Grønlandsposten - 01.01.1950, Qupperneq 18

18
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
digheder var opgaven over for den grønlandske befolkning at
give den saa gode kaar, som det nu engang var muligt, men
ikke med magt at bringe deres tilværelse over i andre for-
mer, hvor man ikke kunne overse konsekvenserne. Et var
dog sikkert, at de folk, som skulle sendes op og lede sam-
fundet paa østkysten og i Thule, maatte være nogle af de
bedste, som styrelsen havde raadighed over.
Paa mødet var der enighed om at man burde udforme
den kommende betænkning overensstemmende med disse
synspunkter.
Retningsantenne til Grøn-
land.
Udtalelse af programsekretær Wiedemann.
Som følge af jævnligt fremsatte klager fra
Grønland over Danmarks kortbølgesender med-
delte statsradiofonien kort før jul, at der ville bli-
ve indsat en ny kortbølge fra 1. januar paa 41,32
meter, men — føjedes der til — fuldkomne af-
lytningsforhold kan dog ikke ventes, saalænge
der ikke er retningsantenne til Grønland.
Saaledes foranlediget modtog Grønlands radio
et telegram fra kolonibestyrer O. R. B. Hansen,
Umanak, hvori der stod følgende: Hvorfor er der
ikke det? Man undres hvorfor indianere, negre,
indere og kinesere foretrækkes af statsradiofonien
frem for befolkningen i Grønland.
Vi har forelagt kolonibestyrerens spørgsmaal
for statsradiofonien, og der svares følgende:
Spørgsmaalet om særlige kortbølgeudsendelser til
Grønland er stadig paa overvejelsernes stadium,
og nogen afgørelse kan næppe ventes foreløbig.
Antagelig maa Grønland indtil videre slaa sig til
taals med de eksisterende kortbølgeudsendelser.
Programsekretær Wiedemann, statsradiofoniens
kortbølgeafdeling, meddeler nu, at den nye kort-
bølge paa 41,32 meter næppe kan høres i Grøn-
land, fordi der her er tale om saakaldt rundspred-
ning. En speciel retningsantenne til Grønland er
afhængig af hele spørgsmaalet om særlige Grøn-
lands-udsendelser. Det vanskelige spørgsmaal her
er, om styrelsen eller statsradiofonien skal betale
saadanne udsendelser, og herom forhandles der
stadig. løvrigt betoner Wiedemann, at der for-
saavidt allerede eksisterer en retningsantenne til
Grønland, idet udsendelserne til Nordamerika diri-
geres ad en vej, der passerer Grønland ved Uma-
nak, men disse udsendelser er jo ganske vist ikke
anlagt for befolkningen i Grønland.
Mindeord
om kolonibestyrer Aage Knudsen.
Fra Jakobshavn skrives til os:
- Et uventet budskab om vor gamle bestyrer Aage
Knudsens død bragte et lammende sørgeligt bud til alle,
der kendte manden personligt. Det eneste, der undslap
læberne, var: Hvilken Knudsen? Men da det endelig var
gaaet op for os, hvem det drejede sig om, og at det var
vor vamle ven, der var død, trængte overvældende følelser
op i os, men samtidig dyb æresfølelse for manden, som vi
altid mindes med ærefrygt.
Første gang, jeg mødte Knudsen, var i Egedesminde
1920. Da var han paa vej til Danmark for at gifte sig.
Anden gang, jeg mødte ham, var i Umanak, da han kom
med slæde paa besøg. Vi var sammen kun for en lille tid,
men allerede den gang fik jeg det indtryk af ham, at han
var et menneske, der ikke nærede betænkeligheder med at
at blive alles ven. Efter min forflyttelse til Jakobshavn i
1925 kom han til Jakobshavn som bestyrer. Og her blev
han som bestyrer indtil 1947. Paa grund af hans særlige
kvalifikationer blev han forflyttet til Godthaab, hvor han
skulle virke indtil han skulle rejse hjem til Danmark. Det
har været svært for Knudsen, der har været saa mange
aar ved Jakobshavn, at forlade stedet, og han kunne sik-
kert ogsaa have sagt nej, og man kunne have bevilget ham
det (paa grund af hans alder), men han sagde ja, og viste
dermed sin loyalitet.
Jeg har boet sammen med Knudsen ved Jakobshavn i
22 aar og kan sige, at jeg kendte ham godt. Han var en
mand, som gav sig til sit arbejde. Enten sad han i sit
kontor, eller han gik rundt for at inspicere arbejdspladser-
ne. Og hver gang han viste sig, var han venlig og omgæn-
gelig. Det, han lagde vægt paa, var et godt samarbejde.
Og det var ikke alene for arbejderne, han udviste et
saadant væsen. Han gjorde det samme overfor enhver,
han mødte. Han udviste medfølelse og medlidenhed for al-
le. Selvom han sad med overvældende arbejde i sit kon-
tor, saa behandlede han alle indtrædende med udsøgt høflig-
hed. Han sagde engang, at det var ham umuligt at afvise
een, der kom med en anmodning. Naar han en sjælden
gang gjorde det, bedrøvede ham saa meget bagefter.
Han udviste det samme for sine medarbejdere i kontoret
og viste hermed et godt eksempel, naar han hver morgen
gav medarbejderne haand hver især og sagde dem godmor-
gen, ogsaa de yngste i stillingen.
Knudsen har udført mange opgaver under sin tjeneste-
tid som bestyrer ved Jakobshavn, navnlig kan man sige, at
han under krigen satte hele sin arbejdskraft ind for at faa
det hele til at gaa som det skulle. Vi mindes særlig her,
da han stod i spidsen, den gang Jakobshavn holdt 200aars
jubilæum som koloni, ligeledes da Danmarks befrielse blev
fejret i krigens slutning.
Hans venlighed mod alle har haft til følge, at han har
faaet mange venner. Alle disse vil mindes ham med tak-
nemlighed. Og det var med rette, at han blev beæret
med ridderkorset. Han har sammen med sin venlige hustru
opdraget deres 5 børn. Nu er de 2 af døtrene gift og 2
sønner studerer, børn, som han holdt saa meget af, og som
han nu er gaaet fra.
Æret være hans minde.
Konrad Chemnitz, Tømrermester.