Grønlandsposten - 16.01.1950, Side 6

Grønlandsposten - 16.01.1950, Side 6
26 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 2 ning, at vi paa denne maade søgte tilknytning til vore medsøstre i vor fjerne koloni. I 3 maaneder rejste jeg med store og smaa baade ca. 4000 km langs den grønland- ske vestkyst fra Nanortalik i syd til K’ut- dligssat i nord. Vejret var langt den største del af tiden pragtfuldt — straalende solskin og stille vejr. Det lykkedes mig derfor, trods benyttelse af tilfældige rejselejligheder, at naa vidt omkring og besøge en række pladser. Det var en vidunderlig oplevelse at gense Grønland. De sylespidse Kap-Farveltinder, de fro- dige grønne fjeldsider i Sydgrønland, de barske nøgne, forrevne kyster i Nordgrønland. — Is i alle formationer og farver. Grønlands styrelse udtalte ved afrejsen, at de saa med største interesse paa sagen og tillagde det stor betydning, at de grønlandske kvinder fik et indtryk, af, at man i Danmark interesserede sig for dem og gerne ville have dem med i det danske samfund. De udtalte endvidere, at det var af al- lerstørste vigtighed, at de grønlandske kvinder sna- rest blev draget ind i det sociale arbejde, som skal danne grunden i det grønlandske samfund. Det var oprindelig min plan at faa fru Kistå- rak Høegh, som er præstekone i Umanak, og som er kendt i Grønland som en ualmindelig dygtig kvinde, til tolk under hele turen, men da penge- ne blev saa sent bevilget, lykkedes dette ikke, og jeg klarede mig da med mere tilfældige tolke, baa- de mandlige og kvindelige, langs kysten. Alle disse tolke viste sagen den største interesse og hjalp mig paa alle tænkelige maader, ikke blot ved foredragene, men ogsaa under de talrige hus- besøg, jeg aflagde. Ogsaa en del danske kvinder og mænd, der behersker grønlandsk, har hjulpet mig. Den 13—-6. kl. 23 afrejste jeg pr. flyvemaski- ne til Sydgrønland. Paa grund af taage maatte vi vende tilbage fra Grønland til Island, og jeg ankom derfor først den 15. juni til den amerikanske base Bluie West I. Det var oprindelig min plan at leje motorbaad, men det viste sig umuligt, da alt baadmateriale var beslaglagt for andet formaal i sommer, saa jeg maatte rejse med tilfældige lejligheder, nu og da ogsaa med de større skibe, fra en koloni til en anden. Kolonimøder og 200 husbesøg. Som regel opholdt jeg mig i kolonierne 3—4—5 dage, og jeg fandt ret hurtigt ud af, at den bedste maade at ud- føre arbejdet paa ved de større steder var at afholde eet større møde med efterfølgende diskussion, og derefter den følgende dag, eller de følgende dage, at afholde et eller fle- re smaamøder i de grønlandske hjem, der erklærede sig vil- lige til at have os. Her samledes vi da, 10—15 kvinder, som regel til kaffe, og sad og talte om tingene. Her fik jeg kvinderne til at spørge mig ud om alle de ting, der laa dem paa sinde, og jeg fik lejlighed til at spørge dem ud om de ting, der interesserede. Endelig aflagde jeg ca. 200 hus- besøg, mest ved de større steder, men ogsaa paa de boplad- ser, jeg besøgte. Denne plan gennemførtes overalt. Til møderne indbød jeg alle kvinder baade unge og gam- le, men ogsaa mænd med interesse for oplysningsarbejdet, og til alle møderne var mellem 20 og 30 pct. af tilhørerne mænd. Først skal hjemmet passes. Efter en indledning, hvori jeg kort opridsede de ting, der gør, at Grønland særlig nu trænger til oplysning, talte jeg om folkestyret, kvindernes stemmeret, og den betyd- ning det har, at kvinderne kommer med i det sociale og po- litiske arbejde. Jeg slog fast, hvor nødvendigt det er først og fremmest at dygtiggøre sig til arbejdet i hjemmene, og at først naar de passer deres hjem, som de skal, kan de magte at tage disse opgaver op her. Jeg omtalte derefter en række af de forhold, som gan- ske naturligt har kvindernes interesse: børnehaver, børne- hjem, alderdomshjem og de saakaldte »lejede«s problem. Endelig talte jeg i al almindelighed om uddannelse af grøn- lænderinderne, for til slut at gøre det klart for dem, at si- tuationen i Grønland idag er saadan, at den bringer baade mand og kvinde ind i det aktive samfundsliv. Smaaskrifter til det grønlandske folkeoplysningsarbejde. Til slut omtalte jeg ganske kort »Folkevirke«s arbejde i Danmark og sagde lidt om, hvordan vi havde tænkt at læg- ge arbejdet an i Grønland. Vi haabede, at der ved hvert lidt større sted ville dannes en studiekreds paa ca. 10 men- nesker, der ville samles en gang ugentlig for at gennemgaa foreliggende spørgsmaal, og vi haabede, til dette studie- kredsarbejde, at faa udarbejdet en række let tilgængelige pjecer oversat til grønlandsk. Vi havde tænkt os, at den første af disse pjecer skulle hedde: Borger i Grønland, men vi haabede, at denne ene pjece ville blot være begyn- delsen til en række grønlandske smaaskrifter, der kunne anvendes i folkeoplysningsarbejdet i Grønland. Jeg omtalte derefter, at et saadant oplysningsarbejde udmærket kunne gøres af de foreninger, der allerede bestod, for endelig til sidst at slutte med at sige, at vi var borgere i det samme samfund, og vi havde de samme ønsker om de bedst mulige kaar for den kommende slægt, og hvad var da naturligere, end vi kvinder i Grønland og Danmark rakte hinanden haan- den og tog fat paa den opgave, at skabe saa gode kaar som muligt for de mennesker, der lever nu, og for de slægter, der skal komme. Livlig diskussion om problemerne. Der var de allerfleste steder en ret livlig diskussion ef- ter foredraget, hvor vi søsrlig beskæftigede os med de so- ciale spørgsmaal, der særlig ligger grønlænderinderne paa

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.