Grønlandsposten - 01.01.1950, Blaðsíða 17

Nr. i
GRØNLANDSPOSTEN
17
Tovkussakhavn.
Stor lossebro.
Kontrollør L. C. Larsen, Tovkussakhavn, udtaler:
— Havnen har i sommer været besøgt af 22
fremmede skibe, desuden har Det Grønlandske Fis-
kerikompagni fra sin station ved havnen drevet
fiskeri med 10 motorbaade og motorskibet »Green-
land«, og haft en fangst paa ca. 550 tons, deraf
ca. 180 tons lynfrossen helleflynder og torskefileer,
resten saltfisk. Stationen er i sommerens løb ble-
vet udvidet betydeligt, ligesom der er bygget en
stor lossebro, hvor skibene kan lægge til og losse og
lade, selv med laveste vandstand. Der har ved sta-
tionen i sæsonen været beskæftiget ialt 58 mænd og
5 kvinder, den ene halvdel færinger og den anden
danskere. Det første fremmede skib ankom til hav-
nen den 8. maj, og det sidste afsejlede den 8. no-
vember. Der er opført en ny radiostation og tele-
grafistbolig. Havnen har været aaben fra 25. april
til begyndelsen af december.
Ivigtut.
47,000 tons kryolit udskibet fra Ivigtut.
Driftsingeniør Juhl, der fungerer som kontrol-
lør i Ivigtut, udtaler:
— En ny transporttunnel fra kryolitbrudets bund til
terræn er taget i brug i foraaret, hvorefter der er opkørt
93,000 tons kryolit og granitmateriale paa 8 tons dieselbiler.
Der er udskibet 47,000 tons kryolit paa 28 skibe. Herud-
over har mange skibe anløbet for vand, olie eller for land-
sætning af passagerer. Udover vedligeholdelsesarbejder i
selve Ivigtut er udført 5 kilometer vej 400 meter op i fjelde-
ne bag Grønnedal af hensyn til næste aars prøveboringer i
jernforekomsten. For 1950 ønskes alt godt for Grønland og
dets beboere samt haab om at boringerne i jernforekomsten
maa give godt resultat.
(Fortsat fra side 2.)
deres indhold. Men vi gaar ud fra som givet, at
med henblik paa den i 1951 ventede revision af
Danmarks riges grundlov, vil der i rigsdagens be-
handling af Grønlands-forslagene blive draget om-
sorg for Grønlands fremtidigt rette placering i ri-
get og forfatningen.
Op over det vældige Grønland ved klodens
nordpol, det stolte, barske land, hvorover polar-
mørke og midnatssol aar for aar kæmper sin ubrud-
te kamp, gaar den ny tids sol. Den vil ikke straks
faa savn og nød til at smelte, men den vil, fra
første færd, kalde paa arbejdets kræfter, paa din
og min indsats i arbejdstøjet, som statsministeren
saa rigtigt sagde det i sin nytaarsudtalelse. Den
vil vække pligter i et omfang, som aldrig før, men
den vil tillige vise den lige vej til det store maal:
et nyt, lykkeligere og rigere Grønland for alle,
som her lever og virker, i stort som i smaat.
£•
(Fortsat fra side U-)
alle kræfter sættes ind for at omsætte planer og
ønsker til virkelighed. At 1950 maa faa lykke
til at fremvise god fremgang i dette arbejde for
Grønland og det grønlandske folk, det skal være
min hilsen til jer deroppe — grønlændere og danske.
Gid det aar, der nu tager sin begyndelse, maa
bringe Grønland en række gode resultater af fæl-
les-grønlandsk-dansk arbejde til fremgang og lyk-
ke for jeres naturskønne land. For Grønlands
fremtid — paa det hjerteligste, et glædeligt nytaar.
Østkysten og* Thule.
Befolkningens tilværelse skal ikke med magt brin-
ges ind i andre former.
Underkommission 9 har drøftet Østgrønland og Thule
paa basis af et arbejdsgrundlag, hvori gøres udførligt rede
for forholdene i de paagældene omraader. Formanden, de-
partementehef H. H. Koch, betonede, at det var meget
vanskeligt med blot tilnærmelsesvis nøjagtighed at angive,
paa hvilket udviklingsstadium, det paagældende samfund for
øjeblikket befandt sig. Det var derfor paakrævet, at man
nærmede sig problemerne med forsigtighed, og formaalet
maatte være at faa de forhold, der for øjeblikket var uhel-
dige, sanerede og holde mulighederne aabne for videre ud-
vikling. Med hensyn til bedømmelse af, hvilket udviklings-
trin man var paa, maatte især 2 synspunkter paakalde in-
teresse. For det første den ændring, der havde fundet sted i
erhvervsgrundlaget, og for det andet de forandringer, befolk-
ningens bebyggelsesform havde været underkastet. Det var her
usikkert, hvilken forbindelse, der var mellem de to faktorer.
Paa vestkysten havde man jo haft en koncentrationstendens,
som sikkert ville være opstaaet, selvom erhvervet ikke var
blevet omlagt til fiskeri, og ogsaa paa østkysten ville man
sikkert staa over for en koncentrationstendens, selvom
fangstformerne her var de samme, som de havde været før
i tiden. Departementchef Koch fortsatte, at for Thules ved-
kommende forelaa der ikke nogen nødvendighed for at slut-
te sig sammen af økonomiske grunde, men ogsaa her stod
man jo overfor udtalte koncentrationstendenser. Mens man
kender hele samfundsudviklingen og ogsaa havde et vist
overblik over tendensen ud i fremtiden, havde man ikke for
østkystens vedkommende saadan sikker grund under fødder-
ne, og netop derfor var det nødvendigt først og fremmest
at holde sig til det principielle. Den stadig hurtigere ud-
vikling paa vestkysten kunne næppe paa tilsvarende maade
foretages for østkystens vedkommende. Om der fremover
ville blive tale om flytninger fra østkysten til vestkysten
kunne man ikke med sikkerhed sige. Under disse omstæn-