Grønlandsposten - 16.05.1943, Blaðsíða 4

112
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10
5) Postvæsenet kan ikke paatage sig ansvar
for post, som ikke indleveres paa poststationerne.«
Som antydet er dette en instruks for post-
stationerne og skal vel heller ikke opfattes som
den endelige løsning paa hele det store spørgs-
maal: Indenrigspostordningen i Grønland.
Betragter vi de tidligere fremkomne diskus-
sioner her i bladet om dette spørgsmaal, vil vi
se, at disse kan sammenfattes under følgende
fælles hovedpunkter:
A) En regelmæssig poslbaad imellem kolonierne.
Mange har givet denne tanke tilslutning, men
med situationen i dag taget i betragtning vil den
næppe kunne gennemføres. Der er jo desuden
i øjeblikket god sommerforbindelse mellem ko-
lonierne kysten langs, saa en bestemt postbaad
burde heller ikke være den eneste løsning, blot
enhver skonnert- eller motorbaadsforbindelse kan
betragtes som en sikker postlejlighed. Men i hvil-
ket omfang har skonnerter og motorbaade pligt
til at medtage post, og hvor skal de gøre af posten,
naar de ikke har særlig indrettet rum dertil?
B) Modtagelse og aflevering af post paa og
fra skonnerter og motorbaade.
Der er fra fartøjsførernes side klaget meget
over, at folk, der ikke har faaet deres post af-
leveret indenfor den fastsatte frist, bringer den
til fartøjsførerboligen eller selv kommer ombord
med den og giver den til fartøjsføreren eller
mandskabet ombord. Selvfølgelig kan postvæ-
senet ikke tage ansvaret for saadan post, lige
saa lidt som fartøjsføreren kan gøre det — og
i det hele taget burde saadan noget ikke finde
sted. Men hvorfor ikke simpelthen forsyne
skonnerter og baade med en særlig postkasse
med fartøjets navn paa? Denne skulde da op-
hænges paa kajen, saa længe fartøjet ligger paa
havnen og først bringes ombord umiddelbart
før afsejlingen. Føreren kunde da maaske paa-
tage sig at putte denne post i en særlig pose og
indlevere den til postkontoret i første anløbs-
havn sammen med den øvrige post. Det gør
man paa danske rutefartøjer — og saa har folk
desuden en chance til at faa et presserende brev
med i sidste øjeblik uden at ulejlige fartøjsfø-
reren i hans privatbolig eller mandskabet om-
bord. Tit sker det jo ogsaa, at fartøjet bliver lig-
gende for daarligt vejr flere dage efter postind-
leveringsfristens udløb.
Hvad aflevering af post fra fartøjerne an-
gaar, da burde dette ske straks ved fartøjets an-
komst. Det er alt for tit sket, at posten er ble-
vet ombord eller blevet liggende i skibshavnen
i flere dage, før den er naaet ind til poststationen,
hvorved en lejlighed til at faa svar med tilbage
tit er glippet, hvad især er ærgerligt, naar det
har drejet sig om de efterhaanden sjældne post-
lejligheder til udlandet.
C) Anbefalet post.
En ordning til forsendelse af anbefalet post
indenfor Grønland savnes af mange. Hvorfor ik-
ke her og iøvrigt til al postbefordring i Grøn-
land gøre brug af vore udmærkede frimærker?
Brevbefordringen er en tjeneste, der ydes os af
staten, og ikke mange af os yder staten en tje-
neste uden straks at spørge om honoraret — li-
ge for lige, naar agtelse skal holdes. Vi er ifor-
vejen saa langt ude i »gratis-uføret« her i Grøn-
land, at man begynder at tvivle paa, om dette
virkelig er vejen til fremelskelse af selvstændig-
hed og samfundsfølelse.
DJ Omdeling af posten fra poststationerne.
Det var ønskeligt, om der var en bestem-
melse om omdelingen af posten indenfor kolo-
nierne eller andre steder for at faa præciseret,
at omdelingen skal finde sted straks ved postens
modtagelse og til alle — og ikke vente til tilfæl-
dige lejligheder, selv om disse oftest indtræffer
indenfor samme dag. Og posten hør bringes
ogsaa til dem, der ikke bor i poststationens
umiddelbare nærhed. I Danmark har hver bor-
ger ret til at faa posten bragt til sin bolig mindst
een gang om dagen. Det bør ogsaa gælde her i
Grønland — ogsaa med Radioavisen og Grøn-
landsposten.
Aabent Brev til Grønlandspostens Redaktør.
Godthaab, d. 8. Maj 1943.
Kære Redaktør Vibe!
Med stor Interesse og virkelig Glæde læste
jeg Artiklen »Grønland — Danmark« i Grøn-
landspostens Nr. 9—1943. Den angaar jo nem-
lig en Sag — Sagen. Efterhaanden naaede jeg
frem til Side 102 og 103 — og følte Ubehag.