Grønlandsposten - 01.06.1950, Page 10

Grønlandsposten - 01.06.1950, Page 10
138 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 11-12 1935, og i 1938 var den samlede produktion kommet op paa ca. 72.000 kg, hvoraf ca. 18.000 kg blev fanget af private grønlandske fiskere. I 1948 blev der fisket ialt ca. 52.000 kg rejer, og privatbaadenes andel heraf var ca. 10.500 kg, som blev indhandlet til en pris af 0,85 kr. pr. kg. Ved fiskeribiologiske undersøgelser har det navnlig vist sig, at der saavel i Julianehaabdistriktet som i Diskobugten findes store rejefelter. I Julianehaabdistriktet findes de bedst egnede steder for rejetrawling i Skovfjord (Tunug- dliarfik), hvor der for tiden opføres en rejehermetikfabrik, og i Lichtenaufjorden. I Diskobugten strækker tre velaf- grænsede felter sig med smaa afbrydelser af ujævn bund fra Akugdlit til nord for Rodebay. De to nordligste felter, der ligger tæt ved kysten, har en længde af ca. 10 sømil og er ca. 3—5 sømil brede; dybden er ca. 400 m. Bundforhol- dene er jævne, og bunden er fast ler uden sten, saaledes at rejetravlen ikke ødelægges. Det sydlige felt strækker sig helt ind mellem øerne Savik og Jakobsholmen tæt ved Chri- stianshaab, saaledes at det praktisk talt vil være muligt at fiske i al slags vejr. løvrigt er vejrforholdene i almindelig- hed særdeles stabile i Diskobugten om sommeren, og paa grund af midnatssolen vil det i en del af sæsonen være mu- ligt at fiske i døgndrift. Ved de undersøgelser, der hér er foretaget af undersøgelsesfartøjet »Adolf Jensen«, blev der fisket gennemsnitligt 125 kg brugelige rejer pr. trawltime, og de to største træk var paa 215 og 235 kg. Efter sagkyndiges opfattelse er der ingen tvivl om, at der i Diskobugten ikke alene er fundet Grønlands største og ri- geste rejefelt, men tillige et af de rigeste rejefelter, der over- hovedet eksisterer. Endvidere er sagkyndige af den opfat- telse, at man selv ved et meget intensiveret fiskeri ikke vil kunne decimere rejebestanden væsentligt paa de her omtalte felter, idet de kun udgør en lille del af det meget store Dis- kobugtomraade, hvor der næsten overalt er blød bund og passende dybder for denne rejeart. For rationelt at kunne udnytte de rige grønlandske reje- felter vil det være nødvendigt, at de grønlandske fiskere anskaffer sig motorbaade af en saadan størrelse og med en saa stor maskinkraft at baaden vil kunne trække et rejetrawl. Spegesildproduktion til landets eget forbrug. Ved Grønland forekommer sild i Julianehaab, Frederiks- haab og Sukkertoppen distrikter. Den er af samme stamme som den islandske sommergydende sild. Det synes, som om silden er blevet talrigere i de senere aar. I Julianehaab di- strikt er silden hyppigt taget i vaad i gydeperioden i august, men den er da som oftest ret mager, og bughulen er fyldt med kønsstoffer. Undertiden er der dog fanget fine, fede sild, der enten ikke har været kønsmodne eller har overstaaet gydningen og er kommet sig igen. Det er styrelsens fiskeribiologiske konsulents opfattelse, at sildeforekomsterne ved Grønland foreløbig kun vil faa betydning ved et beskedent fiskeri med spegesildproduktion til landets eget forbrug som formaal eller ved et fiskeri med henblik paa at skaffe agn til andet fiskeri. Statslaanefond og salgsorganisation. For at stimulere den private kapitals delta- gelse i det grønlandske erhvervsliv ved siden af den statsvirksomhed, som ogsaa fremover maa drives af Den kgl. grønlandske handel, foreslaar man oprettet en særlig stats-laanefond, som skal have til opgave at give rimelige og fornuftige pro- jekter til fremme af det grønlandske erhvervsliv mulighed for at faa kapitalindskud. Kommissionen har udtalt sig for at der bør fin- de en konjunkturudligning sted af priserne til de grønlandske producenter, saaledes at disse selv deltager i opsparingen i gode aar til henlæggelse til tider, hvor fiskepriserne viser nedadgaaende tendens. Man har foreslaaet, at den grønlandske eksport centraliseres i en salgsorganisation. Man har dog ment at burde overlade til fremtidens af- gørelse paa grundlag af den interesse, det private erhvervsliv maatte udvise, hvornaar en selvstæn- dig salgsorganisation bør oprettes, og indtil dette sker, vil Den kgl. grønlandske handel fungere som salgsorganisation. I sin prisansættelse til de grønlandske og danske leverandører skal salgsor- ganisationen tage konjunkturpolitiske hensyn, saa- ledes at der i gode tider opspares en konjunktur- fond, der i daarlige tider kan benyttes til at hol- de højere priser til producenterne, end afsæt- ningsmulighederne betinger. For at salgsorganisationen skal kunne vare- tage sin konjunkturudlignende opgave, er det fore- slaaet, at principielt enhver virksomhed i Grønland, der vil drive handel med grønlandske produkter uden for Grønland, skal tilknyttes salgsorganisatio- nen. Ligeledes er det foreslaaet, at salgsorganisa- tionens leverandører skal forpligte sig til at ind- købe raaprodukterne til en nærmere fastsat mini- mumspris, og de enkelte erhvervsvirksomheder skal sælge deres produkter til salgsorganisationen efter en ensartet pris, dog saaledes, at der efter en de- gressiv skala vil kunne udbetales erhvervsvirksom- hederne en efterbetaling beregnet for hver enkelt varegruppe for sig. Ved de fremsatte forslag har man tilsigtet at tilvejebringe en ordning, der stiller grønlandske, færøske og andre danske fiskere ens i henseende til de betingelser, under hvilke der fremtidig kan drives fiskeri og fiskeindustrivirksomhed i Grøn- land. De tidligere, navnlig til fordel for færøske fiskere, opretholdte midlertidige særordninger, der maa opfattes som forsøg paa tillempning af det hidtil gældende monopol, bør derfor søges ophæ- vet, og kommissionen foreslaar, at der optages for- handling med de færøske fiskeriinteresserede med henblik paa særordningernes bortfald.

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.