Grønlandsposten - 16.05.1943, Blaðsíða 3
Nr. 10
111
GRØNLANDSPOSTEN
———————
nelse af — og til slut grønne grene, der skal duf-
te hjemme i stuerne.
Man vilde gerne, at mange flere havde lej-
lighed til at komme derind — glemme alle sor-
ger og bekymringer — drømme om Danmark
og alt det, vi længes efter derhjemme.
— Sidste gang, vi saa skoven og lakseelven,
var fra en flyvemaskine. Det tog kun en halv
time at komme baade frem og tilbage fra Na-
nortalik. Det var ogsaa i sol og stille vejr, og
samtidigt var det vor første flyvetur, ganske u-
forglemmelig. Se Grønland fra luften, det er
det helt rigtige — det er uforglemmelig skønt.
Alle de spidse fjelde man kigger ned paa —
toppene ligner borge med mange spir. Det var
en meget stor oplevelse, selv om det kun vare-
de en halv time. Jeg vil aldrig glemme det og
er lykkelig for, at jeg i Nanortaliks ensomhed
havde lejlighed til at opleve saa meget skønt,
som man bare skulde kunne dele med mange,
mange flere!
Agnes Hedemand.
Postbefordringen i Grønland.
Som det vil være læserne bekendt har den
indenlandske postbefordring i Grønland i mange
aar været underkastet større eller mindre vil-
kaarlighed og har derfor givet anledning til me-
gen utilfredshed, hvilket blandt andet er frem-
gaaet af diskussionerne her i bladet. Det er da
ogsaa ganske mærkeligt, at medens der fra St)r-
relsen har været udsendt lange instrukser (se
blandt andet »Instruks for Poststationerne i
Grønland« af 17. september 1938) angaaende
postforbindelsen mellem Danmark og Grønland
og omvendt, saa har der aldrig eksisteret nogen
instruks vedrørende postforsendelsen indenfor
selve Grønland. Der findes i forannævnte in-
struks saaledes kun een sætning, der tager sigte
paa postbefordringen her i landet, idet der staar,
at »Poststationerne drager Omsorg for Fordelin-
gen af den fra Danmark (Udlandet) opsendte
Post«.
Ved Grønlands pludselige isolering og ved
oprettelsen af transithavne, som de store skibe
herefter alene har anløbet, blev indenrigspostbe-
fordringen alene henvist til skonnerterne og mo-
torbaadene, samtidig med at der ganske natur-
ligt er sket en stærk forøgelse af den indenrig-
ske post kolonierne imellem. Men da der ikke
fandtes nogen retningslinie herfor, har denne
postbefordring været meget mangelfuld og indtil
nu været underkastet megen vilkaarlighed: Post-
lejlighederne har ifølge befordringens natur været
tilfældige, blev ikke tilstrækkeligt annoncerede,
brevene forsvandt sommetider sporløst eller
naaede først frem ad lange og unødige omveje,
og fordelingen fra poststationerne lod meget til-
bage at ønske.
I bekendtgørelse af 13. maj 1943 har Grøn-
land nu faaet den første instruks med hensyn
til den indenlandske ekspedition af brevpost ved
poststationerne.
Det hedder heri:
»1) Ethvert indleveret brev datostemples straks
ved indleveringen.
2) Breve til andre poststationers distrikter
pakkes i poser, som kun maa indeholde post til
1 distrikt. Posen mærkes med distriktets navn
og stemples med datoen for afsendelsen fra sta-
tionen. Poserne forsendes i passende postsække.
3) Breve til udlandet skal ved indleveringen
være frankeret. De pakkes i poser, som mærkes
»Post til Udlandet«. Disse poser behandles iøv-
rigt som poser med indenlandsk post.
4) Poststationerne offentliggør paa passende
maade forefaldende postlejligheder, idet der samti-
dig meddeles en passende frist, indenfor hvilken
post skal være indleveret for at komme med den
paagældende lejlighed.
Saadanne offentliggørelser maa ikke inde-
holde oplysning om, at der med den paagælden-
de lejlighed kan forsendes post til udlandet.
Post, som indleveres til poststationen efter
udløbet af den fastsatte frist, forsendes med næst-
følgende lejlighed.