Grønlandsposten - 16.01.1950, Qupperneq 9

Nr. 2
GRØNLANDSPOSTEN
29
vet af vind og strøm, selv en isklump blandt is-
bjerge. Men ogsaa sømandsmæssig dygtighed blev
vist. De raske danske marinere — ligefra chefen,
kommandør de Lichtenberg, fra kutterens fører,
søløjtnant Hervad-Jørgensen til yngste værnepligti-
ge ombord — tabte ikke modet et eneste øjeblik.
Vel var de klar over, at det var en drøj og fare-
fuld tur, de var ude paa, men de stolede paa
deres gode skib og paa det gode, danske sømands-
skab. Hver mand lagde evner og kræfter ind, og
den daad det var, at føre »Maagen« frelst og lykke-
lig i havn, har de alle deres del af æren for.
Endnu, da disse linier skrives, foreligger der
ikke for redaktionen mange enkeltheder om »Maa-
gen« s farefulde færd fra Godthaab til Grønnedal-
basen. Heller ikke, om man fra kutteren har
iagttaget de eftersøgende flyvere eller skibe, uden
at have haft mulighed for at komme i forbindel-
se med dem — give sig tilkende — men overiset,
som »Maagen« var, har den været umulig at faa
øje paa i større afstand.
De, der deltog i eftersøgningen, de amerikan-
ske flyvere og marinere, de danske søfolk ombord
paa styrelses-skibene og de dristige grønlandske
kajakmænd, har ogsaa udført en daad, som er den
største anerkendelse værd. Kommandør de Lichten-
berg har igennem den grønlandske radioavis rettet
en hjertelig og dybtfølt tak til alle, som har bistaaet
i eftersøgningen, og denne tak deler den grøn-
landske befolkning af hele sit hjerte.
»Maagen«s mandskab, der tidligeie har været
nævnt i den formodede tabsliste, omfattede føl-
gende:
Kommandør Godske Eggert Casper de Lich-
tenberg, København.
Søløjtnant Bent Hervad-Jørgensen, København.
Radiomath Leif Emil Søndergaard Pedersen,
Hvidovre.
Maskinoverkonstabel Jørgen Ejler Jensen Kring
København.
Matrosoverkonstabel Søren Christian Krogfelt,
Fjerritslev.
Værnepligtig Harry Arvid Hansen, Svendborg.
Værnepligtig Leif Verner Andersen, Neder-
raaby pr. Jægerspris.
Værnepligtig Aage Jakob Erland Andersen,
Gørding, og
Værnepligtig Ivan Pedersen, Frøstrup st.
g-
Den internationale hval-
fangst
Efter »Udenrigsministeriets Tidsskrift«:
Hvalfangsten i de antarktiske farvande begyndte i stør-
re maalestok i aarene 1904—05. Fra dette tidspunkt og til
omkring 1925 foregik al hvalfangst fra faste landbaser i
Antarktis, og tilladelse til fangst var afhængig af konces-
sion fra den britiske regering.
I aaret 1925 blev for første gang et flydende hvalkogeri
sat ind i fangsten udenfor territorialgrænsen uden forbin-
delse med nogen landbase, og i den følgende tid byggedes en
række hvalkogerier.
Hvalfangsten steg stærkt fra 1925 til 1931:
de flydende
hvalkogeriers landbasernes
sæson produktion produktion
i 1000 fat i 1000 fat
(6 fat — 1 longton — 1016 kg)
1925 j 26 ............................. 57 726
1926 | 27 ............................ 140 732
1927 | 28............................ 688 348
1928 | 29 .......................... 1.223 409
1929 i 30 .......................... 2.299 247
1930 | 31 .......................... 3.420 187
Den store fangst i sæsonen 1930 | 31 kom samtidig med
den store depression paa verdensmarkedet, hvilket bevirke-
de, at prisen paa hvalolie blev saa >av, at den kun kunne
dække produktionsomkostningerne, og som følge heraf blev
hvalfangsten i næste sæson reduceret til et minimum.
I de følgende aar begrænsedes hvalfangsten ved produk-
tionsaftale mellem England og Norge; men denne ordning
varede kun til omkring 1935, da Japan og Tyskland begynd-
te at tage del i hvalfangsten, der nu steg betydeligt.
Produktionen af hvalolie fra 1931 | 32 og op til 1948 | 49
fremgaar af nedenstaaende tabel:
produktion i 1000 fat
1931 | 32 ......................... 686
1932 | 33 ....................... 2,402
1933 | 34 ....................... 2.263
1934 | 35 ....................... 2.346
1935 | 36 ....................... 2.293
1936 | 37 ....................... 2.576
1937 j 38 ....................... 3.250
1938 | 39 ....................... 2.709
1939 ! 40 ....................... 2.479
1940 | 41....................... 1.056
1941 | 42 ..............
1942 | 43 ..............
1943 | 44.......................... 82
1944 j 45......................... 148
1945 | 46 ......................... 740
1946 | 47 ....................... 1.794
1947 | 48 ....................... 1.941
1948 i 49 ....................... 2.033
Den omfattende fangst af hvaler i perioden 1932—40
gjorde et meget stort indhug i bestanden af hvaler, og selv
om fangsten faldt betydeligt i krigsaarene, blev der dog sta-
dig nedlagt et i forhold til bestanden for stort antal.
I sæsonen 1948 | 49 har der været beskæftiget ialt 10.166