Grønlandsposten - 01.06.1950, Blaðsíða 18

Grønlandsposten - 01.06.1950, Blaðsíða 18
146 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 11 12 i strædet havde slaaet fejl af denne grund. Far- tøjerne havde endog vanskeligt nok med at skaf- fe sig sælspæk til agn. Samtidig rapporterede sildefiskere ud for Nord-Island, at der havde væ- ret en del drivis ogsaa der. Kanten af isen laa ca. 60 nautiske mil fra Kap Køgur paa Island. Udfor Kap Farvel strakte isen sig usædvan- lig langt sydover, og vi passerede her den 15—16 juli. Iskanten laa i tunger ca. 80—100 mil fra land, og flere fiskefartøjer havde her haft van- skeligheder, da det var let at forvilde sig ind i en isbugt i den tætte taage, som hersker her en stor del af sommeren. I selve Davisstrædet laa drivisen udfor Julia- nehaabdistriktet i et bælte, som strakte sig 50—60 mil fra land. Drivisen laa som en kompakt masse nordover til Danas Banke, og enkelte strimler kunne ses udfor kysten endda længere mod nord. De store ismasser i Julianehaab-bugten. Normalt skulle drivisen forsvinde helt fra Vestgrønland i juli maaned, og i august-septem- ber skulle ogsaa Sydøstgrønland være fri af isen. Men det var ikke tilfældet ifjor. I midten af au- gust fandt vi, at isen endnu fyldte bugten ved Julianehaab, hvor den laa ca. 40 nautiske mil fra land. I sidste halvdel af juli havde den norske tankbaad »Paust" klaret at komme ind til Juliane- haab, men saa drev isen mod land igen, saa tank- baaden blev indespærret i havnen. Den slap ikke ud før den 8. august efter at have været inde- spærret i henimod 3 uger. I mellemtiden var bunkerssituationen blevet akut i Færingerhavn, hvor »Kolåstind« gjorde sig klar til at gaa til den amerikandske base i Grønnedal for at hente olie til fiskerflaaden, men dette blev ikke nødvendigt, da »Paust" slap ud af isen tilslut. Ogsaa udfor Kap Farvel laa isen hele somme- ren. Den 16. august laa den som et bælte 30 40 mil fra land og nordover langs kysten af Sydøst- grønland havde isbæltet en lignende udstrækning. Udfor Nordøstgrønland var isforholdene ogsaa vanskelige. Norske og danske ekspeditionsfartø- jer, som laa ved Claveringøen paa 74° n. br. den 15. september, havde vanskeligheder med at kom- me ud af isen, som strakte sig 70 nautiske mil fra land. De rapporterede, at isen var usædvan- lig svær og tung at forcere. Et særligt fænomen. Det kan være mange samvirkende faktorer af meteorologisk og hydrografisk art, som har været aarsagen til de usædvanlige isforhold ved Grøn- land ifjor. Arktiklens forfatter slutter med at pege paa et fænomen, som sandsynligvis har væ- ret en medvirkende aarsag: Vore hydrografiske observationer i juli maa- ned viste, at forholdsvis varmt Atlanterhavs-vand var trængt frem i stor udstrækning i Østhavet og nordover langs Spitsbergen. Det er sandsyn- ligt, at dette varme vand i foraarets og somme- rens løb er trængt stadig længere mod nord og har medvirket til at løsne ismasserne i polarbassi- net i større udstrækning end normalt. Det var ikke blot den is, som var frosset forrige vinter, der var løsnet, men ogsaa omraader, hvor isen havde ligget i to aar, blev berørt. Disse opbrud- te ismasser, er da som sædvanligt drevet vestover mod Nordgrønland og ført videre sydover langs Grønlands kyst af den østgrønlandske polarstrøm. Dansk Røde Kors’ Grøn- landsarbejde. Efter krigsafslutningen i 1945 kunne Røde Kors atter genoptage det velgørende arbejde i Grønland, som krigen havde afbrudt saa mange aar. Det havde før krigen haft et mere begrænset omfang, som f. eks. opsendelse af illu- stererede blade og bøger, støtte til børnesanatoriearbejdet og lign., men blev nu ganske betydeligt udvidet. Man blev i Røde Kors hurtigt klare over, at krigsaf- slutningen ville indlede en periode i Grønland, hvor alle go- de kræfter maatte sættes ind for en udvikling i Grønland til gavn for land og befolkning og i et hurtigere tempo. Ligesom sygdom for det enkelte menneske som for natio- nen kan blive aarsag til svære ulykker, saaledes er sundhed et af de største goder, mennesker har, og som det med alle midler gælder om at bevare. Oplysning om, hvordan sygdom opstaar og om, hvorle- des sundhed bevares, maa derfor blive noget af det vigtig- ste for at skabe lykkelige og glade mennesker, og jeg vil i det følgende fortælle lidt om, hvorledes Røde Kors har bidraget til det formaal i d-: sidste aar, og om hvorledes man har fortsat arbejdet med støtte og hjælp til dem, der er blevet ramt af ulykke og sygdom. Naar man skal bedømme omfanget af et arbejde, kan det somme tider være meget oplysende at se lidt paa, hvad det har kostet. I 1947 bevilligede Røde Kors 100.000 kr. til arbejdet i Grønland, efter at det havde oprettet en særlig Grønlands- afdeling. Halvdelen af denne sum stilledes straks til disposition for distriktslægerne, der har brugt pengene til forskelligt hjælpearbejde, som f. eks. til gamle og syge mennesker, til støtte for dem til hjælp til forbedring af deres huse og til husreparationer, til børnebespisning paa fattige steder, til tøj til daarligt klædte skolebørn og lignende, og en del blev brugt til støtte til tuberkuloseramte og deres familie.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.