Grønlandsposten - 01.12.1943, Qupperneq 11

Nr. 23
GRØNLANDSPOSTEN
i fangsten og henter selv is og brændsel, jo, Hed-
vig Mathiesen og jeg er meget gode venner.
Da jeg havde endt mit arbejde i
Kutdligssat, var vi i biografen og saa films. Drifts-
lederen har faaet det nye biograflokale praktisk
og udmærket indrettet, for eksempel er bænke-
rækkerne opsat amphiteatralsk. Biografen er til
stor glæde for befokningen der. — Naa, det er
jo ikke mit distrikt, blot en lille strøtanke!
Jeg kommer endnu i tanke om en tildragel-
se, jeg hørte ved Sarkak. Det var en fanger,
Abel Blytmann, der i begyndelsen af januar var
drevet ud med isen, da der pludselig kom en nor-
denstorm. Han drev i to døgn og endte nede ved
Ritenbenk’s Kangarssuk, inden det lykkedes hans
bopladsfæller at komme ham til hjælp. Han maat-
te af og til skifte isflage, efterhaanden som den,
han stod paa, blev slaaet i stykker af søen. Til
stor trøst for ham i mørket var en flagermuslygte,
som man ved Sarkak havde hængt op i flagstan-
gen, og som han kunde se milevidt. Og naar han
saa lyset, vidste han, at folk i land tæknte paa
ham og vilde komme ham til hjælp. Han havde
en fanget sæl, da han blev reddet.
Alle gamle koner i distriktet klager over, at
de ingen kandis kan faa. De savner deres kaffe-
knald, og helt galt bliver det, hvis de ikke kan
faa hugget melis !!!
De har tidligere forespurgt mig om bærpluk-
ningen her i distriktet. Jeg kan herom meddele,
at følgende steder har til Jakobshavn eksporteret
(efter at de paagældende steders befolkninger
selv har tilfredsstillet deres eget behov) :
Atå .... 110 kg sortebær (rævling) og 50 kg
blaabær (mosebølle).
Kekertak ca. 200 kg sortebær og 15 kg blaa-
bær.
Her ved Jakobshavn har befolkningen ogsaa
plukket en del sortebær og blaabær, men kun til
sit eget forbrug. Der er jo 650 sjæle her ved
kolonien. Tyttebær findes ikke her i distriktet.
Med hensyn til rensdyrjagten kan jeg medde-
le, at
fangerne fra Arsivik har skudt 3 dyr,
» » Kekertak og Ikorfat 14 » ,
» » Sarkak og Tartunak 6 » ,
>i » Kutdligssat har skudt 15 » ,
hvilket ialt giver 38 dyr skudt i distriktet i den-
ne sæson. Hvormange der paa Nugssuaklandet
er skudt af beboerne fra Umanak’s distrikt, ved
jeg ikke — .
275
Der er set mange dyr paa Nugssuak. Rens-
jægerne taler om flokke paa ca. 100 dyr, saa det
er uden tvivl, at fredningsbestemmelserne har
virket efter hensigt, nemlig at beskytte og for-
øge bestanden«.
Et godt raad for husmodre.
Fra fru bestyrer Knudsen, Jakobshavn, har vi
modtaget følgende raad for vore husmødre med hen-
syn til behandling af røget flæsk: »Af en gæst
har jeg faaet et godt raad, som jeg her lader gaa
videre efter vellykket prøve. Røget flæsk, som
modtages muggent, afskrabes med en kniv og af-
vaskes flere gange med ren eddike, der tager al
mug samt lugt. Herefter lægges flæsket til tørre
i skygge og træk, hvis muligt, røges det een
dag over kold lyngrøg«.
Hvad vi ved fra Danmark.
Fhv. Statsminister Buhis Grundlovstale Juni 1943.
(Etter »Politiken« for 6. Juni 1943.)
Hr. Buhi foreslaar nedsat et Udvalg paa
bredt Grundlag om Overgangen fra
Krigs= til Fredsøkonomi.
Fhv. Statsminister Buhi holdt i Gaar paa
Grundlovsdagen i Radioen en Tale, hvori han
bl. a. udtalte:
— Naar vi Danske i Dag fejrer Grundlovs-
dagen, skal der paa denne Højtidsdag for Pag-
ten mellem Kongen og Folk lyde en hjertelig
Hilsen til Kong Christian den Tiende som Ud-
tryk for den Glæde, vi alle føler over, at Kon-
gen nu atter har overtaget Regeringens Førelse.
Der var en Tid, da Kongens Sygdom voldte dyb
Bekymring, men lykkeligvis sejrede hans stærke
Konstitution over den truende Fare. Selv om
denne for længst er overstaaet, føler vi det dog
som en Betryggelse, at vor Konge, Samlings-
mærket for os alle, nu igen varetager sit høje
Hverv, og Folkets bedste Ønsker følger ham i al
hans Færd og Gerning.
Tro til Fremtiden.
Den stille og alvorsfulde Tone, som under
Krigen og Besættelsen har præget vort politi-
ske Liv, hviler ogsaa over denne Grundlovs-
dag. Det er dog ikke Ængstelse og Tvivl, men