Grønlandsposten - 01.06.1950, Blaðsíða 8

136
GRØNLANDSPOSTEN
«
Nr. 11-12
falde. Kommissionen har overvejet forskellige mu- derved at de belægges med en afgift paa samme
ligheder, herunder bl. a. et rationeringssystem, maade som kendt andre steder,
som man dog af forskellige nærmere angivne grun- Endelig har man gennemgaaet en række af
de ikke kan anbefale. Man er herefter blevet de af den internationale arbejdsorganisation udar-
staaende ved en ordning, hvorefter spiritussalget bejdede konventioner og anbefalet, at spørgsmaa-
samt fremstillingen af lettere spiritusholdige drik- let om Danmarks tiltræden paa Grønlands vegne
ke bliver helt frigivet, dog kun under forudsæt- snarest bliver taget op til overvejelse af de dertil
ning af, at priserne paa indførte alkoholholdige kompetente organer,
drikke samt paa malt forhøjes ganske væsentligt,
Erhvervsmæssige og økonomiske forhold.
Staten maa fortsat bære ansvaret for
forsyningen.
Ved ansættelsen af de grønlandske butikers
udsalgspriser, stræber styrelsen efter at føre en
politik, der kan virke konjunkturudjævnende, men
der tages tillige et almindeligt socialpolitisk hen-
syn, alt efter varernes karakter. Systemet tager
derimod intet hensyn til, hvad varen fylder eller
vejer, hvilket er bestemmende for fragt og lager-
omkostninger. Gennemsnitstillæget ligger paa ca.
36 pct., hvilket pristillæg er ganske utilstrække-
ligt til at dække omkostningerne.
Kommissionen har drøftet, om forsyningen af
den grønlandske befolkning med forbrugsgoder
allerede paa nuværende tidspunkt umiddelbart vil
kunne overlades til det private initiativ. Man er
imidlertid kommet til det resultat, at det grøn-
landske samfund endnu ikke har naaet en saadan
udvikling, at erhvervslivet paa dette punkt straks
vil kunne træde i fri økonomisk forbindelse med
omverdenen.
Staten maa derfor fortsat bære ansvaret for
forsyningen af den grønlandske befolkning, men
man har i betænkningen stillet saadanne forslag,
der skulle aabne mulighed for, at private grøn-
lændere med tiden kan overtage Den kgl. grøn-
landske handels butiker for egen regning.
Varepriser og lønninger.
Aabningen af Grønland for privat dansk
initiativ, samt kommissionens forslag med hen-
syn til den grønlandske befolknings forsyning
med forbrugsgoder, tvinger til en ændring af
styrelsens hidtidige prispolitik for udhand-
lingsvarerne, idet disse priser i stor udstrækning
er blevet ansat under det niveau, der betinges af
omkostningerne. Tabet herved er hidtil delvis
blevet dækket gennem fortjeneste opstaaet ved,
at grønlandske lønninger og priser paa indhand-
lingsvarer er holdt forholdsvis lave. Sammen-
knytningen afjlave indhandlingspriser og udhand-
lingspriser vanskeliggør imidlertid adskillelse af
forsyningstjenesten og afsætningen af grønlandske
produkter og besværliggør en udvikling hen mod
privat handel, idet de private virksomheder ikke
vil kunne konkurrere med statshandelen uden at
modtage tilskud. Yderligere medfører underpri-
serne paa udhandlingsvarerne et forkert drifts-
økonomisk'billede af de reelle omkostninger ved
offentlige virksomheder i Grønland. Endelig vil
den af de lave udhandlings- og indhandlingspri-
ser betingede lave arbejdsløn ikke kunne oprethol-
des, naar der gives adgang for privat dansk virk-
somhed i Grønland. Kommissionen har af disse
grunde foreslaaet, at ud handlingspriserne i Grøn-
land fremtidig ansættes paa grundlag af de sam-
lede omkostninger ved at indkøbe, transportere
og udhandle varerne, og at indhandlingspriserne
og lønningerne hæves tilsvarende.
Anlæg af 2 hovedhavne.
Besejlingen af Grønland sker efter den nu-
værende ordning paa den maade, at varerne ud-
sendes og oplosses ved de enkelte kolonier. Fra
kolonierne fordeles varerne til de udsteder, der
hører under kolonidistriktet. Fordelingen af va-
rerne fra kolonierne til udstederne sker ved hjælp
af smaafartøjer, af hvilke der findes et eller flere
ved hver koloni. Varerne sælges til befolkningen
fra butikerne, hvoraf der er en ved hver koloni
og hvert udsted.
Mod organisationen af den nuværende forsy-
ningstjeneste i Grønland kan der rejses en række
indvendinger, og under hensyn til disse har man
stillet forslag om, at der opføres to transithavne,
eller hovedhavne, f. eks. i Godthaabdistriktet for
den sydlige del af landet — bortsat fra Juliane-
haab-distriktet, i hvilket distrikt der foreslaas