Grønlandsposten - 01.06.1950, Blaðsíða 6

i.84
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12
befolkningen endnu ikke er moden til almindelig
indførelse af private klosetter. Foreløbig tilraa-
des indretning af klosetter ved alle skoler og af
offentlige nødtørftsanstalter ved større pladser i
Sydgrønland. Begge kategorier maa søges væ-
sentligt bedre renholdt end hidtil, evt. bygget ud
over vandet, saa spande kan undværes. I sygehuse,
andre institutioner, danske tjenesteboliger o. lign.
findes vand klosetter at burde indrettes overalt,
hvor ikke omkostningerne vil blive urimeligt store.
Grøfter og afløbsrender til spildevand.
Særlige foranstaltninger til bortleden af spil-
devand findes praktisk talt ikke ved noget grøn-
lænderhus. Spildevandet udhældes paa jorden i
husets nærhed. Udgravning af et hensigtsmæssigt
net, saa stort som muligt, af grøfter og afløbsrender
blandt husene skønnes at være den foreløbig bedst
gennemførlige mulighed for forbedring. For in-
stitutioner, tjenesteboliger o. lign. antages afløbs-
rør, ført ud fra huset under jordens overflade til
bunden af grøfter eller støbte render med dække,
mest tjenlige. Om vinteren vil afløb over større
afstande gennem render dog ofte umuliggøres ved
tilfrysning. Spildevandet maa da enten løbe ud
over terrænet, eller det maa bæres bort i spande.
Offentlige skarnkasser.
I Sydgrønland danner det faste affald ofte sto-
re dynger ved husene, trods paabud for enhver
husejer om at holde pladsen omkring huset ren.
Forsøg med private skarnkasser er i regelen ble-
vet en umiddelbar fiasko. Til forsøg paa forbed-
ring foreslaas paa de større pladser indrettet of-
fentlige skraldgruber eller store skarnkasser, som
skal benyttes af alle omliggende huse, og som re-
gelmæssigt tømmes ved offentlig foranstaltning,
evt. pr. motorkøretøj. I Nordgrønland er den
værste forurening de store masser af hundeeks-
krementer; derudover er affaldet mest aske. Ved-
tægter om pligt for husejerne til renholdelse om-
kring deres huse foreslaas indført. Asken ansets
iøvrigt for egnet til opfyldning af lavninger i ter-
rænet, evt. ved offentlig foranstaltning.
6000 nye boliger.
De nuværende boliger i Grønland er, hvad en-
ten der er tale om tørvemurshuse eller træhuse,
i det store og hele ganske uegnede, navnlig naar
henses til de klimatiske forhold. Disse i reglen
af beboerne selv opførte huse er paa grund af
utilstrækkelig isolering og manglende nøjagtighed
i udførelsen utætte, fugtige og kolde. Hertil kom-
mer, at de gennemgaaende er alt for smaa og
som oftest kun har eet rum, hvor familier med
3, 4 eller flere børn bor sammenstu vet. Under
disse forhold har smitsomme sygdomme kun alt
for gode muligheder for udbredelse, personlig hy-
giejne vanskeliggøres, og om plads og ro til læs-
ning og kulturliv i hjemmet kan der ikke være
tale. Paa denne baggrund opstilles en række tek-
niske og sociale krav til nye boliger, hvoraf der i
en periode paa højst 20 aar maa paaregnes op-
ført ca. 6000.
Det understreges, at nye boliger maa være
tætte, lune og saa rummelige, at alle familiens
medlemmer kan faa rimelig plads til de forskelli-
ge indendørs sysler. Der fremsættes konkrete
forslag til 8 forskellige hustyper opført af træ og
med træbindingsværk. Priserne paa disse varie-
rer fra 9000 til 25.000 kr. pr. hus. Materialerne
forudsættes sendt til Grønland i færdigtildannet
afbundet — form.
Byggeriets financiering.
Den aarlige udgift til forrentning og amorti-
sation af byggesummerne vil udgøre fra 482 kr.
til 1340 kr. Financieringen foreslaas gennemført
paa følgende maade:
Hele anskaffelsessummen stilles til raadighed
af den danske stat, og en del af anskaffelsessum-
men betragtes som laan, der forrentes paa normal
vis — afdragstid 35 aar og rentefod 4 pct.
medens resten er en — foreløbig — rente- og af-
dragsfri prioritet (»tilskud"). I begyndelsen af
byggeperioden regnes med, at tilskudet maa ud-
gøre 50 pct. af byggesummen. Efterhaanden som
det økonomiske liv i Grønland kommer til større
udfoldelse, paaregnes det, at tilskudet kan ned-
sættes og laanet forhøjes i samme forhold for det
nye byggeri. For boliger, der tidligere er opført
med større tilskud, maa den aarlige ydelse da re-
guleres tilsvarende, saaledes at et nogenlunde ens-
artet udgiftsniveau for huse, der er opført i de
forskellige dele af byggeperioden, fremkommer.
Man er iøvrigt opmærksom paa, at det maaske
vil vise sig nødvendigt, at tilskudet fastsættes til
mere end 50 pct. i begyndelsen af byggeperioden.
Der opstilles iøvrigt forskellige betingelser for op-
naaelse af støtte til boligbyggeri.
Bevilling af statsstøtte
og administrationen af laanene foreslaas hen-
lagt til en særlig laaneinstitution, der eventuelt