Grønlandsposten - 16.12.1942, Blaðsíða 5

Nr. 19
GRØN LANDSPOSTEN
221
det meningen, den skal paa bedding for vinte-
ren for hovedreparation, hvad den ogsaa stærkt
trænger til.
Ind imellem har vi repareret en lang række
forskellige motorbaade og motordele, der er til-
sendt os. Jeg skal nævne nogle af de lidt stør-
re arbejder:
»Leif« har faaet repareret skrog og motor.
»TåteråK« skal ligeledes have repareret skrog og
motor. Den er meget stærkt beskadiget efter
stranding ved Godthaab og bliver først færdig i
løbet af vinteren. Det samme er tilfældet med
»UmarissoK«, der under storm rev sig løs og
strandede ved Godthaab. »Havlit« er ogsaa ned-
sendt til hovedreparation baade af skrog og mo-
tor. Den er ikke meget værd og bliver ikke
færdig foreløbig. »Krabbe« har faaet en gennem-
gribende omgang, blandt andet paasat styrehus
og repareret motoren. Den er nu færdig. En
ny jolle til faareavlsstationen bliver ogsaa snart
færdig. — »Klapmydsen« har faaet mindre repa-
rationer, naar den har anløbet her. — Til »Hol-
bøll« har vi repareret flere tændhoveder. — Til
kolonien Godthaab har vi repareret en del blæ-
selampebrændere. — »Tove« har faaet installeret
en repareret motor. — »Kleinsehmidt« har faaet
repareret et revnet topstykke. — Desuden har
følgende baade været til forskellige mindre repa-
rationer: »Rolf«, »Sårugdlik«, »Thomassigne«,
»Holsteinsborg«, »Kanajon«, »Marius«, »Tuni-
ssut«, »Hansine«, »ItivdleK«, »Marie«, »K’error-
tussoK«, »Samuel Olsen«, »KanajoK«, »Sulugpå-
gaK«, samt en del forskellige smaajoller.
»Narhvalen« blev landsat den 17. oktober
og søsat den 19. oktober efter bundbehandling
og reparation af motoren. »Adolf Jensen« var
her for eftersyn og reparation af skrog og motor
fra den 19. september til den 14. oktober. —
»Otho Fabricius« har faaet installeret »Avangnå-
mioK«s gamle motor, der var blevet hovedrepa-
reret, og har desuden faaet mindre reparationer
paa skroget. — Den 10. november tog vi »Koch«
paa land. Den skal overvintre lier ligesom kap-
tajn Westmar. — Til Ivigtut er vi igang med at
bygge en motorjolle omtrent magen til den, der
blev nedsendt i sommer. Den paaregnes at bli-
ve færdig til foraaret. »Ægir«, der skal være
rejsebaad for skolekonsulenten, er ogsaa kom-
met hertil fra Godthaab, hvor der er gjort for-
søg paa at reparere den. Det bliver imidlertid
en større reparation at faa den helt færdig i
vinter. Det kommer til at afhænge af, hvor
meget arbejde der bliver paa »Søkongen«.
Dette er omtrent, hvad vi har været be-
skæftiget med paa værftet de sidste par maane-
der, og der kommer stadig nyt til.
— — Det er meget trist at høre om de for-
skellige strandinger af motorbaade ved Godthaab.
Det er jo lidt vanskeligt for os, der til daglig
har de største vanskeligheder med at faa alle
baadene vedligeholdt og repareret, at forstaa,
hvorfor der ikke bliver passet bedre paa. Saa-
dan noget maa ikke kunne ske — og sker hel-
ler ikke, hvis der bliver passet paa. Man maa
sige til sig selv, at der er noget galt. Det er jo
dog store værdier, der staar paa spil. Kan der
dog ikke gøres noget for at hindre den slags i
fremtiden? Mange spørger vist saaledes, og det
samme har jeg selv tænkt paa, og i al beskeden-
hed vil jeg tillade mig at fremkomme med et
forslag:
Der bør ansættes en dansk mand ved de
største steder, hvor forholdene er vanskeligst —
altsaa for eksempel ved Godthaab. Han bør
være havnefoged og lods, og han maa have til-
strækkelig myndighed til at dirigere og anvise,
hvor skibe og baade skal ligge, og hvorledes de
skal fortøjes, ligesom han bør holde tilsyn med,
at baadene bliver renholdt og malet, og det bør
være ham, der bestemmer, naar det er nødven-
digt. Selvfølgelig skal han ogsaa være i stand
til at reparere selv og sørge for rigningernes og
sejlenes vedligeholdelse. Det skal med andre
ord være en mand med tilstrækkelig kendskab
dertil. — Lønning til en saadan mand vil uden
tvivl blive mindre end de beløb, der nu gives
ud paa reparationer, saaledes som forholdene er
nu — rent bortset fra, at baadene saa altid er i
orden, naar de skal bruges. Og som forholdene
er i dag, kan de jo ikke engang undværes til de
ustandselige reparationer, mens saa meget nød-
vendigt arbejde maa standses, fordi der ikke er
fartøjer nok.
Endvidere kunde jeg tænke mig, at der blev
oprettet en slags skole, hvor der blev uddannet
egnede grønlændere til baadførere og motorpas-
sere. Jeg mener hermed, at det bør være noget
særligt for en grønlænder at opnaa den tillid,