Grønlandsposten - 01.07.1950, Qupperneq 4

156
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13—14—15
mentschef Brun. Danmark og Grønland leve! Før den smuk-
ke tale var blevet sunget den grønlandske flagsang.
Landshøvdingen tilsiger godt samarbejde
med hele befolkningen.
Straks efter at Tønnes Poulsen havde sluttet tog lands-
høvding Lundsteen ordet og udtalte bl. a.: Jeg takker for
den venlige og smukke modtagelse, man har givet mig. Jeg
er klar over, at den ogsaa gælder mig personligt, og det er
jeg glad for, men i første række betragter jeg det som en vel-
komst og en hyldest til den embedsstilling, der er betroet mig.
Jeg ser det saadan, at jeg paa en vis maade personificerer
den nye tid i administrativ henseende — en ny tid, der i hø-
jere grad end hidtil skal og vil blive præget af det grønland-
ske folks mere selvstændige bidrag til at skabe en større kul-
turel, social og økonomisk udvikling. Paa disse dages rejse
igennem Grønland forstaar jeg, hvor meget der allerede er
sket og sker heroppe. Alle former for tekniske indretninger
og instrumenter skabes — sygehuse, skoler og meget andet
udbygges eller opføres. Her er lagt grunden til et instru-
ment, som det forhaabentlig bliver let at spille paa, med
senere udbygning for øje. Jeg haaber paa godt samarbejde
med hele befolkningen og ønsker en lys og lykkelig fremtid
for landet. Grønland leve! Den smukke sammenkomst slut-
tede med »Nunarput«.
De grønlandske bestillings-
mænds tak til Eske Brun.
Den nye tids opgaver skal loses i god
forstaaelse mellem alle danskere og
grønlændere.
Efter at have spist frokost i landsfogedgaarden, var
gæsterne af den grønlandske bestillingsmandsforening invite-
ret til reception i seminariets økonomibygning. Her bød
Ludvig Hammeken velkommen og gav udtryk for foreningens
ønske om, at bestillingsmændene maatte faa et lige saa godt
og gnidningsløst samarbejde med landshøvding Lundsteen,
som de havde haft med landsfoged Simony. Efter afsyngel-
sen af flagsangen talte Ras. Berthelsen for departementschef
Brun. Vi er, sagde han, glade for paany at se Dem heroppe
hos os. De kommer med meget nyt efter forhandlingerne
hjemme om de store grønlandske reformer, og hele det grøn-
landske folk ser med forventning hen til, at de mange opga-
ver, der nu staar foran løsning, maa finde deres form i god
forstaaelse mellem alle danskere og grønlændere, til gavn for
Grønland og til ære for Danmark. Tak for Deres indsats for
de grønlandske bestillingsmænd. Gennem den nye tid haaber
vi paa at maatte modnes til ligeret med andre folk.
Vi skal være gode kolonifæller.
Hendrik Christoffersen talte for landshøvdingen, hvem han
bød velkommen i medlemmernes kreds. De har sikkert alle-
rede hørti mange velkomstord paa Deres hidtidige rejse igen-
nem landet, men Godthaab ønsker ogsaa at være med. Vi
skal vise os som gode kolonifæller, loyale imod vor øverste
chef i landet. Tidligere blev der ikke krævet saa meget af
bestillingsmændene, men kravene til os er steget. Vi skal
være trofaste og nidkære i vort job, vi ønsker at blive be-
handlet efter den indsats, vi øver, og vi haaber, De vil arbej-
de sammen med os paa at forbedre vore kaar.
Nu skal der arbejdes.
Departementschef Brun takkede paa egne og landshøv-
dingens vegne for bestillingsmændenes hjertelige velkomst.
Vi kommer nu for at indlede det store arbejde, der er fore-
slaaet i betænkningen og nedfældet i de nye love, og forelægge
det for de grønlandske landsraad. Vi kommer ikke for at for-
tælle, at nu er alle vanskeligheder løst, nu glider alt saa let.
Vi sætter en tyk streg under, at nu skal der arbejdes. Kom-
mission og rigsdag ser hen til, at det igennem haardt arbejde
skal blive muligt, i den kommende tid at skabe lykke og tilfreds-
hed rundt i jeres land. I dette kalder vi paa alle jer — ja,
ikke blot kalder, vi venter, at I vil gaa i spidsen. Bestillings-
mændene er den bedst uddannede del af de grønlandske arbej-
dere, og vi venter, at I fører an i den nye tid, der nu skal ska-
bes. Sker dette, vil I ogsaa selv blive tilfredse. Jeg haaber,
at disse ord vil vinde udbredelse overalt i landet. Leve Grøn-
land og Danmark. Talen efterfulgtes af »Nunarput« og »Der
er et yndigt land«.
Derefter talte landshøvdingen. Det er vigtigt, at vi læ-
rer hinanden at kende, for vi skal jo arbejde nært sammen
i kommende tid. Derved gavner vi paa bedst mulig maade
folket og landet. I den første tid maa jeg nok ofte paakalde
jeres hjælp, men vi er arbejdsfæller, og vi skal kunne snakke
direkte med hinanden. Sker dette ikke, vil det næppe lykkes
for os at skabe de gode resultater, vi alle haaber paa. Leve
de grønlandske bestillingsmænds organisation. Eftertalerne
serveredes lækkert smørrebrød.
Til rejsegilde i Rævedalen.
Da sammenkomsten her var sluttet, tog gæsterne til rej-
segilde i Rævedalen paa det sidste af de 6 enkelthuse. Byg-
gelederen, ingeniør Halding, udtalte glæde over, at hus nr. 6
nu var kranserejst. Hus nr. 5 og 6 var blevet opført i re-
kordtempo, sagde han, og han saa med glæde hen til det sto-
re arbejdes afslutning. Departementschef Brun mindedes
Rævedalen, som den havde set ud for blot faa aar siden. Nu
laa her en hel by, og ved selvsyn havde han erkyndiget sig
om, at der var udført 1. kis. arbejde. Entreprenøren, hr.
Skærbæk Jensen, takkede for disse ord og for det store arbej-
des overdragelse, medens tømrer Viggo Petersen i en munter
lille tale takkede for den anerkendelse, der havde lydt til fir-
maets haandværkere og arbejdere. Saa drak man en skaal
og raabte hurra for det nye hus, og dermed var denne fest-
lighed tilende.
Med disse begivenheder var det officielle program udtømt
for gæsterne. Dagen efter besaa de forskellige af koloniens
institutioner og ved midnatstid stod »Tikerak« nordpaa. Alle
pladser, der besøgtes, blev grundigt beset, og modtagelsen
af depertementschefen og landshøvdingen — den sidste for-
øvrigt ledsaget af sin 13-aarige søn Søren — var overalt hjer-
telig.