Grønlandsposten - 01.01.1950, Blaðsíða 16

16
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
været slemme i distriktet fra juli til september. I det nye
aar glæder vi os til at faa monteret et i sommer udsendt
vandanlæg og se den nye radiostation i drift, da den nuvæ-
rende mildest talt er upaalidelig. Med hensyn til fremtiden
ønsker jeg navnlig en rejehenkogningsfabrik for udnyttelse
af de meget store værdier, der ligger lige uden for døren,
samt elektrisk lys, i det mindste til plads- og pakhuse.
Endelig haaber jeg igen paa direkte tidlig besejling samt et
togtfartøj til kolonien.
Egedesminde.
Vej til nyt sygehus.
fg. kolonibestyrer P. Schjørring, Egedesmin-
de, udtaler:
Egedesminde har i det forløbne aar været stærkt
præget af byggeri og udvidelser, hvorved et stort antal
danske haandværkere og arbejdere har været beskæftiget.
Den nye vej er ført igennem til stedet, hvor det nye syge-
hus tænkes placeret, samt til gæstehjemmet. Firmaet E.
Rasmussen har monteret ledningsnet og foretaget husinstal-
lationer. Elværket er fuldført, manskineme er monteret
og værket ventes driftsat inden nytaar. Elværkbestyrerbo-
lig er under opførelse og gøres færdig i vinter. Nyt stort
fiskehus er opført paa transitøen, sygehuset har faaet en
haardt tiltrængt udvidelse ved overtagelse og istandsættelse
af en af haandværkerbarakkerne. Ved udstederne Maner-
miut og Akunak er opført pakhuse, ved Iginiarfik en ny
udstedsbestyrerbolig. Besejlingen af kolonien har været
normal, men de sidste skibe kom for sent, saa man ikke
kan paaregne at faa de resterende 500 tons saltfisk afskibet
iaar. Fangsforholdene har været noget daarligere end sid-
ste aar, idet hvalrosfangsten mislykkedes totalt grundet paa
det meget langvarige islæg. Torskefiskeriet er gaaet noget
tilbage grundet paa torskens meget sene ankomst, der for-
aarsagede, at fiskeriet først kunne paabegyndes en maaned
senere en normalt. For 1950 ønsker jeg, at den nedgang i
fiskeriet, der er konstateret iaar, maa vise sig at være for-
bigaaende, saa grundlaget for hele den kommende udvikling
fremdeles maa ligge fast.
Færingerhavn.
Himlen være lovet for god forstaaelse og frisk
luft.
Kontrollør Møller, Færingerhavn, udtaler:
I perioden, hvor havnen er aaben, er min
arbejdsdag fra kl. S morgen til kl. 24 nat — dog
med 1/2 times lur midt paa dagen, det holder jeg
strengt og stædigt paa — men det er i reglen et
puslespil til kl. 2—3 morgen, naar jeg skal skri-
ve Danmarks-post om sommeren. Saa her er nok
at tage vare paa. Den 29. august ankom en Færø-
delegation for at undersøge erhversmuligheder og
anlæg ner ved havnen. Et par dage efter afhen-
tede »Maagen« dem til Godthaab og TovKussaK.
De havde projekter til henved 3 millioner kroner.
Nogle Færø-skippere fortalte, at det var folke-
floksmænd, som var ude efter valgflæsk til det
forestaaende lagtingsvalg. Det ved jeg ikke, om
det er rigtigt. Fra Færingerhavn kan jeg iøvrigt
oplyse følgende: Et dansk-norsk selskab »Asgriko«
1 København og et »Utrustning« i Aalesund var
her med 36 norske fangstbaade, 7 transportskibe,
2 fryseskibe, 1 olietransportskib, 1 redningskryd-
ser, 1 bjergningsskib og 1 havundersøgelsesskib.
De har opført et større anlæg med olietanke, tran-
smelteri, maskinværksted, bolig og butik med lager-
rum m. m. og de vil yderligere udbygge næste
aar. Et dansk-skotsk selskab »Borealis« havde i
forvejen et lagerskur i havnen, men kom i aar op
med en 1000 tons lægter, hvori de havde butik og
lager. De havde handelsaftaler med færøske rede-
rier og skibe, og de betjente de 57 danske og fæ-
røske samt en del af de 11 islandske fiskeskibe,
der ogsaa havde en større damper. »Borealis«
havde 1 norsk fryseskib og 3 transportskibe til
deres raadighed. Ialt har havnen været besejlet
af 122 skibe, der har haft 680 anløb med 2137
liggedage paa havnen. Hertil kommer saa den
lokale trafik af handelens skibe og baade samt
marinens baade m. fl. Omsætningen paa havnen
i grovvarer har været: Nordmændene ca. 7200
tons saltfisk og 300 tons frosne helleflyndere samt
en ikke ringe mængde tran. Islænderne ca. 1800
tons saltfisk og dansk-færøsk fiskeri 9000 tons
saltfisk og mindre mængder helleflyndere. Der er
omsat ca. 2200 tons solarolie, 4500 tons salt, 750
tons frossen agn og hertil kommer saa smøreolie,
proviant, beklædning og fiskeredskaber. Lægevæ-
senet har haft en omsætning paa ca. 12,000 kr.,
telegrafvæsenet ca. 35,000 kr. og havneafgifterne
har været tæt ved 20,000 kr. Hertil kommer pro-
centage af omsætningen, som beregnes hjemme.
Desuden maa vi vedligeholde alt: Bygninger, maski-
ner, fartøjer, veje o. lign. Da her i sæsonen findes
ca. 3000 mennesker, er vort postvæsen ogsaa af ret
store dimensioner. Besætningen her ved havnen
bestaar af læge, sygeplejerske, økonoma og 1 2
grønlandske piger paa sygehuset, desuden 2 tele-
grafister, 2 grønlandske medhjælpere, min egen
ringhed samt 6 havnebetjente.
For det kommende aar udtaler Møller: Vi har
den lykke herude, at der er højt til loftet og vidt
til horizonterne, og vi har, himlen være lovet, god
forstaaelse og frisk luft. Det haaber jeg, vi kan
fortsætte med i 1950.