Grønlandsposten - 01.06.1950, Blaðsíða 10

138
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12
1935, og i 1938 var den samlede produktion kommet op paa
ca. 72.000 kg, hvoraf ca. 18.000 kg blev fanget af private
grønlandske fiskere. I 1948 blev der fisket ialt ca. 52.000
kg rejer, og privatbaadenes andel heraf var ca. 10.500 kg,
som blev indhandlet til en pris af 0,85 kr. pr. kg.
Ved fiskeribiologiske undersøgelser har det navnlig vist
sig, at der saavel i Julianehaabdistriktet som i Diskobugten
findes store rejefelter. I Julianehaabdistriktet findes de
bedst egnede steder for rejetrawling i Skovfjord (Tunug-
dliarfik), hvor der for tiden opføres en rejehermetikfabrik,
og i Lichtenaufjorden. I Diskobugten strækker tre velaf-
grænsede felter sig med smaa afbrydelser af ujævn bund
fra Akugdlit til nord for Rodebay. De to nordligste felter,
der ligger tæt ved kysten, har en længde af ca. 10 sømil og
er ca. 3—5 sømil brede; dybden er ca. 400 m. Bundforhol-
dene er jævne, og bunden er fast ler uden sten, saaledes at
rejetravlen ikke ødelægges. Det sydlige felt strækker sig
helt ind mellem øerne Savik og Jakobsholmen tæt ved Chri-
stianshaab, saaledes at det praktisk talt vil være muligt at
fiske i al slags vejr. løvrigt er vejrforholdene i almindelig-
hed særdeles stabile i Diskobugten om sommeren, og paa
grund af midnatssolen vil det i en del af sæsonen være mu-
ligt at fiske i døgndrift. Ved de undersøgelser, der hér er
foretaget af undersøgelsesfartøjet »Adolf Jensen«, blev der
fisket gennemsnitligt 125 kg brugelige rejer pr. trawltime,
og de to største træk var paa 215 og 235 kg.
Efter sagkyndiges opfattelse er der ingen tvivl om, at der
i Diskobugten ikke alene er fundet Grønlands største og ri-
geste rejefelt, men tillige et af de rigeste rejefelter, der over-
hovedet eksisterer. Endvidere er sagkyndige af den opfat-
telse, at man selv ved et meget intensiveret fiskeri ikke vil
kunne decimere rejebestanden væsentligt paa de her omtalte
felter, idet de kun udgør en lille del af det meget store Dis-
kobugtomraade, hvor der næsten overalt er blød bund og
passende dybder for denne rejeart.
For rationelt at kunne udnytte de rige grønlandske reje-
felter vil det være nødvendigt, at de grønlandske fiskere
anskaffer sig motorbaade af en saadan størrelse og med en saa
stor maskinkraft at baaden vil kunne trække et rejetrawl.
Spegesildproduktion til landets eget forbrug.
Ved Grønland forekommer sild i Julianehaab, Frederiks-
haab og Sukkertoppen distrikter. Den er af samme stamme
som den islandske sommergydende sild. Det synes, som om
silden er blevet talrigere i de senere aar. I Julianehaab di-
strikt er silden hyppigt taget i vaad i gydeperioden i august,
men den er da som oftest ret mager, og bughulen er fyldt
med kønsstoffer. Undertiden er der dog fanget fine, fede
sild, der enten ikke har været kønsmodne eller har overstaaet
gydningen og er kommet sig igen.
Det er styrelsens fiskeribiologiske konsulents opfattelse,
at sildeforekomsterne ved Grønland foreløbig kun vil faa
betydning ved et beskedent fiskeri med spegesildproduktion
til landets eget forbrug som formaal eller ved et fiskeri
med henblik paa at skaffe agn til andet fiskeri.
Statslaanefond og salgsorganisation.
For at stimulere den private kapitals delta-
gelse i det grønlandske erhvervsliv ved siden af
den statsvirksomhed, som ogsaa fremover maa
drives af Den kgl. grønlandske handel, foreslaar
man oprettet en særlig stats-laanefond, som skal
have til opgave at give rimelige og fornuftige pro-
jekter til fremme af det grønlandske erhvervsliv
mulighed for at faa kapitalindskud.
Kommissionen har udtalt sig for at der bør fin-
de en konjunkturudligning sted af priserne til de
grønlandske producenter, saaledes at disse selv
deltager i opsparingen i gode aar til henlæggelse
til tider, hvor fiskepriserne viser nedadgaaende
tendens. Man har foreslaaet, at den grønlandske
eksport centraliseres i en salgsorganisation. Man
har dog ment at burde overlade til fremtidens af-
gørelse paa grundlag af den interesse, det private
erhvervsliv maatte udvise, hvornaar en selvstæn-
dig salgsorganisation bør oprettes, og indtil dette
sker, vil Den kgl. grønlandske handel fungere
som salgsorganisation. I sin prisansættelse til de
grønlandske og danske leverandører skal salgsor-
ganisationen tage konjunkturpolitiske hensyn, saa-
ledes at der i gode tider opspares en konjunktur-
fond, der i daarlige tider kan benyttes til at hol-
de højere priser til producenterne, end afsæt-
ningsmulighederne betinger.
For at salgsorganisationen skal kunne vare-
tage sin konjunkturudlignende opgave, er det fore-
slaaet, at principielt enhver virksomhed i Grønland,
der vil drive handel med grønlandske produkter
uden for Grønland, skal tilknyttes salgsorganisatio-
nen. Ligeledes er det foreslaaet, at salgsorganisa-
tionens leverandører skal forpligte sig til at ind-
købe raaprodukterne til en nærmere fastsat mini-
mumspris, og de enkelte erhvervsvirksomheder skal
sælge deres produkter til salgsorganisationen efter
en ensartet pris, dog saaledes, at der efter en de-
gressiv skala vil kunne udbetales erhvervsvirksom-
hederne en efterbetaling beregnet for hver enkelt
varegruppe for sig.
Ved de fremsatte forslag har man tilsigtet at
tilvejebringe en ordning, der stiller grønlandske,
færøske og andre danske fiskere ens i henseende
til de betingelser, under hvilke der fremtidig kan
drives fiskeri og fiskeindustrivirksomhed i Grøn-
land. De tidligere, navnlig til fordel for færøske
fiskere, opretholdte midlertidige særordninger, der
maa opfattes som forsøg paa tillempning af det
hidtil gældende monopol, bør derfor søges ophæ-
vet, og kommissionen foreslaar, at der optages for-
handling med de færøske fiskeriinteresserede med
henblik paa særordningernes bortfald.