Grønlandsposten - 01.01.1950, Blaðsíða 5

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
5
Direktør Eske Bruns nytaarshilsen.
Et aar med skuffelser og forjættelser. —
Det grønlandske samfund gaar lykkeligere
tider imøde.
— Ved dette aarsskifte vil jeg gerne have lov
til at bringe alle i Grønland en hilsen og en tak
for det aar, der er gaaet. Det har været et aar
med store skuffelser. Vinteren bragte tab, som
aldrig nogen vinter før for faareholderne sydpaa,
og selv om der fra alle sider og ogsaa fra styrel-
sens side blev gjort, hvad der er muligt, for at
genoprette de lidte tab, vil det dog kunne mær-
kes i lang tid, at der er slaaet hul i udviklingen.
Men bragte aaret saaledes skuffelser, saa bragte
det dog ogsaa forjættelser. Der er i det nu for-
løbne aar i Grønland blevet gjort en arbejdsind-
sats fra alle sider, som indeholder gode løfter for
fremtiden. Til trods for det sene fiskeri kom
slutresultatet dog næsten op paa de to foregaa-
ende aars rekordtal, og ogsaa paa andre felter
er der gjort et arbejde i Grønland, som lover
godt. Dette gælder ikke mindst det arbejde, som
er blevet udført af den grønlandske befolknings
talsmænd i landsraadet og i kommissionen, og
navnlig dette arbejde indebærer løfter for, at vi
staar over for en udvikling i Grønland, aandelig
og materiel, som kan bringe det grønlandske
samfund lykkelige tider imøde. I haab om, at
dette saa godt indledede arbejde ogsaa i det kom-
Direktør Eske Brun.
mende aar maa blive videreført til gavn for Grøn-
land, beder jeg Dem alle modtage mine hjertelig-
ste ønsker om et godt nytaar.
Landsfoged Simonys nytaarshilsen.
Den grønlandske befolkning skal sikres større indflydelse paa samfundets liv —
rettighederne vil øges, men ogsaa pligterne.
Naar man, som vi gør det idag, staar ved begyndel-
sen af et rundt aar, vil de allerfleste af os sikkert være til-
bøjelige til ligesom at standse op et øjeblik, sende tankerne
tilbage paa aarene, der svandt, og gøre os visse overvejel-
ser med hensyn til aarene, der kommer.
For os heroppe vil aaret 1950 betyde mere end det run-
de aar, det vi igennem aar har bedt om, det som har givet
sig udtryk i landsraadenes forhandlinger igennem flere aar,
det som paa mange maader er fremgaaet af sysselraadenes
og kommuneraadenes drøftelser og som ofte har været det,
der har ligget bag den kritik, der fra enkeltmands side har
været fremført af forholdene heroppe, de tanker, der kul-
minerede ved statsminister Hans Hedtofts besøg her og
møde med landsraadene i august 1948, ønskerne og tanker-
ne om at give det grønlandske folk større frihed til at
udvikle sig, tankerne om at give det grønlandske folk et
større selvstændigt ansvar, tankerne om i højere grad at
udnytte de økonomiske muligheder, som Grønland byder, og
lade det grønlandske folk selv faa indflydelse herpaa, idet
hele taget tanken om i højere grad at lade det grønlandske
folk selv deltage i de byrder og pligter, som paahviler bor-
gere i alle andre samfund, disse tanker staar for at blive
ført ud i livet, som et resultat af det arbejde, der har væ-
ret udført i den store grønlandskommission i det sidste aar.
Grønland staar saaledes for at gaa ind i et nyt afsnit
af sin historie, og det vil derfor være naturligt, at vi stand-