Grønlandsposten - 16.05.1943, Blaðsíða 6

114
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10
— og fordi det endelig er muligt at fremholde
en videnskabelig underbygning, der sandsynlig-
vis, naar offentliggørelsen kommer, vil føre ud
af gisningernes taageverden.
Det er imidlertid kun en kort bemærkning i
dr. Aage Roussells bog om nordbogaarde og -kir-
ker i Grønland. Hovedemnet angiver titlen.
Igennem fem detailfyldte kapitler gennemgaar
han forskellige bygningstyper fra saavel Vester-
bygden som Østerbygden, idet han begynder
med byggematerialet for derefter at gaa over til
behandlingen af gaardene som enheder. I det
følgende behandles saa kirkerne, »stuehuset« og
til slut udhusene. Det gennemgaaede samles
endelig til et helhedssyn, hvorefter følger en re-
degørelse for de enkelte nyeste fund af redska-
ber o. 1. væsentligst fra Vesterbygden.
Angaaende bygningmaterialerne er der i og
for sig i præmisserne intet nyt i Roussells gen-
nemgang. Træimport fra Markland og anven-
delsen af drivtømmer, tørvene og endelig ste-
nene, gneis og sandsten, med den dertil hørende
splitningsteknik omtales korteligt. Del forskel-
lige materiale anvendes i bestemt øjemed, saale-
des at man af vægkonstruktionen med nogen-
lunde nøjagtighed kan slutte sig til, hvad byg-
ningen har været brugt til. Allerede dette stil-
ler nordboerne paa et særstandpunkt i den nor-
diske atlanterhavskulturkreds. Og denne kon-
klusion er et nyt videnskabeligt resultat.
Det er en meget væsentlig del af de gaarde,
der nævnes i beretningerne, som af arkæologer-
ne er genfundne, selvom stadig en stor procent-
del ligger hen uudgravne. 3 af de 4 kirker i
Vesterbygden er fundet, og 9 af de 12 i Øster-
bygden; 74 af de 90 omtalte gaarde i Vesterbyg-
den er stedfæstede, og 176 af de 190 i Østerbyg-
den. Dertil kommer, at begge klostrene i Øster-
bygden anses for lokaliserede og yderligere
har man fundet »Midtbygdens«, i beretningerne
uomtalte, 24 gaarde. Der ligger i dette et talen-
de bevis for, hvor troværdige sagaerne kan være.
Roussell opdeler gaardene i 10 grupper
efter, hvad der foruden stuehuset hører til gaar-
den af bygninger (kirke, udhuse). Deraf be-
handler han særskilt grundskemaet for forskel-
lige gaarde og faar 3 »hovedgrundplaner«:
1. Store gaarde med kirke (to med tingpladser)
(Brattahlid, Gardar, Hvalsey, Herjolfnes, Sand-
nes, Anavik (Ujaragssuit), augustinerklostret i
Ketilsfjord (TasermiutsiaK) behandles særligt).
2. Store gaarde uden kirke (Østerbygdens ruin-
grupper nr. 2 (Tingimiut, Sermilik, TasiussaK),
nr. 96 (Sarsamiut, UnartoK). nr. 103 (Itivdliar-
ssuk, Tasermiut), nr. 20 (SarfånguaK, Tunug-
dliarfik) og Vesterbygdens ruingrupper nr. 15
(Umivik, Kangersunetc), nr. 13 a (Igdlorssuit,
Kangersunen). For gruppe 1 og 2 gælder det,
at bygningerne er spredt enkeltvis over et stør-
re omraade. Den 3. gruppe er bygget op paa
Roussells egne udgravninger (væsentligst) og
typen benævner han den centraliserede gaard,
det vil sige, at stuehus og stalde samt lader er
sammenbyggede i et komplex. Der kan dog væ-
re enkelte udhuse saasom forraadshus (»Stabur«)
og badstue. Velsagtens paa grund af, at Vester-
bygdens centraliserede gaarde er blevet udgravet,
er hans eksempler hovedsagelig taget herfra og
kun eet fra Østerbygden, nemlig nr. 64 b ved
K’agssiarssuk, resten er Vesterbygdens nr. 53 b,
c og d i Austmannadalen (Ameralik), nr. 16
(Kangersuneic). En sammenligning med grund-
planskemaet for gaarde i de andre omraader af
kulturkredsen viser en ikke uventet ensartethed
i hovedsagen mellem Grønland og Island —
bortset fra de centraliserede gaarde — og til en
vis grad med Norge, men en ulighed med de
andre af nordboerne bebyggede atlanterhavsøer.
Efter denne indledning i almindelighed med
fremdragning af typerne gaar Roussell over til at
gennemgaa detaillerne i bygningernes arkitekto-
niske forhold, hovedemnet for bogen; og her
klargør han den historiske sammenhæng og pla-
cerer nordbokulturen i Grønland i forhold til
den europæiske kulturkreds i almindelighed og
den nordiske i særdeleshed.
Det vil føre for vidt at følge Roussell ad de
vidtstrakte veje, han vandrer. Derfor skal vi for
det følgende kun nævne det mest interessante.
Gennemgangen af kirkerne fører til, at de i ho-
vedsagen synes at være bygget efter et bestemt
princip: ad quadratum, hvilket vil sige, at grund-
planen kan opdeles- i kvadrater, idet kirkerne er
dobbelt saa lange, som de er brede. Modsat Is-
land byggedes kirkerne i Grønland af sten. Det
arkitektoniske princip peger hen paa Norge som
kulturformidleren. Hvalsey har sin søsterkirke
i Eidfjord i Nordnorge. Vestgavlen er ofte ude-