Grønlandsposten - 01.06.1950, Side 18

146
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11 12
i strædet havde slaaet fejl af denne grund. Far-
tøjerne havde endog vanskeligt nok med at skaf-
fe sig sælspæk til agn. Samtidig rapporterede
sildefiskere ud for Nord-Island, at der havde væ-
ret en del drivis ogsaa der. Kanten af isen laa
ca. 60 nautiske mil fra Kap Køgur paa Island.
Udfor Kap Farvel strakte isen sig usædvan-
lig langt sydover, og vi passerede her den 15—16
juli. Iskanten laa i tunger ca. 80—100 mil fra
land, og flere fiskefartøjer havde her haft van-
skeligheder, da det var let at forvilde sig ind i
en isbugt i den tætte taage, som hersker her en
stor del af sommeren.
I selve Davisstrædet laa drivisen udfor Julia-
nehaabdistriktet i et bælte, som strakte sig 50—60
mil fra land. Drivisen laa som en kompakt masse
nordover til Danas Banke, og enkelte strimler
kunne ses udfor kysten endda længere mod nord.
De store ismasser i Julianehaab-bugten.
Normalt skulle drivisen forsvinde helt fra
Vestgrønland i juli maaned, og i august-septem-
ber skulle ogsaa Sydøstgrønland være fri af isen.
Men det var ikke tilfældet ifjor. I midten af au-
gust fandt vi, at isen endnu fyldte bugten ved
Julianehaab, hvor den laa ca. 40 nautiske mil fra
land. I sidste halvdel af juli havde den norske
tankbaad »Paust" klaret at komme ind til Juliane-
haab, men saa drev isen mod land igen, saa tank-
baaden blev indespærret i havnen. Den slap ikke
ud før den 8. august efter at have været inde-
spærret i henimod 3 uger. I mellemtiden var
bunkerssituationen blevet akut i Færingerhavn,
hvor »Kolåstind« gjorde sig klar til at gaa til den
amerikandske base i Grønnedal for at hente olie
til fiskerflaaden, men dette blev ikke nødvendigt,
da »Paust" slap ud af isen tilslut.
Ogsaa udfor Kap Farvel laa isen hele somme-
ren. Den 16. august laa den som et bælte 30 40
mil fra land og nordover langs kysten af Sydøst-
grønland havde isbæltet en lignende udstrækning.
Udfor Nordøstgrønland var isforholdene ogsaa
vanskelige. Norske og danske ekspeditionsfartø-
jer, som laa ved Claveringøen paa 74° n. br. den
15. september, havde vanskeligheder med at kom-
me ud af isen, som strakte sig 70 nautiske mil
fra land. De rapporterede, at isen var usædvan-
lig svær og tung at forcere.
Et særligt fænomen.
Det kan være mange samvirkende faktorer af
meteorologisk og hydrografisk art, som har været
aarsagen til de usædvanlige isforhold ved Grøn-
land ifjor. Arktiklens forfatter slutter med at
pege paa et fænomen, som sandsynligvis har væ-
ret en medvirkende aarsag:
Vore hydrografiske observationer i juli maa-
ned viste, at forholdsvis varmt Atlanterhavs-vand
var trængt frem i stor udstrækning i Østhavet
og nordover langs Spitsbergen. Det er sandsyn-
ligt, at dette varme vand i foraarets og somme-
rens løb er trængt stadig længere mod nord og
har medvirket til at løsne ismasserne i polarbassi-
net i større udstrækning end normalt. Det var
ikke blot den is, som var frosset forrige vinter,
der var løsnet, men ogsaa omraader, hvor isen
havde ligget i to aar, blev berørt. Disse opbrud-
te ismasser, er da som sædvanligt drevet vestover
mod Nordgrønland og ført videre sydover langs
Grønlands kyst af den østgrønlandske polarstrøm.
Dansk Røde Kors’ Grøn-
landsarbejde.
Efter krigsafslutningen i 1945 kunne Røde Kors atter
genoptage det velgørende arbejde i Grønland, som krigen
havde afbrudt saa mange aar. Det havde før krigen haft
et mere begrænset omfang, som f. eks. opsendelse af illu-
stererede blade og bøger, støtte til børnesanatoriearbejdet
og lign., men blev nu ganske betydeligt udvidet.
Man blev i Røde Kors hurtigt klare over, at krigsaf-
slutningen ville indlede en periode i Grønland, hvor alle go-
de kræfter maatte sættes ind for en udvikling i Grønland
til gavn for land og befolkning og i et hurtigere tempo.
Ligesom sygdom for det enkelte menneske som for natio-
nen kan blive aarsag til svære ulykker, saaledes er sundhed
et af de største goder, mennesker har, og som det med alle
midler gælder om at bevare.
Oplysning om, hvordan sygdom opstaar og om, hvorle-
des sundhed bevares, maa derfor blive noget af det vigtig-
ste for at skabe lykkelige og glade mennesker, og jeg vil
i det følgende fortælle lidt om, hvorledes Røde Kors har
bidraget til det formaal i d-: sidste aar, og om hvorledes
man har fortsat arbejdet med støtte og hjælp til dem, der
er blevet ramt af ulykke og sygdom.
Naar man skal bedømme omfanget af et arbejde, kan
det somme tider være meget oplysende at se lidt paa, hvad
det har kostet.
I 1947 bevilligede Røde Kors 100.000 kr. til arbejdet i
Grønland, efter at det havde oprettet en særlig Grønlands-
afdeling.
Halvdelen af denne sum stilledes straks til disposition
for distriktslægerne, der har brugt pengene til forskelligt
hjælpearbejde, som f. eks. til gamle og syge mennesker, til
støtte for dem til hjælp til forbedring af deres huse og til
husreparationer, til børnebespisning paa fattige steder, til
tøj til daarligt klædte skolebørn og lignende, og en del blev
brugt til støtte til tuberkuloseramte og deres familie.