelse til en livligere Plads. Det var
straks enhver, som Konsul Penfield kom i For-
bindelse med, klart, at her var en Mand, som
satte sin Opgave i et højere Plan, naar man saa,
hvor levende optaget han var af at sætte sig ind
i vore Problemer og yde os Hjælp til deres Løs-
ning. Det har for Grønland i disse vanskelige
Tider været et uvurderligt Gode, at der paa en
for os saa vigtig Post har siddet en virkelig Ven
af Landet, som har set paa os og vort Arbejde
med saa megen Sympati og Forstaaelse.
Konsul Penfield har set mere af Grønland
end de fleste — lige fra Thule til Angmagssalik
— og overalt har hans vindende Personlighed
og den Respekt, hans Virke affødte, skabt ham
Venner, som nu med oprigtig Beklagelse ser ham
drage bort. Konsul Penfield vil efterlade sig et
virkeligt Savn, og det bliver ikke let at udfylde
hans Plads.
Eske Brun.
Grønlandsnyt.
Børnehjemmet „Gertrud Rask's Minde“.
Ved pastor Jens Chemnitz’s forflyttelse til
Lichtenau præstegæld blev det af pastor Chem-
nitz oprettede og ledede børnehjem »Gertrud
Rask’s Minde« ligeledes forflyttet til Lichtenau.
Af nyt fra børnehjemmet kan meddeles, at
hjemmet for første gang har haft en konfirma-
tion, idet de to ældste af pigerne blev konfirme-
ret den 21. juni iaar. Og for første gang har
hjemmet kunnet sende eet af hornene ud, idet
den ældste af pigerne, Karoline Jonathansen,
har faaet plads hos assistent Jensens i Julia-
nehaab.
Børnene har været raske i det svundne aar,
er alle blevet gennemlyste paa sygehuset i Julia-
nehaah og fandtes raske. Alle børnene er glade
for den nye plads, og især er drengene optaget
af faareavlen, der sikkert bliver deres fremtidige
erhverv.
Børnehjemmet takker for det forløbne aar
og for al den hjælp og støtte, det har modtaget
udefra.
Smaanyt fra Upernavik.
I aar har man for første gang kunnet fange
større mængder af havtorsk i Upernavik distrikt,
mest i Søndre Upernavik og Prøven, men ogsaa en
del i selve Upernavik. I Prøven blev ligeledes
fanget to sild i aar. *) For 20 aar siden fandtes
kun polartorsk her i distriktet. Nu er uvakken
talrig i hele den sydlige halvdel af distriktet.
Man overvejer at bestille tropeudstyr fra Sears.
Som jeg andetsteds har skrevet om uenighe-
den om Upernavik-navnet, saaledes er der en
anden boplads her i distriktet, der ogsaa har
forkert navn efter befolkningens mening. Det
er bopladsen Ulua. Den skulde retteligen hed-
de Ulugak, idet den skal have faaet navn efter
et sagn, der er knyttet til stedet. Det hedder
sig, at der paa det sled har fundet et drab sted.
En kone skal have dræbt sin mand med sin
ulo paa den plads. • Deraf navnet Ulugak.
I sidste nummer af vort stedlige maanedsblad
*) August 1934 fangedes 2 sild i Laksefjorden nord for
Prøven. Red.